Forskel mellem versioner af "Kronborg Fløde Is"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(→‎Litteratur: Link indsat)
 
Linje 8: Linje 8:
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør havde sin egen is (Forening & Museum. 2008. Nr. 3)
+
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99362170 Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør havde sin egen is (Forening & Museum. 2008. Nr. 3)]
  
 
[[Kategori:Virksomheder]]
 
[[Kategori:Virksomheder]]

Nuværende version fra 30. jan 2020, 11:15

Kronborg Iskiosk i Marienlyst Allé ved indgangen til Marienlyst Slot

Kronborg Fløde Is kom på markedet i 1925 og blev fremstillet af af Margarinefabrikken Kronborg, der havde til huse i Bjergegade 27. På et tidspunkt lå der ud mod gaden et lille udsalg, som senere blev inddraget, da fabrikken blev udvidet omkring 1960.

Kronborg Fløde Is var en succes fra starten, takket være fabrikkens dynamiske direktør Sørensen, og blev kendt over hele Nordsjælland i skarp konkurrence med Frederiksborg Fløde Is og Hellerup Is (senere opkøbt af Premier Is). I 1963 blev Kronborg Fløde Is opkøbt af Frisko, som en tid vænnede befolkningen til centraliseringstanken ved at lade Kronborg-navnet indgå i varemærket. En aflægger af Kronborg Fløde Is i Brostræde kæmpede en tid lang for at bevare navnet upåvirket af Frisko, hvilket angiveligt afstedkom et mindre opgør mellem de to isforhandlere. Det kunne dog ikke stoppe udviklingen og Kronborg Fløde Is gik snart i glemmebogen. Frisko lod i endnu nogle år fabrikken i Bjergegade bevare, inden hele produktionen blev forlagt til hovedfabrikken i København.

Emailleskilt med den kendte Kadarra-grønlænderpige

Kronborg Fløde Is var kendt i Helsingør for sine små iskiosker af grønmalet træ med lugen i to halvdele klappet op og ned til henholdsvis tag og disk. Indvendig var kioskerne malet i en brækket hvid farve - som flødeis. Malermester Johannes Kattrup har fortalt museet, at hans far, August Kattrup - og senere han selv - hvert år malede isboderne. Mest kendt var fabrikkens varemærke i form af Kaddara-grønlænderpigen med en Kaddara-stang (med chokoladeovertræk) eller en iskage i hånden. Iskagerne, som leveredes i aluminiumsforme, der skulle returneres efter brug, var et populært produkt, når der skulle dessert på bordet ved festlige lejligheder.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Da Helsingør havde sin egen is (Forening & Museum. 2008. Nr. 3)

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.