Forskel mellem versioner af "Julebæk"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Billede 1.png|right|thumb|Julebækshusene. Maleri af A. Schmidt 1869.]]
+
[[Billede:Billede 1.png|right|thumb|250px|Julebækshusene. Maleri af A. Schmidt 1869.]]
  
 
'''Julebæk''' er beliggende på Nordkysten mellem Helsingør og Hellebæk og er oprindelig navnet på et vandløb i [[Hellebæk Skov]] med udløb i Øresund. Navnet (»Hiulebech« 1681) kunne antyde, at her engang har været en vandmølle, om hvilken vi dog intet ved. Julebæk havde tillige stor betydning som markering af den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique [Hellebæks jorder] eller den saakaldede Julebecks Broe [Julebæksbroen]«.
 
'''Julebæk''' er beliggende på Nordkysten mellem Helsingør og Hellebæk og er oprindelig navnet på et vandløb i [[Hellebæk Skov]] med udløb i Øresund. Navnet (»Hiulebech« 1681) kunne antyde, at her engang har været en vandmølle, om hvilken vi dog intet ved. Julebæk havde tillige stor betydning som markering af den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique [Hellebæks jorder] eller den saakaldede Julebecks Broe [Julebæksbroen]«.
  
[[Billede:Julebaekhuset.jpg|right|thumb|Julebækshuset.]]
+
[[Billede:Julebaekhuset.jpg|right|thumb|250px|Julebækshuset.]]
  
 
Julebækken har givet navn til Julebæks Huse (Julebækhuse, Julebækhus), to stadig eksisterende, stråtækte småhuse med nogle mindre udhuse, opført i slutningen af det 18. århundrede. Det nordligste hus lå i Tikøb Sogn (Hellebæks jorder) og det sydlige i Helsingør (Helsingør bys overdrevsjorder), og stadig kan man i skoven se stengærdet, der danner sognegrænsen. Det sydligste hus blev erhvervet af skovvæsenet i 1833, og under navnet »Julebækshus« benyttet som tjenestebolig for en skovløber, senere hegnsmand.  
 
Julebækken har givet navn til Julebæks Huse (Julebækhuse, Julebækhus), to stadig eksisterende, stråtækte småhuse med nogle mindre udhuse, opført i slutningen af det 18. århundrede. Det nordligste hus lå i Tikøb Sogn (Hellebæks jorder) og det sydlige i Helsingør (Helsingør bys overdrevsjorder), og stadig kan man i skoven se stengærdet, der danner sognegrænsen. Det sydligste hus blev erhvervet af skovvæsenet i 1833, og under navnet »Julebækshus« benyttet som tjenestebolig for en skovløber, senere hegnsmand.  
  
[[Billede:Sediwy.jpg|right|thumb]]
+
[[Billede:Sediwy.jpg|right|thumb|250px]]
  
 
Allerede omkring 1860 påbegyndte skovløber Peter Hansen (1814-1890) en traktørvirksomhed her, inspireret af de mange mennesker, som fandt stedet ualmindelig smukt og velegnet til en udflugt. I 1796 havde maleren Carl Frederik Vogt vovet sig herop i sin jagt på gode danske motiver, og han banede vejen for en lang række af vore store guldaldermalere, der i løbet af det 19. århundrede berigede eftertiden med deres prægtige skildringer af stedets herlighed. En af de bedst kendte er nok Johan Thomas Lundbye, der her malede sit pragtfulde maleri »Udsigt mod Kullen fra Julebæksbroen« i 1848.  
 
Allerede omkring 1860 påbegyndte skovløber Peter Hansen (1814-1890) en traktørvirksomhed her, inspireret af de mange mennesker, som fandt stedet ualmindelig smukt og velegnet til en udflugt. I 1796 havde maleren Carl Frederik Vogt vovet sig herop i sin jagt på gode danske motiver, og han banede vejen for en lang række af vore store guldaldermalere, der i løbet af det 19. århundrede berigede eftertiden med deres prægtige skildringer af stedets herlighed. En af de bedst kendte er nok Johan Thomas Lundbye, der her malede sit pragtfulde maleri »Udsigt mod Kullen fra Julebæksbroen« i 1848.  
  
[[Billede:Strandvejen-ved-Julebaek.jpg|right|thumb|Strandvejen ved Julebæk.]]
+
[[Billede:Strandvejen-ved-Julebaek.jpg|right|thumb|250px|Strandvejen ved Julebæk.]]
  
 
Julebæksbroen mistede noget af sit maleriske præg ved anlæggelsen af en egentlig [[Nordre Strandvej]] mellem Helsingør og Hellebæk i 1876. I den forbindelse måtte skovvæsenet samtidig afgive et areal af Julebækshus’ jordtilliggende til Helsingør Kommune. I dag er Julebækshus den nok så bekendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning er opført med Statsskovvæsenet som bygherre i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr.
 
Julebæksbroen mistede noget af sit maleriske præg ved anlæggelsen af en egentlig [[Nordre Strandvej]] mellem Helsingør og Hellebæk i 1876. I den forbindelse måtte skovvæsenet samtidig afgive et areal af Julebækshus’ jordtilliggende til Helsingør Kommune. I dag er Julebækshus den nok så bekendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning er opført med Statsskovvæsenet som bygherre i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr.
  
[[Billede:Stranden-ved-Julebaek.jpg|right|thumb|Stranden ved Julebæk.]]
+
[[Billede:Stranden-ved-Julebaek.jpg|right|thumb|250px|Stranden ved Julebæk.]]
  
 
Julebæk har således i mange år været et yndet udflugtsmål, og det var naturligt, at Hornbækbanen ved sin anlæggelse i 1906 fik et trinbræt nær Julebæk. Dette nedlagdes i 1991. Julebæk gav også navn til den sti, der stadig fører langs foden af kystskrænten fra Marienlyst Slot ud til Julebæk, og det er en ældgammel skik, at man tidligt pinsemorgen med fuld musik stadig drager fra Helsingør ad denne sti til Julebæk for at nyde pinsesolens dans over Øresund. Julebæk blev også kendt som stedet, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Julebæk var også i mange år kendt for sine fantasifulde sankthansbål, der tiltrak en stor menneskeskare.
 
Julebæk har således i mange år været et yndet udflugtsmål, og det var naturligt, at Hornbækbanen ved sin anlæggelse i 1906 fik et trinbræt nær Julebæk. Dette nedlagdes i 1991. Julebæk gav også navn til den sti, der stadig fører langs foden af kystskrænten fra Marienlyst Slot ud til Julebæk, og det er en ældgammel skik, at man tidligt pinsemorgen med fuld musik stadig drager fra Helsingør ad denne sti til Julebæk for at nyde pinsesolens dans over Øresund. Julebæk blev også kendt som stedet, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Julebæk var også i mange år kendt for sine fantasifulde sankthansbål, der tiltrak en stor menneskeskare.

Versionen fra 26. jun 2009, 09:57

Julebækshusene. Maleri af A. Schmidt 1869.

Julebæk er beliggende på Nordkysten mellem Helsingør og Hellebæk og er oprindelig navnet på et vandløb i Hellebæk Skov med udløb i Øresund. Navnet (»Hiulebech« 1681) kunne antyde, at her engang har været en vandmølle, om hvilken vi dog intet ved. Julebæk havde tillige stor betydning som markering af den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique [Hellebæks jorder] eller den saakaldede Julebecks Broe [Julebæksbroen]«.

Julebækshuset.

Julebækken har givet navn til Julebæks Huse (Julebækhuse, Julebækhus), to stadig eksisterende, stråtækte småhuse med nogle mindre udhuse, opført i slutningen af det 18. århundrede. Det nordligste hus lå i Tikøb Sogn (Hellebæks jorder) og det sydlige i Helsingør (Helsingør bys overdrevsjorder), og stadig kan man i skoven se stengærdet, der danner sognegrænsen. Det sydligste hus blev erhvervet af skovvæsenet i 1833, og under navnet »Julebækshus« benyttet som tjenestebolig for en skovløber, senere hegnsmand.

Sediwy.jpg

Allerede omkring 1860 påbegyndte skovløber Peter Hansen (1814-1890) en traktørvirksomhed her, inspireret af de mange mennesker, som fandt stedet ualmindelig smukt og velegnet til en udflugt. I 1796 havde maleren Carl Frederik Vogt vovet sig herop i sin jagt på gode danske motiver, og han banede vejen for en lang række af vore store guldaldermalere, der i løbet af det 19. århundrede berigede eftertiden med deres prægtige skildringer af stedets herlighed. En af de bedst kendte er nok Johan Thomas Lundbye, der her malede sit pragtfulde maleri »Udsigt mod Kullen fra Julebæksbroen« i 1848.

Strandvejen ved Julebæk.

Julebæksbroen mistede noget af sit maleriske præg ved anlæggelsen af en egentlig Nordre Strandvej mellem Helsingør og Hellebæk i 1876. I den forbindelse måtte skovvæsenet samtidig afgive et areal af Julebækshus’ jordtilliggende til Helsingør Kommune. I dag er Julebækshus den nok så bekendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning er opført med Statsskovvæsenet som bygherre i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr.

Stranden ved Julebæk.

Julebæk har således i mange år været et yndet udflugtsmål, og det var naturligt, at Hornbækbanen ved sin anlæggelse i 1906 fik et trinbræt nær Julebæk. Dette nedlagdes i 1991. Julebæk gav også navn til den sti, der stadig fører langs foden af kystskrænten fra Marienlyst Slot ud til Julebæk, og det er en ældgammel skik, at man tidligt pinsemorgen med fuld musik stadig drager fra Helsingør ad denne sti til Julebæk for at nyde pinsesolens dans over Øresund. Julebæk blev også kendt som stedet, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Julebæk var også i mange år kendt for sine fantasifulde sankthansbål, der tiltrak en stor menneskeskare.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.