Forskel mellem versioner af "Hornbæk Sø"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
(4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:HornbaekSoe3.jpg|right|thumb|225px|Kort over Hornbæk Sø, tegnet af Lars Bjørn Madsen 1999]]'''Hornisbech''' eller '''Horne Sø''' nævnes første gang i ca. 1173 i et brev til Esrum Kloster, og er den ældste betegnelse man har for søen. Hornisseu betyder ”den med et horn forsynede sø”, og i Hornbæk Sø findes det markante næs ”Søtippen.” Navnet ”Hornbæk Sø” bruges på alle de topografiske kort i hele det 19. århundrede.  
+
[[Billede:HornbaekSoe3.jpg|right|thumb|250px|Kort over Hornbæk Sø, tegnet af Lars Bjørn Madsen 1999]]'''Hornisbech''' eller '''Horne Sø''' nævnes første gang i ca. 1173 i et brev til Esrum Kloster, og er den ældste betegnelse man har for søen. Hornisseu betyder ”den med et horn forsynede sø”, og i Hornbæk Sø findes det markante næs ”Søtippen.” Navnet ”Hornbæk Sø” bruges på alle de topografiske kort i hele det 19. århundrede.  
 
Under sidste istid for 70.000 år siden var Hornbækområdet dækket af en stor nordfra kommende gletcher, hvis smeltevand sank ned gennem sprækkerne og dannede en flod, som gnavede sig ned i undergrunden og dannede det man i dag kalder en tundeldal. Hornbæk Sø ligger i en sådan tunneldal.
 
Under sidste istid for 70.000 år siden var Hornbækområdet dækket af en stor nordfra kommende gletcher, hvis smeltevand sank ned gennem sprækkerne og dannede en flod, som gnavede sig ned i undergrunden og dannede det man i dag kalder en tundeldal. Hornbæk Sø ligger i en sådan tunneldal.
  
Linje 15: Linje 15:
  
 
==Ejerforhold==
 
==Ejerforhold==
[[Billede:Hornbaek-Soe-1794 web1.jpg|right|thumb|225px|Kortet over Hornbæk Sø, eller Horneby Sø, som den retteligt kaldes af landinspektør Johannes Goos, er opmålt og tegnet i 1794. Originalkort i Helsingør Byhistoriske Arkiv ]] Hornbæk Sø ændrede ved udskiftningen i 1790´erne status.  Den blev  særskilt matrikuleret under nummeret 9, og overgik fra krongods til privateje.
+
[[Billede:Hornbaek-Soe-1794 web1.jpg|right|thumb|250px|Kortet over Hornbæk Sø, eller Horneby Sø, som den retteligt kaldes af landinspektør Johannes Goos, er opmålt og tegnet i 1794. Originalkort i Helsingør Byhistoriske Arkiv ]] Hornbæk Sø ændrede ved udskiftningen i 1790´erne status.  Den blev  særskilt matrikuleret under nummeret 9, og overgik fra krongods til privateje.
 
Rentekammeret havde i 1795 besluttet, at i alt 7 af kronens søer - [[Munkesø]], [[Brahes Dam]], [[Horneby Sø]], [[Tikøb Dam]], [[Nyrup Sø]] og [[Langesø]] og damme i Tikøb Sogn - skulle sælges ved offentlig auktion, heriblandt Horneby Sø  
 
Rentekammeret havde i 1795 besluttet, at i alt 7 af kronens søer - [[Munkesø]], [[Brahes Dam]], [[Horneby Sø]], [[Tikøb Dam]], [[Nyrup Sø]] og [[Langesø]] og damme i Tikøb Sogn - skulle sælges ved offentlig auktion, heriblandt Horneby Sø  
 
De nye ejere af Horneby Sø var Hornbæk-bønderne Svend Svendsen fra Søgaard, Jens Nielsen fra ? gaard, Hans Hansen fra ? og Peder Erichsen fra Evaldsminde.
 
De nye ejere af Horneby Sø var Hornbæk-bønderne Svend Svendsen fra Søgaard, Jens Nielsen fra ? gaard, Hans Hansen fra ? og Peder Erichsen fra Evaldsminde.
Linje 25: Linje 25:
  
 
====Litteratur/kilder====
 
====Litteratur/kilder====
Hornbæk Vandværk 1906 - 2006, Historien om byens vandværk og Hornbæk Sø af Lars Bjørn Madsen
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26264316 Hornbæk Vandværk 1906 - 2006, Historien om byens vandværk og Hornbæk Sø af Lars Bjørn Madsen]
 +
 
 +
[[Kategori:Søer og damme]]

Nuværende version fra 7. dec 2016, 13:46

Kort over Hornbæk Sø, tegnet af Lars Bjørn Madsen 1999

Hornisbech eller Horne Sø nævnes første gang i ca. 1173 i et brev til Esrum Kloster, og er den ældste betegnelse man har for søen. Hornisseu betyder ”den med et horn forsynede sø”, og i Hornbæk Sø findes det markante næs ”Søtippen.” Navnet ”Hornbæk Sø” bruges på alle de topografiske kort i hele det 19. århundrede.

Under sidste istid for 70.000 år siden var Hornbækområdet dækket af en stor nordfra kommende gletcher, hvis smeltevand sank ned gennem sprækkerne og dannede en flod, som gnavede sig ned i undergrunden og dannede det man i dag kalder en tundeldal. Hornbæk Sø ligger i en sådan tunneldal.

Størrelse og dybde

Hornbæk Sø var i begyndelsen af det 19. århundrede omkring 21,7 hektar stor. I dag er den 11,8 hektar. Det dybeste sted i søen er 3,6 meterved den nordlige bred, nær vandværket. Ud for Søtippen i modsatte side er dybden ca. 3 meter, mens søen i den sydlige ende ned til Hottemosen er på ca. én til halvanden meter. Gennemsnitlig dybde i søen er 1,8 meter.

Søtippen

Er navnet på søens karakteristiske ”horn”. Hornets bagvedliggende bakkedrag hæver sig 11 meter over søen og kaldtes Søbakken - eller Søbjerg. I dag området, hvor villavejene Søvej og Solhøj ligger.

Flaske Renden

Var et smalt, fugtigt engområde, der senere blev afvandet og i dag rummer parcelhuskvarteret omkring vejen Engdalen. Her havde Hornebys bønder deres englodder.

Hottemosen

Den i århundreder udtørrede og nu delvis retablerede sydlige del af søen, et kratbegroet vådområde vi i dag kender som Hottemosen. Nærmest søen lå Hodde Moese Eng, som for størsteparten bestod af Rørdynd.

Ejerforhold

Kortet over Hornbæk Sø, eller Horneby Sø, som den retteligt kaldes af landinspektør Johannes Goos, er opmålt og tegnet i 1794. Originalkort i Helsingør Byhistoriske Arkiv

Hornbæk Sø ændrede ved udskiftningen i 1790´erne status. Den blev særskilt matrikuleret under nummeret 9, og overgik fra krongods til privateje.

Rentekammeret havde i 1795 besluttet, at i alt 7 af kronens søer - Munkesø, Brahes Dam, Horneby Sø, Tikøb Dam, Nyrup Sø og Langesø og damme i Tikøb Sogn - skulle sælges ved offentlig auktion, heriblandt Horneby Sø De nye ejere af Horneby Sø var Hornbæk-bønderne Svend Svendsen fra Søgaard, Jens Nielsen fra ? gaard, Hans Hansen fra ? og Peder Erichsen fra Evaldsminde. De første egentlige sommerhusudstykninger omkring Horneby Sø fandt sted i 1895-96. Hornbæk Sø blev i 1941 fredet og ejes i dag af Hornbæk vandværk.

Fiskeri

I 1600-årene hørte ferskvandsfisk med til et veldækket kongeligt taffel, og Horneby Sø var blandt krongodsets herligheder. ”Hornebek giver smaae Brasen, Aborre, Suder, Skalle og Løjer men ingen Gjedder. Skallerne, som fanges udi denne Søe, ere næsten alle Rudskaller, som er den bedste Art af ded Slags Fisk". I dag er fiskeretten lejet af Lystfiskerforeningen ”Gedden”, som overvåger og fornyer bestanden af fisk i søen. I søen lever gedden, abborren, sanart, brasen, ålen og karpen.

Litteratur/kilder

Hornbæk Vandværk 1906 - 2006, Historien om byens vandværk og Hornbæk Sø af Lars Bjørn Madsen

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.