Klosterris Hegn

Version fra 20. sep 2016, 13:57 af Merete Gotthardt (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Navnet Closter Riis Vang optages i Markbog 1681. Man formoder, at navnet står i forbindelse med Esrum Kloster, men det vides ikke, om skoven har tilhørt klosteret. Navnet Klosterris antages at betyde, at skoven har haft en væsentlig rolle for leveringen af stolper, grene og ris til klostermarkernes risgærder som værn mod kreaturer, løsgående heste og vildt.

I midten af af 1700-tallet udgjorde Klosterris skovområde ca. 800 ha, der strakte sig fra Hornbæk Overdrev i nord til Holmegaards Vang (Hornbæk Aasen), Borsholm og Risby Vang i øst, Bistrups og Bøtterups jorder i syd og Havreholms jorder i vest. Fra Klosterris Hegn er foretaget en mindre arealafståelse i årene 1939 til 1946 i forbindelse med udvidelse og forlægning af den offentlige vej, nuværende Hornbækvej, som tidligere gik via Borsholm.

Indholdsfortegnelse

Fortidsminder

I Klosterris Hegn findes 5 oldtidshøje, bl.a. resterne af en meget smuk langdysse med 5 bæresten og en imponerende stor overligger. De fire andre høje fremtræder tydeligt i terrænet, men mere beskedent.

De velbevarede og markante stendiger, der omgiver skoven, er fredet og danner sammen med jorddigerne inde i skoven interessante kulturhistoriske minder om skovens indhegning og overdrevsarealernes opdeling og afgrænsning i fortiden.

Stednavne

Der er mange navne på moser og veje bevaret. Kulmilemose, Kulmiledrag og Kulmilesporet, som minder om den trækulbrænding, som fandt sted 1 1700-tallet. Kulmilens eller kulovnens placering har ikke kunnet stedfæstes. Til minde om skovens anvendelse for husdyr er navnene Kohavelod, Hestens Mose og Svinemose. Dyringelyng minder om jagtjunker, senere forstmester Christian Ulrich Hartvig von Düring (1743-1808), som var knyttet til gennemførelsen af von Langens forstordning. Allerede 25. april 1747 godkendtes ved kgl. resolution, at der skulle indhegnes mod kreaturer og tilplantes med skovtræer. Indhegningen fik navnet Klosterris Indelukke.

Arvad Mose og Agilts (Eigil) Mose har navn efter brugere i gammel tid. Det samme gælder de på skovkortene anførte håndværkernavne som Spækhøkermose, Slagtermose og Skræddermose. Der findes også en del veje i skoven med en særlig historie

Hornebyvej i den østlige del af skoven er en gammel landevej og kirkevej mellem Horneby og Tikøb. Gyden eller Gydevej er en gammel fægyde, der forår og efterår af bønderne i Bøtterup landsby blev brugt til at drive kvæget til og fra overdrevsarealerne. Langs vejsiderne ses de gamle jordvolde, der skulle hindre dyrene i at stikke af. Per Sørensvej er formentlig opkaldt efter en hegnsmand i Borsholm Ledhus og Fabriksvej mellem skovens midte og Havreholm er anlagt i midten af 1800-tallet af hensyn til transporten af træ til den i 1841 opførte papirfabrik ved Havreholm.

Bygninger

Skovfogedstedet Klosterris ligger i skovens nordkant. Det menes opført i forbindelse med skovseparationen i 1783. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904. Tjenesten blev nedlagt 1. september 1993, og skovfogedopgaverne overflyttet til Horserødhus i Horserød Hegn.

Borsholm Ledhus er en hegnsmandsbolig opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej. Skelbækhus er også en hegnsmandsbolig. Den er opført omkring 1790 ved den nuværende Hornbækvej. Solgt til privat køber 1995.

Skovløberhuset Bøtterup Ledhus blev opført omkring 1850. Stuehuset blev fornyet i 1911. I 1993 blev stedet udlejet til en funktionær i Skov- og Naturstyrelsen.

Litteratur

G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999