Kongevejen gennem Nyrup Hegn

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 23. feb 2010, 20:09 af Ceffe (diskussion | bidrag) Ceffe (diskussion | bidrag) (Redigering af litteraturhenvisninger. Flere overskrifter, justeringer og tilføjelser)
Skift til:navigering, søgning

Frederik II’s Kongevej fra 1584

Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn

I Nyrup Hegn ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem Spidsbjerg Port lidt øst for Gurre Kirke fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod Gurrevej, hvor det hus, man kalder "Jættestuen", ligger nu. Nærmere mod Helsingør fortsatte vejen forbi Kronborg Ladegaard (nuværende Montebello) og nuværende Rolfsvej videre mod Lundehave (nuværende Marienlyst Slot). Vejen videre til Kronborg delte sig ved nuværende Gammel Hellebækvej, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år.

Milepæle, almen vej og røvere

I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med milepæle, de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”Røvermose”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”.

Den nye Kongevej

Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig Ferdinandshøj, nu Naturcenter Nyruphus. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII's kronede monogram.

Se også artiklen om Nyrup Hegn.

Litteratur i bogform

Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. Hørsholm, 1965.

Artikler

Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)

Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983)

Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2)

Eksterne links

Kongeveje: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.