Klostermosegaard Teglværk

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Klostermosegaard Teglværk

Klostermosegaard Teglværk lå ved den nuværende Klostermosevej på arealet mellem Kongevejen og Gurrevej, i dag Klostermosevej 117. Hovedbygningen fra 1861 står stadig tilbage. Teglværket blev grundlagt i 1848 af den kendte slesviger Georg Friedrich Dithmer og fungerede indtil 1916. I 1872 var Klostermosegaard Teglværk landets trediestørste med godt 80 mand i arbejde. Teglværket har sit navn efter klostermosen, på hvis omgivende bakkedrag Klostermose Skov blev plantet i 1850’erne. Der findes en del stemplede teglsten fra teglværket. Murstenene var stemplede på begge sider, typisk med navnet Klostermosegaard på den ene side og G.F. Ditmer eller G. Ditmer på den anden side.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.