Forskel mellem versioner af "Kategori:Gader og veje"

(Link sat ind - artikel kan slettes)
(Den generelle artikel er flyttet til en selvstændig artikel.)
Linje 1: Linje 1:
 
Om [[Gader og veje i Helsingør Kommune - historisk og generelt]]: følg dette  
 
Om [[Gader og veje i Helsingør Kommune - historisk og generelt]]: følg dette  
 
link.
 
link.
 
'''Introduktion'''
 
 
Her finder du historien bag de enkelte gader, veje, stræder, torve og pladser i Helsingør kommune, herunder den tidligere Tikøb kommune. Så vidt det har været muligt er medtaget oplysninger om, hvornår de er navngivet og hvorfor de har fået det pågældende navn.
 
 
Oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af materiale fra Helsingør Lokalarkiv og Helsingør Hovedbibliotek samt afdøde bibliotekar Eva Stennickes materiale herom. Desuden er anvendt oplysninger fra Helsingør Kommunes hjemmeside og fra materialer, bøger mv. om Tikøb Kommune samt telefonbøger, håndbøger mv. omhandlende de to kommuner.
 
 
I marts 2017 har Helsingør kommune 448.277 meter vejstrækning, heraf er 328.482 meter kommuneveje og resten private fællesveje.
 
 
'''Kildeangivelser'''
 
 
I det omfang det har været muligt er der ved de enkelte veje- og gader mv. nævnt, hvilken kilder, der er anvendt. Hvis nogen har yderligere oplysninger om anvendelige kilder eller om kildehenvisninger, som burde være nævnt, vil vi meget gerne have en henvendelse herom. Hvis vi har anvendt materiale, som vi utilsigtet og ikke specifikt har fået tilladelse til at anvende, hører vi gerne herom. Begge dele vil naturligvis hurtigst muligt blive ajourført.
 
 
'''Vejnavne som ikke eksisterer mere'''
 
 
Der er en del veje og gader mv. som ikke eksisterer mere, men hvor navnet af og til bruges af borgere, som stadig husker dem. Vejnavnene er ikke nævnt i oversigten. Vi har dog valgt at nævne nogle af de mest kendte i denne rubrik. Hvis du har kendskab til et vej/gadenavn, som ikke eksisterer mere, men har en historisk interesse, så send os en mail.
 
 
''Aldershviles Vej''
 
På Helsingør Byråds møde den 4/5 1911 blev det vedtaget at benævne vejen fra [[Esrumvej]] over "Aldershvile"s tidligere jorder (Matr. Nr. 64 og 23 af Markjorderne) Aldershviles Vej. Ophævet igen 1924. På byrådets møde den 22/9 1924 vedtog man at ændre vejens navn til Frejasvej. 
 
 
''Borgmester Jørgen Andersens Stræde''
 
Jørgen Andersen var borgmester i Helsingør fra 1647 og formentlig til 1651.
 
Se Stjernegade.
 
 
''Brøndstræde''
 
Se Sct. Olai Gade.
 
 
''Bøddelgade''
 
I 1947 blev vejen efter ønske fra gadens beboere ændret til Lundegade.
 
 
''Den sorte vej''
 
Strækningen mellem Gl. Hellebækvej og Esrumvej kaldtes Den sorte Vej inden byrådet den 6. oktober 1898 vedtog at kalde den Hamlets Vej.
 
 
''Gammel Tingstræde''
 
Se Stjernegade.
 
 
''Gartnergade''
 
Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” Gaden blev nedlagt i forbindelse med Stürup Plads blev indrettet til P-plads i 1960´erne. Gartnergade blev anlagt i 1880'erne. Jorden var indtil da udlagt til gartneri. Da man skulle skaffe boliger til familier, som flyttede til Helsingør i forbindelse med oprettelsen af Helsingør Jernskibs-  og Maskinbyggeri i 1882, blev arealet købt af et byggekonsortium. En række private bygherrer opførte, efter en fælles plan, i 1884/85 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Husrækken mod Klostergade blev bevaret.
 
 
 
''Hamlets Vej''
 
Hamlets Vej blev senere til Rolfsvej. På et tidspunkt var vejen en del af Frederik den Andens Kongevej. I skrivelse af 24. s. m. andrager grundejere ved Kolonivej (Bjarkesvej), den såkaldte Landinspektørens vej, og [[Belvederevej]]om, at hele vejstrækningen i fortsættelse af Hamlets Vej(Rolfsvej)  fra Gl. Hellebækvej til Kongevejen ved "Hollandske Mølle" må blive benævnt Hamlets Vej.
 
 
''Hyldevej''
 
Efter forhandling med ejeren af Meulenborg, Fru A.M. Carøe, besluttede Helsingør Byråd på sit møde den 16/12 1935, at den vej, som hun havde udlagt over Meulenborgs jord fra Nørrevej imod nordvest på Helsingørsiden af skellet mod Tikøb Sogn, skulle benævnes Tjørnevej og at den vej, som hun havde udlagt vinkelret på den før omtalte vej og som løber imod nordøst henimod hovedbygningen på Meulenborg, skulle benævnes Hyldevej. På byrådets møde den 16/5 1977 blev det besluttet at ændre vejens navn til Hyldebakken.
 
 
''Klostermosegårdsvej''
 
Se Klostermosevej
 
 
''Klosterhave Plads''
 
Se Stürups Plads
 
 
''Kolonivej''
 
På Helsingør Byråds møde den 6/10 1898 blev det vedtaget, at kalde vejen bag nogle af byens havekolonier for Kolonivej. Helsingørs Fattigvæsen ejede fra gammel tid det trekantede grundstykke på hjørnet af Bjarkesvej og Esrumvej samt det tilsvarende grundstykke på hjørnet af Gurrevej og Bjarkesvej. Disse to jordstykker lå i midten af 1800-tallet hen som haver. Her kunne Helsingørs mindrebemidlede borgere dyrke deres grøntsager og fattigvæsenet fik også herfra kartofler m.m. til eget brug. Kolonihaverne regnedes for at være de ældste i landet.
 
Vedr. vejens tidligere historie se Bjarkesvej.
 
 
''Landinspektørens Vej''
 
På Helsingør Byråds møde den 12/12 1918 behandlede man en skrivelse fra grundejere ved Kolonivej, den såkaldte Landinspektørens Vej samt Belvederevej'" om, at hele vejstrækningen i fortsættelse af [[Hamlets Vej]] fra [[Gl. Hellebækvej]] til [[Kongevejen]] ved Hollandske Mølle måtte blive benævnt Hamlets Vej. Byrådet vedtog af imødekomme ønsket forsåvidt angik Kolonivej mellem Esrumvej og Gurrevej.
 
 
''Lille Møllestræde''
 
Se Anna Oueens Stræde.
 
 
''Lindevej''
 
Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” I maj 1911 besluttede Helsingør Byråd, at vejen fra Marienlyst Park til Ndr. Strandvej benævnes Lindevej. I Espergærde findes i dag en Lindevej.
 
 
 
''L. Muncksvej''
 
Helsingør Byråd vedtog på sit møde den 18/10 1906, at tre nye veje anlagt af particulier A. Munck på dennes ejendom "Hannedal" skulle benævnes Læssøvej (nuværende stavemåde [[Læssøesvej]]), [[N. Christensens Vej]] og L. Muncks Vej. I 1924 besluttede byrådet at omdøbe L. Muncks Vej til [[Willemoesvej|Peter Willemoes Vej]].
 
 
''N. Christensens Vej''
 
Helsingør Byråd vedtog på sit møde den 18/10 1906, at tre nye veje anlagt af particulier A. Munck på dennes ejendom "Hannedal" skulle benævnes Læssøvej (nuværende stavemåde [[Læssøesvej]]), N. Christensens Vej og [[L. Muncks Vej]]. Particulier A. Munch ønskede med navnet N. Christensens Vej at mindes sin svigerfar. Kommunen fandt navnet "et vel almindeligt Navn for en Vej", men da navnet var "særlig ønsket af Ansøgeren", godkendte man det. På byrådets møde den 22/9 1924 vedtog man at N. Christensens Vej skulle ændre navn til [[Niels Juels Vej]].
 
 
''Phiolens Stræde''
 
 
''Schleppegrellsvej''
 
Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” Schleppegrellsvej var navnet for den nuværende [[Ryesvej]] på stykket fra [[Kongevejen]] til [[Fredericiavej]]. Vejen havde endnu tidligere heddet [[Smithsvej]], men på Helsingør Byråds møde den 22. september 1924 besluttede man at ændre navnet til Schleppegrellsvej, så den ligesom de omkringliggende veje var opkaldt efter betydningsfulde mænd fra 1848 og 1864. På Helsingør Byråds møde den 4. februar 1935 vedtog man, på foranledning af Hannedal Grundejerforening, at vejen skulle skifte navn til [[Ryesvej]], ligesom dens forlængelse mod [[Stubbedamsvej]]. Derved bortfaldt Schleppegrell-navnet.
 
Frederik Adolf Schleppegrell levede 1792-1850. Han blev født i Norge, hvor han som løjtnant deltog i Norges kamp mod Sverige 1814. Efter Norges forening med Sverige gik han i dansk tjeneste og deltog som generalmajor i kampene ved Nybøl og Dybbøl 1848 og ved Fredericia 1849. Han faldt ved Isted.
 
 
''Skidenstræde''
 
Se Stjernegade.
 
 
''Sneglevej'' hedder nu Egelundsvej.
 
 
''Stejlevej'' hedder nu Erna Hagemanns Vej.
 
 
''Stenstræde''
 
Stenstræde er - eller rettere var - det lille anonyme gadestykke mellem Strandvejen og Stengade. Navnet kom på bykortet i 1860 og var et stræde indtil Helsingør Byråd for nogle år siden besluttede at sløjfe dette historiske gadenavn. I dag fungerer "strædet" som indkørsel til Stengade. ''Helsingør Dagblad", august 2015.
 
 
''Stenstrupvej''
 
Nedlagt 2001. Omdøbt til Carl Bødker Nielsens Vej.
 
 
''Th. Pelle Andersens Vej''
 
Th. Pelle Andersen var opsynsmand på Flynderupgaard, da han omring 1924 flyttede til Kvistgård. Omkring 1926 købte han x antal tdr. land jord, da Kvistgaard Hovedgaard var på tvangsauktion. Han drev gartneri i en del år. Omkring 1940 frasolgte han nogle bygninger samt 3 1/2 tdr. land tilplantet med frugttræer. Resten udstykkede han lidt efter lidt. (Damgaard: Kvistgårds historie. 1975 s. 90).
 
Se Lindevangen.
 
 
''Thorsvej''. Vejen hed før 1924 Friisvej. I 1924 vedtog byrådet, at den skulle hedde Thorsvej. Ved kommunesammenlægningen i 1970 ændredes vejnavnet fra Thorsvej til Thorsvænget.
 
 
''Violgade''
 
Se Stjernegade.
 
 
 
 
'''Unavngivne veje fik navn i 1924'''
 
I 1924 besluttede Helsingør Byråd at ændre eller navngive en række af kommunens gader og veje, som ikke tidligere havde haft et navn. Det skulle man gøre, fordi Folketinget havde vedtaget en lov, der betød oprettelsen af et folkeregister, hvorfor man ikke længere kunne have unavngivne, bebyggede veje i kommunen.
 
 
Kommunens daværende udvalg vedr. gader og veje betonede, at det havde været magtpåliggende at opnå en Ordning, der lettede borgernes orientering i byen. Det mente man kunne opnås ved, at vejene blev opdelt i grupper og indenfor de enkelte grupper benævnt med beslægtede navne. Det skete så ved, at der f. eks. indenfor een gruppe af veje findes navne, som er hentede fra den danske sagnhistorie og gudelære, indenfor en anden gruppe navne fra den danske litteratur osv. Det har imidlertid ikke været muligt at gennemføre uden at forandre navnene på en hel del af de veje, som allerede officielt eller uofficielt havde navn.
 
 
 
'''Pigekvarteret i Espergærde'''
 
Da områderne nord for Mørdrup Landsby bebyggedes fra omkring midten af 1960'erne udspandt der sig en længere debat om de nye vejnavne på stedet. Debatten endte med, at gennemfartsvejen mellem Mørdrup/Espergærde og Snekkersten blev kaldt Agnetevej og sidevejene dertil i alfabetisk rækkefølge Annavej, Dagmarvej, Elsevej, Gerdavej, Ingevej, Karenvej, Piavej, Sonjavej, Tinevej og Ullavej længst mod nord. Birthevej med sidevejene Bodilvej og Bentevej opstod i samme forbindelse inde i området. Uden direkte adgang til Agnetevej ligger Jettevej og Malenevej. Der blev søgt opbygget en vis systematik i området. Den blev imidlertid brudt, da vejene på den anden side af Agnetevej nogle år efter kom til. Overfor Annavej kom den tilsvarende vej til at hedde Helgavej. Derefter kommer Dortevej, Lonevej, Hannevej og Lisevej. Vibekevej ligger også i området, men med tilkørsel direkte fra Mørdrupvej. ''Kilde: Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby. Medlems- orientering nr. 14 1988.
 
 
Lokalhistorikeren Kjeld Damgaard har i sin historie om Tikøb Kommune (Tikobkommune.dk) en supplerende historie om Pigekvarterets vejnavnes fremkomst: Tikøb Sogneråd vedtog i 1966 en lang række navne til hele området nord for Mørdrup landsby.  Men før da havde Tikøb Kommunes tekniske forvaltning og teknisk udvalg faktisk vedtaget, at vejene skulle have navne efter alle de nye selvstændige stater i Afrika. Mange af disse var jo først og midt i 1960’erne blevet selvstændige, og i april 1966 var alle navnene klar. Efter denne plan skulle stamvejen (den nuværende Agnetevej) have heddet Afrikavej og sidevejene navne som f.eks. Madagascarvej, Mauretaniavej, Somaliavej o.s.v. Og den senere Nirvanastien skullet naturligvis have heddet Junglestien!
 
Fadder til disse forslag var daværende afdelingsarkitekt i Tikøb Kommune Karsten Brandt, der også var hoppet med på den bølge, der var i disse år om, at navngive alle nye veje i større nye boligområder med ensartede navne.
 
Imidlertid var der ikke i sognerådet lydhørhed for disse vejnavne. Teknisk Forvaltning blev bedt om at se på sagen igen og komme med nye forslag.
 
En eller anden fik så den idé, at vejnavnene kunne være pigenavne. Det var der også politisk lydhørhed for, men spørgsmålet var nu: Hvilke navne skulle bruges? Nogen foreslog, at de to søstre på Damgaarden, hvis jorder delvist, var med i udstykningen af arealerne øst for Agnetevej, blev husket med deres fornavne. På den måden opstod vejnavnene Annavej og Bodilvej. Så så man sig om på Teknisk Forvaltning og fik øje på daværende kommuneassistent Agnete Petersen. Glimrende navn - det bruger vi til stamvejen: Agnetevej. Karenvej blev opkaldt efter kommunearkitekt Holger Jørgensens hustru. Elsevej efter kommuneingeniør Christian Steen Petersens hustru. Tinevej efter kommuneassistent Tine Olsen og Birthevej efter kommuneassistent Birthe Blomquist. Man forsøgte at undgå for lange navne, derfor blev f.eks. daværende ekspeditionssekretær Elisabeth Jessens navn ikke anvendt.
 
Desværre blev der ikke dengang skrevet noget ned om de enkelte vejnavnes inspirationskilder. Så desværre kender vi ikke i alle tilfælde hvem, den enkelte vej er opkaldt efter. Det gælder bl.a. Helgavej, og Dortevej. Derimod vides, at Lonevej er opkaldt efter kommuneassistent Lone Jørgensen, Hannevej er opkaldt efter en kommuneassistent med fornavnet Hanne (efternavnet kendes ikke) og Lisevej efter hustruen til en afdelingsingeniør.
 
En lille krølle på historien er, at Karsten Brandt i 1968 flyttede til Slagelse kommune, hvor han stod bag et nybygget kvarter, som netop fik afrikanske lande som vejnavne!
 
 
'''Tangvejene i Hornbæk'''
 
Landmændene i Hornbæk og omegn bjærgede tang for at udnytte den til gødning. Vest for Hornbæk er der seks tangveje, som blev benyttet til kørsel til og fra stranden med henblik på bjærgning af tang. Senere benyttede de første ejere af helårs- og sommervillaer også vejene. Første Tangvej har fået navnet [[A. R. Friis Vej]]. Den anden Tangvej har fået navnet [[Trouvillevej]]. Derefter hedder de Tredje Tangvej, Fjerde Tangvej, Femte Tangvej og Sjette Tangvej. Øst for Hornbæk ligger der fem tangveje, som går fra Ndr. Strandvej og ned til stranden. De er på Skov- og Naturstyrelsens kort fra 1991 betegnet som 1. Tangvej, 2. Tangvej, 3. Tangvej, 4. Tangvej og 5. Tangvej.
 
  
  

Versionen fra 7. jun 2017, 10:17

Om Gader og veje i Helsingør Kommune - historisk og generelt: følg dette link.


Vejnavne i Tikøb Kommune Den tidligere Tikøb kommunes vejnavne mv. er oplistet ifølge Mostrups Vejviser for Tikøb Kommune 1968/69, som var den sidste udgave inden sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Det fremgår ikke i alle tilfælde, hvornår vejen er navngivet af Tikøb Sogneråd. Men det er altså sket før kommunesammenlægningen i 1970. Borgere, der har kendskab til, hvilket år de enkelte veje er navngivne, er velkomne til at fremsende oplysninger herom til estubtoft@gmail.com

Hvis du har bemærkninger Hvis du har andre eller yderligere oplysninger vedr. de enkelte veje, gader, pladser, torve mv. er du velkommen til selv at tilrette teksten Helsingør-Leksikon eller sende dine oplysninger til estubtoft@gmail.com


| class="wikitable" border=0 |+ Billedgalleri |- valign="top"

|
Krydset Kongevejen-Svingelport-Jernbanevej 4/2 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk
|
Krydset Kongevejen-Svingelport-Jernbanevej blev lysreguleret i 1975. Foto: Anne-Sofie Rubæk 17/3 1975
|
Krydset Esrumvej-Hornbækvej (Dale Krydset) 23/1 1975. Foto: Anne-Sofie Rubæk

|}

Sider i kategorien "Gader og veje"

Denne kategori indeholder de nedenstående 200 sider af i alt 965.

(forrige 200) (næste 200)

A

B

B forts.

C

D

E

F

(forrige 200) (næste 200)