Se kildekoden til Hornbækbanen

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:
Denne handling kan kun udføres af brugere som tilhører gruppen Brugere.
Du kan se og kopiere kildekoden til siden:
[[Billede:Banebster1904.jpg|250px|right|thumb|Banearbejdere mellem Hellebæk og Aalsgaarde 1905. Holdet består af 15 mand plus deres formand, som kendes på hatten og den sorte jakke]]
'''Hornbækbanen''' (HHB) mellem Helsingør og Hornbæk blev vedtaget i Folketinget allerede i 1894. Før den tid havde der været forskellige forslag om en skinnestrækning eller sporvognslinje langs [[Ndr. Strandvej]], men ingen af disse forslag blev ført ud i livet. Men selvom loven var vedtaget skete der imidlertid længe intet i sagen. Først da et privat initiativ til en bane fra [[Kvistgaard]] via [[Tikøb]] til [[Hornbæk]] og videre til Dronningmølle blev lanceret, kom der skred i sagerne. Denne bane havde nemlig den fordel, at den kunne Tikøb Kommunes borgere og bønder have gavn af. Det kunne de ikke i samme omfang af en bane langs Nordkysten. Men banen blev straks opfattet som en trussel mod Helsingør. Her var man nemlig bange for at blive hægtet af udviklingen - og fremtrædende helsingoranere og Hellebæk-borgeren [[Alexander Svedstrup]] - gik i gang med at få banen langs Nordkysten etableret inden den 10-årige koncession udløb i 1904.

Eneretsbevillingen blev givet kun en uge før koncessionen udløb - og derpå kunne anlægget gå igang. Den 22. maj 1906 kunne indvielsen finde sted. Banen startede i Helsingør ved Sofiegade - en upraktisk løsning, der indebar, at rejsende fra Nord- og Kystbanen skulle gå 200 meter for at skifte tog. Allerede i 1907 etableredes derfor et spor til Toldkammerbygningen, som lå lige overfor Helsingør banegaards bagindgang.

[[Billede:HornbkbanenAktie.jpg | right | thumb | Mange private personer langs den kommende jernbane investerede i banen ved at tegne en aktie]]

Hornbækbanens hovedstation blev derimod [[Grønnehave Station]]. Her lå banens toglederkontor og administrationskontor, her byggedes remiser, værksteder m.v. [[Marienlyst Trinbræt]] var det næste stoppested på banen - dette eksisterer endnu. [[Sommariva Trinbræt]] etableredes i 1926 i forbindelse med købstadsjubilæet og viste sig at være en stor succes. Næste stoppested var [[Højstrup Trinbræt]], der eksisterede allerede fra banens indvielse. I 1991 blev disse to små trinbrætter slået sammen til et nyt - kaldet Højstrup - midt i mellem de to gamle. Midt i Teglstrup Hegn lå [[Julebæk Trinbræt]], hvis eksistensberettigelse mest skyldes turisme til skoven. Dette trinbræt nedlagdes i 1991, da det stort set ikke blev benyttet.

[[Hellebæk Station]] placeredes lige i udkanten af Hammermølleskoven. Den oprindelige station var en lille vinkelbygning, men den blev senere udvidet. Her var tillige anlagt et omløbsspor. [[Ålsgårde Station | Aalsgaard Station]] blev anlagt som en lidt større station, da der her var både krydsningsspor og omløbsspor. Stationsbygningen er nu solgt til privat side.

Vest for Aalsgaard lå i perioden 1906-1918 [[Odinshøj Trinbræt]]. Næst efter kom [[Skibstrup Trinbræt]], der oprindelig lå ved Rosendalsvej. Den blev i 1915 erstattet af en ny holdeplads ved vejen mellem Skibstrup og Ellekilde. Her anlagdes tillige et sidespor. Næste stoppested er [[Saunte Station]], hvis bygninger er solgt til andet brug og ikke længere benyttes af banen.

Ved [[Hornbæk Station]] sluttede banen i perioden 1906-1916. Her anlagdes tre hovedspor samt flere opstillingsspor, men da banen blev forlænget i 1916 blev flere af disse spor unødvendige og atter fjernet. Hornbæk var lige fra starten den station på Hornbæk-banen, der havde flest passagerer.

Efter at banen blev videreført til Gilleleje og omdøbt til HHGB anlagdes i 1938 ca 1 km vest for Hornbæk et trinbræt: [[Horneby Sand Trinbræt]]. Allerede i 1916 var det næste stoppested på banen blevet anlagt: [[Kildekrog Trinbræt]]. Dette trinbræt var et af de bedst besøgte trinbrætter på banen og havde helt frem til 1961 billetsalg. Herefter kører banen ud af Helsingør Kommune imod Dronningmølle Station, Firhøj Station, Søborg Holdeplads, Østerport Holdeplads og Gilleleje Station.

===Litteratur===
Birger Mikkelsen: Den hyggelige Hornbækbane har i morgen kørt i 50 aar (Helsingør Dagblad d. 21. maj 1966)

[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08455058 A. Gregersen: Hornbækbanen 1906 til 1966, 1966]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=wilcke&field2=titel&term2=hornb%E6kbanen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Birger Wilcke m.fl.: Hornbækbanen 1906-1916-1976, 1976]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=m%F8ller+nielsen&field2=titel&term2=hornb%E6kbanen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn, 2006]

[[Kategori: Jernbaner og stationer]]
Tilbage til Hornbækbanen.
Se kildekoden til Hornbækbanen

Værktøjer
