Forskel mellem versioner af "Julebæk"

(Afsnit præciseret)
 
(26 mellemliggende versioner af 9 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Julebæk''' er navnet på den nordvestligste del af Helsingørs overdrevsjorder, der er beliggende som en smal bræmme mellem Teglstrup Hegn og Øresund. Oprindelig var Julebæks Huse (Julebækshusene) et par mindre huse, der havde fået betegnelsen efter den nærliggende Julebæk. Julebækshusene lå på grænsen mellem den nordlige, smalle ende af Helsingørs overdrevsjorder og Hellebæks jorder i Tikøb Sogn - med et hus i hvert sogn! De stammer nok fra slutningen af det 18. århundrede, og det sydlige af husene, der ses her, blev erhvervet af skovvæsenet i 1833 og under navnet »Julebækshus« benyttet som tjenestebolig indtil 1923.
+
[[Billede:Julebaek_kullen.jpg|right|thumb|250px|Motiv fra Julebæksbroen med udsigt mod Kullen. Maleri: Johan Thomas Lundbye. 1848.]]
Selve Julebækken lå nogle meter længere mod nord og dannede den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique eller den saakaldede Julebecks Broe«. Julebækshusene findes endnu; det nordligste, hvorfra der i de sidste par år har været solgt is, er endog ganske velbevaret. Flere af de oprindelige vinduer sidder således stadig i huset.  
+
 
I dag er Julebækshus den nok så bekendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning er opført af Statsskovvæsenet i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr.
+
[[Billede:julebaekhusene_schmidt.jpg|right|thumb|350px|Julebækshusene. Maleri af A. Schmidt 1869.]]
 +
 
 +
'''Julebæk''' er beliggende på Nordkysten mellem Helsingør og Hellebæk og er oprindelig navnet på et vandløb i [https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] med udløb i Øresund. Navnet (»Hiulebech« 1681) kunne antyde, at her engang har været en vandmølle, om hvilken vi dog intet ved. Julebæk havde tillige stor betydning som markering af den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique [Hellebæks jorder] eller den saakaldede Julebecks Broe '''"Julebæksbroen«'''.
 +
 
 +
[[Billede:Julebaekhuset.jpg|left|thumb|250px|Julebækshuset.]]
 +
Julebækken har givet navn til Julebæks Huse (Julebækhuse, Julebækhus), to stadig eksisterende, stråtækte småhuse med nogle mindre udhuse, opført i slutningen af det 18. århundrede. Det nordligste hus lå i [[Tikøb Kommune | Tikøb Sogn]] (Hellebæks jorder) og det sydlige i Helsingør (Helsingør bys overdrevsjorder), og stadig kan man i skoven se stengærdet, der danner sognegrænsen. Det sydligste hus blev erhvervet af skovvæsenet i 1833, og under navnet '''»Julebækshus«''' benyttet som tjenestebolig for en skovløber, senere hegnsmand.
 +
 
 +
Allerede fra 1852 påbegyndte skovløber Peter Hansen (1814-1890) en traktørvirksomhed her, inspireret af de mange mennesker, som fandt stedet ualmindelig smukt og velegnet til en udflugt. I 1796 havde maleren Carl Frederik Vogt vovet sig herop i sin jagt på gode danske motiver, og han banede vejen for en lang række af vore store guldaldermalere, der i løbet af det 19. århundrede berigede eftertiden med deres prægtige skildringer af stedets herlighed. En af de bedst kendte er nok Johan Thomas Lundbye, der her malede sit pragtfulde maleri »Udsigt mod Kullen fra Julebæksbroen« i 1848 (se maleri øverst til højre).  
 +
{| class="wikitable" border=0
 +
|- valign="top"
 +
 
 +
|[[Billede:Strandvejen-ved-Julebaek.jpg|left|thumb|275px|Strandvejen ved Julebæk.]]
 +
|[[Billede:Sediwy.jpg|right|thumb|350px]]
 +
 
 +
|}
 +
 
 +
Julebæksbroen mistede noget af sit maleriske præg ved anlæggelsen af en egentlig [[Nordre Strandvej]] mellem Helsingør og Hellebæk i 1876. I den forbindelse måtte skovvæsenet samtidig afgive et areal af Julebækshus’s jordtilliggende til Helsingør Kommune.
 +
 
 +
'''Julebækhus''' var i en årrække den kendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning blev opført med Statsskovvæsenet som bygherre i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr. Naturstyrelsen besluttede at lade en række ejendomme sælge, herunder Julebækhus. Restauranten måtte således lukke fra slutningen af 2013, hvorefter Naturstyrelsen i 2014 lod det statslige ejendomsselskab, Freja Ejendomme, sætte ejendommen til salg. Den var stærkt forfalden efter at have stået tom, indtil den i 2018 blev overtaget af en advokat og investor.
 +
 
 +
[[Billede:Julebæk.jpg|left|thumb|250px|Stranden ved Julebæk.]]
 +
 
 +
Julebæk har således i mange år været et yndet udflugtsmål. Det var naturligt, at [[Hornbækbanen]] ved sin anlæggelse i 1906 oprettede [[Julebæk Trinbræt]] i området. Trinbrættet blev dog nedlagt i 1991 i forbindelse med sammenlægninger af holdepladser og flytning af [[Højstrup Trinbræt]]. Julebæk gav også navn til den sti, der stadig fører langs foden af kystskrænten fra [[Marienlyst Slot]] ud til Julebæk, og det er en ældgammel skik, at man tidligt pinsemorgen med fuld musik stadig drager fra Helsingør ad denne sti til Julebæk for at nyde pinsesolens dans over Øresund.
 +
[[Billede:Stranden-ved-Julebaek.jpg|right|thumb|250px|Stranden ved Julebæk.]]
 +
 
 +
Julebæk blev også kendt som stedet, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Julebæk var også i mange år kendt for sine fantasifulde sankthansbål, der tiltrak en stor menneskeskare.
 +
 
 +
 
 +
[[Kategori:Naturlokaliteter]]

Nuværende version fra 1. nov 2018, 12:40

Motiv fra Julebæksbroen med udsigt mod Kullen. Maleri: Johan Thomas Lundbye. 1848.
Julebækshusene. Maleri af A. Schmidt 1869.

Julebæk er beliggende på Nordkysten mellem Helsingør og Hellebæk og er oprindelig navnet på et vandløb i Hellebæk Skov med udløb i Øresund. Navnet (»Hiulebech« 1681) kunne antyde, at her engang har været en vandmølle, om hvilken vi dog intet ved. Julebæk havde tillige stor betydning som markering af den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique [Hellebæks jorder] eller den saakaldede Julebecks Broe "Julebæksbroen«.

Julebækshuset.

Julebækken har givet navn til Julebæks Huse (Julebækhuse, Julebækhus), to stadig eksisterende, stråtækte småhuse med nogle mindre udhuse, opført i slutningen af det 18. århundrede. Det nordligste hus lå i Tikøb Sogn (Hellebæks jorder) og det sydlige i Helsingør (Helsingør bys overdrevsjorder), og stadig kan man i skoven se stengærdet, der danner sognegrænsen. Det sydligste hus blev erhvervet af skovvæsenet i 1833, og under navnet »Julebækshus« benyttet som tjenestebolig for en skovløber, senere hegnsmand.

Allerede fra 1852 påbegyndte skovløber Peter Hansen (1814-1890) en traktørvirksomhed her, inspireret af de mange mennesker, som fandt stedet ualmindelig smukt og velegnet til en udflugt. I 1796 havde maleren Carl Frederik Vogt vovet sig herop i sin jagt på gode danske motiver, og han banede vejen for en lang række af vore store guldaldermalere, der i løbet af det 19. århundrede berigede eftertiden med deres prægtige skildringer af stedets herlighed. En af de bedst kendte er nok Johan Thomas Lundbye, der her malede sit pragtfulde maleri »Udsigt mod Kullen fra Julebæksbroen« i 1848 (se maleri øverst til højre).

Strandvejen ved Julebæk.
Sediwy.jpg

Julebæksbroen mistede noget af sit maleriske præg ved anlæggelsen af en egentlig Nordre Strandvej mellem Helsingør og Hellebæk i 1876. I den forbindelse måtte skovvæsenet samtidig afgive et areal af Julebækshus’s jordtilliggende til Helsingør Kommune.

Julebækhus var i en årrække den kendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning blev opført med Statsskovvæsenet som bygherre i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr. Naturstyrelsen besluttede at lade en række ejendomme sælge, herunder Julebækhus. Restauranten måtte således lukke fra slutningen af 2013, hvorefter Naturstyrelsen i 2014 lod det statslige ejendomsselskab, Freja Ejendomme, sætte ejendommen til salg. Den var stærkt forfalden efter at have stået tom, indtil den i 2018 blev overtaget af en advokat og investor.

Stranden ved Julebæk.

Julebæk har således i mange år været et yndet udflugtsmål. Det var naturligt, at Hornbækbanen ved sin anlæggelse i 1906 oprettede Julebæk Trinbræt i området. Trinbrættet blev dog nedlagt i 1991 i forbindelse med sammenlægninger af holdepladser og flytning af Højstrup Trinbræt. Julebæk gav også navn til den sti, der stadig fører langs foden af kystskrænten fra Marienlyst Slot ud til Julebæk, og det er en ældgammel skik, at man tidligt pinsemorgen med fuld musik stadig drager fra Helsingør ad denne sti til Julebæk for at nyde pinsesolens dans over Øresund.

Stranden ved Julebæk.

Julebæk blev også kendt som stedet, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Julebæk var også i mange år kendt for sine fantasifulde sankthansbål, der tiltrak en stor menneskeskare.