Lundegade

I "Historiske huse i Helsingør" kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod Sct. Anna Gade, hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.

Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen".

Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske reberbane.

I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem Lappen og Sommariva belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.

Litteraturhenvisninger

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973

Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør fik sin første betonvej (Forening & Museum. 2001. Nr. 1)