Hornbæk Sø

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 23. jan 2008, 12:06 af Linda (diskussion | bidrag) Linda (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: =Hornbæk Sø= '''Hornisbech''' eller '''Horne Sø''' nævnes første gang i ca. 1173 i et brev til Esrum Kloster, og er den ældste betegnelse man har for søen. Hornisseu bet...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Hornbæk Sø

Hornisbech eller Horne Sø nævnes første gang i ca. 1173 i et brev til Esrum Kloster, og er den ældste betegnelse man har for søen. Hornisseu betyder ”den med et horn forsynede sø”, og i Hornbæk Sø findes det markante næs ”Søtippen.” Navnet ”Hornbæk Sø” bruges på alle de topografiske kort i hele det 19. århundrede.

Oprindelse

Under sidste istid for 70000 år siden var Hornbækområdet dækket af en stor nordfra kommende gletcher, hvis smeltevand sank ned gennem sprækkerne og dannede en flod, som gnavede sig ned i undergrunden og dannede det man i dag kalder en tundeldal. Hornbæk Sø ligger i en sådan tunneldal.

Størrelse og dybde

Hornbæk Sø var i begyndelsen af det 19. århundrede omkring 21,7 hektar stor. I dag 11,8 ha. Det dybeste sted i søen er 3,6 m ved den nordlige bred, nær vandværket. Ud for Søtippen i modsatte er dybden ca. 3 meter, mens søen i den sydlige ende ned til Hottemosen er på ca. én til halvanden meter. Gennemsnitlig dybde i søen på 1,8 m.

Søtippen

Er navnet på søens karakteristiske ”horn”. Hornets bagvedliggende bakkedrag hæver sig 11 meter over søen og kaldtes Søbakken - eller Søbjerg. I dag området, hvor villavejene Søvej og Solhøj ligger.

Flaske Renden

Var et smalt, fugtigt engområde, der senere blev afvandet og i dag rummer parcelhuskvarteret omkring vejen Engdalen. Her havde Hornebys bønder deres englodder.

Hottemosen

Den i århundreder udtørrede og nu delvis retablerede sydlige del af søen, et kratbegroet vådområde vi i dag kender som Hottemosen. Nærmest søen lå Hodde Moese Eng, som for størsteparten bestod af Rørdynd.

Ejerforhold

Horneby Sø ændrede ved udskiftningen i 1790´erne status. Den blev  særskilt matrikuleret under nummeret 9, og overgik fra krongods til privateje. 

Rentekammeret havde i 1795 besluttet, at i alt 7 af kronens søer - Munkesø, Brahes Dam, Horneby Sø, Tikøb Dam, Nyrup Sø og Langesø og damme i Tikøb Sogn - skulle sælges ved offentlig auktion, heriblandt Horneby Sø De nye ejere af Horneby Sø var Hornbæk-bønderne Svend Svendsen fra Søgaard, Jens Nielsen fra ? gaard, Hans Hansen fra ? og Peder Erichsen fra Evaldsminde. De første egentlige sommerhusudstykninger omkring Horneby Sø fandt sted i 1895-96. Hornbæk Sø blev i 1941 fredet og ejes i dag af Hornbæk vandværk.

Fiskeri

I 1600-årene hørte ferskvandsfisk med til et veldækket kongeligt taffel, og Horneby Sø var blandt krongodsets herligheder. ”Hornebek giver smaae Brasen, Aborre, Suder, Skalle og Løjer men ingen Gjedder. Skallerne, som fanges udi denne Søe, ere næsten alle Rudskaller, som er den bedste Art af ded Slags Fisk. 

I dag er fiskeretten lejet af Lystfiskerforeningen ”Gedden”, som overvåger og fornyer bestanden af fisk i søen. I søen lever gedden, abborren, sanart, brasen, ålen og karpen.

Litteratur/kilder

Hornbæk Vandværk 1906 - 2006, Historien om byens vandværk og Hornbæk Sø af Lars Bjørn Madsen

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.