Forskel mellem versioner af "Kongevejen"

(Den gamle Kongevej: Fejl rettet)
(Afsnit flyttet)
 
Linje 1: Linje 1:
 
* 3000 Helsingør/3060 Espergærde
 
* 3000 Helsingør/3060 Espergærde
 
* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”  
 
* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”  
 +
 +
===Den nye Kongevej===
 +
Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig [[Ferdinandshøj]], nu Naturcenter Nyruphus. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. 7.'s kronede monogram.
  
 
===Den gamle Kongevej===
 
===Den gamle Kongevej===
Linje 12: Linje 15:
 
===Vejopmåling og milepæle===
 
===Vejopmåling og milepæle===
 
I slutningen af 1600-tallet blev vejen som andre veje opmålt af [http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Astronomi_generelt/Ole_Christensen_R%C3%B8mer Ole Rømer] og forsynet med milepæle, de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian 4.’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik 5. fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. Vejen gennem [[Nyrup Hegn]] var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”[[Røvermose]]”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”.  
 
I slutningen af 1600-tallet blev vejen som andre veje opmålt af [http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Astronomi_generelt/Ole_Christensen_R%C3%B8mer Ole Rømer] og forsynet med milepæle, de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian 4.’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik 5. fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. Vejen gennem [[Nyrup Hegn]] var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”[[Røvermose]]”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”.  
 
===Den nye Kongevej===
 
Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig [[Ferdinandshøj]], nu Naturcenter Nyruphus. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. 7.'s kronede monogram.
 
  
 
[[Kategori:Gader og veje]]
 
[[Kategori:Gader og veje]]

Nuværende version fra 3. dec 2018, 17:07

  • 3000 Helsingør/3060 Espergærde
  • Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

Indholdsfortegnelse

Den nye Kongevej

Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig Ferdinandshøj, nu Naturcenter Nyruphus. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. 7.'s kronede monogram.

Den gamle Kongevej

I Nyrup Hegn ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik 2. fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en privilegeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt.

Til Lundehave og Kronborg

I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem "Spidsbjerg Port" lidt øst for Gurre Kirke fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod Gurrevej, hvor det hus, man kalder "Jættestuen", ligger nu. Vejen fulgte i store træk Gurrevej mod Helsingør forbi den oprindelige Kronborg Ladegaard. Gården, som brændte en forårsdag 1840, lå hvor Montebello ligger nu. Samme år blev en ny gård opført, svarende til hvor nr. 5-11 på Søvejen ligger, deraf vejnavnet Kronborg Ladegårdsvej. Gården blev revet ned i 1957 for at give plads til bebyggelsen Grønningen.

Den gamle Kongevej fortsatte herefter i et forløb, der svarer til nuværende Bjarkesvej og Rolfsvej videre mod Lundehave, en mere beskeden udgave af det nuværende Marienlyst Slot. Hovedindgangen til Lundehave var placeret ved Gl. Hellebækvej omtrent ud for Rolfsvej. Hovedindgangen blev flyttet fra ”bagsiden” af slottet ved den store ombygning i begyndelsen af 1760’erne, og slottet fik det udseende, vi kender i dag. Vejen herfra gik videre mod Kronborg, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik 2.’s private kongevej blev benyttet i omkring 150 år.

Vejopmåling og milepæle

I slutningen af 1600-tallet blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med milepæle, de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian 4.’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik 5. fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”Røvermose”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”.