Forskel mellem versioner af "Kategori:Landsbyer"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
Ved en landsby forstår man sædvanligvis et mindre afgrænset byområde. Alle landsbyerne i Helsingør Kommune er også begyndt sådan, men flere af dem har udviklet sig voldsomt siden.
+
I denne kategorier placeres generelle artikler landsbyer, fiskerlejer og stationsbyer. '''En landsby defineres som en samling af mindst 2 gårde - oprindelig placeret om en åben plads eller et gadekær'''. Landsbyerne er for hovedpartens vedkommende opstået i vikingetid eller middelalder. Fiskerlejerne  fra slutningen af middelalderen til op i 1700-tallet, medens stationsbyerne er opstået i 1800- eller 1900-tallet.
 +
 
 +
'''Landsbyerne'''s område er de ejerlavsgrænser, der senest blev fastsat ved matriklen af 1844, men som har rødder helt tilbage til vikingetiden - måske endda før. Et væsentligt kendetegn for definitionen af en landsby er, at den i slutningen af 1700-tallet blev udskiftet, hvilket vil sige, at de gamle fællesdrevne landbrugsarealer, blev fordelt mellem byens gårde. Herved lagde man samtidig grundlaget for udflytningen af nogle af landsbyens gårde til det areal, som gården havde fået tildelt på bymarken. Foruden gårde bestod mange landsbyer også af en række husmandssteder med eller uden jord.
 +
 
 +
'''Fiskerlejerne''' havde som oftest ingen - og i givet fald kun meget små - gårde. De fleste huse i fiskerlejet var huse med ingen eller meget lidt jord. Fiskerlejerne er ofte opstået omkring sæsonbebyggelser, som oprindelig kun var nogle midlertidige boder, men som efterhånden blev udbygget og anvendt hele året. Fiskerlejerne har som regel egne ejerlav.
 +
 
 +
'''Stationsbyerne''' opstod primært i sidste halvdel af 1800-tallet omkring en station, hvor der ikke tidligere havde været en samlet bebyggelse i form af en landsby. Stationsbyerne er således opstået efter ejerlavenes fastsættelse, og hører m.a.o. matrikulært til en eller flere andre bebyggelsers ejerlav.

Versionen fra 19. apr 2008, 21:27

I denne kategorier placeres generelle artikler landsbyer, fiskerlejer og stationsbyer. En landsby defineres som en samling af mindst 2 gårde - oprindelig placeret om en åben plads eller et gadekær. Landsbyerne er for hovedpartens vedkommende opstået i vikingetid eller middelalder. Fiskerlejerne fra slutningen af middelalderen til op i 1700-tallet, medens stationsbyerne er opstået i 1800- eller 1900-tallet.

Landsbyernes område er de ejerlavsgrænser, der senest blev fastsat ved matriklen af 1844, men som har rødder helt tilbage til vikingetiden - måske endda før. Et væsentligt kendetegn for definitionen af en landsby er, at den i slutningen af 1700-tallet blev udskiftet, hvilket vil sige, at de gamle fællesdrevne landbrugsarealer, blev fordelt mellem byens gårde. Herved lagde man samtidig grundlaget for udflytningen af nogle af landsbyens gårde til det areal, som gården havde fået tildelt på bymarken. Foruden gårde bestod mange landsbyer også af en række husmandssteder med eller uden jord.

Fiskerlejerne havde som oftest ingen - og i givet fald kun meget små - gårde. De fleste huse i fiskerlejet var huse med ingen eller meget lidt jord. Fiskerlejerne er ofte opstået omkring sæsonbebyggelser, som oprindelig kun var nogle midlertidige boder, men som efterhånden blev udbygget og anvendt hele året. Fiskerlejerne har som regel egne ejerlav.

Stationsbyerne opstod primært i sidste halvdel af 1800-tallet omkring en station, hvor der ikke tidligere havde været en samlet bebyggelse i form af en landsby. Stationsbyerne er således opstået efter ejerlavenes fastsættelse, og hører m.a.o. matrikulært til en eller flere andre bebyggelsers ejerlav.

Underkategorier

Denne kategori har kun den nedenstående underkategori.

Medier i kategorien "Landsbyer"

De nedenstående 3 filer er i denne kategori, ud af i alt 3.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.