Helsingør Svømmestadion

Version fra 19. jul 2008, 14:26 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag)

Helsingør Nordhavn og Helsingør Svømmestadion var to af borgmester Peder Christensens mange initiativer. Nordhavnen blev indviet den 4. juni 1934 og borgmesteren havde gerne set, at man samtidig havde kunnet indvie svømmestadionet, men der var ikke penge til det i byggesummen det år.

Peder Christensen løste problemet ved at sikre en kommunegaranti for et lån på 65.000 kr. fra Kommunernes midlertidige Lånefond til Helsingør Svømmeklub.

Helsingør Svømmestadion åbnede i juli 1935. Det lå ved havnens nordmole og var en tømmerkonstruktion med betonstøbte omklædningsrum, et bassin med de reglementerede mål og med et 1, 3 og 5 meters udspringstårn - som senere blev forhøjet til 10 meter.

Indtil krigen (1940-45) var svømning den mest populære sportsgren i Helsingør og der blev afholdt adskillige større stævner på stadionet. Populariteten skyldtes ikke mindst Ragnhild Hveger - svømmeklubbens landskendte stjerne.

Eksterne links

Dansk Kvindebiografisk Leksikon Ragnhild Hveger

DR Podcast - Gunnar "Nu" Hansen rapporterer fra Ragnhild Hvegers sølvløb ved OL i Berlin 1936