Løvespringvandet

Version fra 4. nov 2008, 15:01 af 193.162.157.130 (diskussion)

Løvespringvandet fotograferet en vinterdag i 2008
Løvespringvandet på Wiibroe Plads blev opsat i 1829 af Helsingørs Vandkompagni og var byens første offentlige kunstværk. Helsingørs Vandkompagni var et privat foretagende, der tjente penge ved at sørge for byens vandforsyning og ikke mindst vand til skibene, der provianterede i Helsingør samtidig med at de betalte Øresundstold.


Vandkunsten er fremstillet af billedhuggeren Peter Jochumsen og viser en løve, placeret på en klippeblok. Ud af løvens mund springer tre stråler vand, som symbol på Øresund, Store- og Lillebælt. (Der skulle betales Øresundstold i Helsingør for gennemsejling af alle tre farvande). I sin ene pote holder løven kong Frederik den Sjettes kronede monogramskjold af hvid marmor. På klippeblokkens forside står "1829".

Skulpturen var oprindelig placeret i et indhegnet bassin foran Øresunds Toldkammer, men det varede kun 12 år. Da springvandet trængte til istandsættelse, og ingen ville eller kunne betale, blev det solgt på en auktion.

Indtil 1910 prydede løven således flere private haver inden den kom tilbage i offentlig eje og genrejst på pladsen, hvor Øresunds Toldkammers bygninger havde ligget - ikke langt fra den nuværende placering. Da fungerede skulpturen ikke som springvand, men stod på en jordhøj plantet til med blomster om sommeren. I takt med den trafikale udvikling kom løven imidlertid til at stå mere og mere klemt.

I 1990 kunne Wiibroes Bryggeri fejre sit 150 års jubilæum og i den anledning skulle Helsingør Kommune have en gave, som blev en renovering af pladsen inkl. skulpturen. Det betød at løven igen kom til at fungere som vandkunst placeret i et lavt granitbassin. Løvespringvandet er på afstand omgivet af lave mure af beton udført efter tegninger af keramikeren Karen Salicath i samarbejde med arkitekt Anna Galster. Pladsen blev i øvrigt døbt Wiibroe Plads.

I tidens løb har der to gange været begået tyveri af dele af løven. Første gang var i 1926, da ukendte gerningsmænd forsvandt med hovedet. Det blev aldrig fundet, hvorfor man måtte fremstille en kopi.

Anden gang var omkring 1980 da marmorskjoldet forsvandt. I forbindelse med renoveringen af Wiibroe Plads i 1990 var det muligt for billedhugger Johan Galster at fremstille et nyt på grundlag af gamle fotografier.

Litteratur

Historien om det ferske springvand ved Helsingør Havn. Af Henning Henningsen, Lars Bjørn Madsen og Anna Galster. Helsingør, 1990.

Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 6-8.