Forskel mellem versioner af "Helsingør Fællesbageri"

Linje 7: Linje 7:
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Helsingør, 1982
+
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=mikkelsen&field2=titel&term2=br%F8d+til+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Helsingør, 1982]
  
 
[[Kategori:Virksomheder]]
 
[[Kategori:Virksomheder]]

Versionen fra 3. nov 2008, 12:58

Helsingør Fællesbageri på Gammel Banegårdsvej 1908. Forrest ser man bageriets fem hestevogne, hver med en salgskusk og en bydreng på bukken. Til venstre ses bageribygningen - til højre den nybyggede stald
Indenfor i Helsingør Fællesbageri

Der var tale om Helsingørs første kooperative virksomhed, da Helsingør Fællesbageri åbnede på Gammel Banegårdsvej i 1907. Peder Christensen (Helsingørs borgmester 1919-1946) stod bag initiativet. Han blev udlært på Helsingør Værft i 1896, valgt som tillidsrepræsentant i 1900 og i 1906 som formand og forretningsfører for De Samvirkende Fag- og Arbejderforeninger (senere Fællesorganisationen for Helsingør og Omegn). Peder Christensen var hele livet tilhænger af den kooperative tanke, og som leder af Fællesorganisationen havde han gode muligheder for at arbejde for ideen, i første omgang ved oprettelsen af Fællesbageriet.

Bagermestrene Poulsen & Søn havde i 1906 bygget et bageri på grunden på Gammel Banegårdsvej, men havde ikke tilstrækkelig kapital, og det var denne virksomhed, som Fællesorganisationen overtog i 1907 med det erklærede mål "... at starte en virkelig dansk Mønster-Brødfabrik ..." Helsingør Fællesbageri havde efter Peder Christensens mening tre hovedopgaver - nemlig at levere dagligt brød til den bedst mulige kvalitet og til den bedst mulige pris, og så skulle virksomheden sørge for de bedst mulige arbejdsforhold for personalet.

I begyndelsen af 1900-tallet vejede et rugbrød fire kilo, og udgjorde en vigtig del af den daglige kost (hvis man altså ikke hørte til blandt byens fattige, som måtte holde sig til rugmelsgrød eller byggrød kogt på vand eller skummetmælk).

Litteratur

Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Helsingør, 1982