Kystskrænterne langs Øresund

Version fra 19. jun 2008, 12:55 af Kresten Tommerup (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Langs hele Øresundskysten både syd og nord for Helsingør by ses i dag de meget markante kystskrænter, som afslører stenalderhavets oprindelige højde på 5-7 meter over den nuværende vandstand. Foran kystskrænterne ligger næsten overalt en bred stribe af marint forland, som er dannet i takt med landhævningen gennem de seneste 5-6.000 år. Også i selve Helsingør by fornemmes kystskrænten tydeligt, hvor den afgrænser Erik af Pommerns middelalderby, der blev placeret for foden af skrænten på det marine forland. Flere steder er kystskrænten gennembrudt af V-formede erosionsdale, hvor vandløbene finder deres vej ud til Øresund, respektive af større vådområder, hvor stenalderhavet oprindelig har dannet større vige ind i landet, tydeligst f.eks. ved engen bag Egebæksvang Kirke, hvor en oprindelig vig strakte sig helt ind til Kystbanens nuværende forløb.