Helsingør-Medaljen

Version fra 25. apr 2019, 14:51 af Merete Gotthardt (diskussion | bidrag)

Den 18. maj 1953 indstiftede Helsingørs byråd efter forslag fra borgmester Sigurd Schytz Helsingør-Medaillen – i nutidens sprog hedder det Helsingør-Medaljen. Den skulle kunne gives som en særlig anerkendelse til personer, der for byen har øvet en fremragende gerning eller som ved deres arbejde eller indsats har medvirket til at give Helsingør By anseelse eller fremgang.

Da byrådet besluttede indstiftelsen af Helsingør-Medaljen blev det samtidigt besluttet, at medaljen som hovedregel vil være udført og blive overrakt i bronze. Medaljen kan dog i undtagelsestilfælde, hvor Byrådet skønner, at en udført gerning er af ganske særlig karakter eller har været af enestående betydning for byen, overrækkes i sølv eller guld. Udover selve medaljen medfølger ”kun” æren af at være tildelt en sjælden og særlig hædersbevisning.

Byrådet godkendte næsten enstemmigt – to kommunister undlod at stemme – en statut for Helsingør-Medaljen, som herefter er de regler, som medaljen overrækkes efter. Det bliver i statutterne fastslået, at Helsingør-Medaljen kun kan gives til Helsingørborgere eller til andre personer i ind- og udland, der har nær tilknytning til Helsingør eller som ved en ganske særlig indsats har haft betydning for byen. Der sættes ikke på forhånd egentlige grænser for tildeling af medaljen.

Helsingør-Medaljen i bronze

Hvad der kan udløse anerkendelsen

Som eksempel på tilfælde, hvorfor Helsingør-Medaljen kan gives som Helsingør bys anerkendelse og hædersbevisning, kan nævnes følgende:

  • Særlig betydningsfuld indsats på videnskabelige, kulturelle, litterære og kunstneriske områder.
  • Særlig indsats på erhvervsmæssige og økonomiske områder, der har haft afgørende betydning for Helsingør bys udvikling.
  • Særlig indsats på undervisningsmæssige, sportslige og andre områder, hvor en opgave er løst på fremragende måde, og således, at den har været et godt eksempel og til gavn for den opvoksende ungdom.
  • Særlig indsats eller mangeårig fortjenstfuld gerning i det offentliges tjeneste.
  • Særlig betydningsfuld og mangeårig gerning i det almene folkelige opbygningsarbejde.

Det slås i statutterne fast, at forudsætningen for opnåelsen af den hædersbevisning, der ligger i tildelingen, i hvert enkelt tilfælde må være en indsats af særlig fortjenstfuld og værdig karakter. I den motivering, der gives for overrækkelsen vil det være at fastslå, at modtageren ved sin indsats har gjort sig fortjent til denne anerkendelse fra byen.


Hvem beslutter hvem der skal modtage anerkendelsen?

Statutterne afgør endvidere, at Helsingør-Medaljen kun kan overrækkes efter beslutning af Helsingør Byråd, der i hvert enkelt tilfælde træffer sin beslutning efter indstilling af et udvalg bestående af magistraten (som i dagens kommunestyre vel må svare til Økonomiudvalget) og de enkelte politiske partiers gruppeformænd. Beslutningen om overrækkelsen af medaljen og motiveringen herfor skal i hvert tilfælde være noteret i Byrådets forhandlingsprotokol.

På et tidspunkt – formentlig i starten af 1970´erne og altså efter kommunalreformen, hvor magistraten i Helsingør blev afskaffet – er retningslinjerne for Helsingør-Medaljen blevet ændret. I hvert fald er det senere blevet det almindelige, at kommunaldirektøren og borgmesteren indstiller eller reelt beslutter, hvem der skal have overrakt hædersbevisningen.

Byrådet besluttede i sin tid endvidere at oprette en særlig Hædersbog, som skal opbevares på Helsingør Rådhus. Heri skal noteres navn og begrundelse for hver enkelt person, der af Helsingør Byråd får overrakt medaljen. Hædersbogen findes ikke på rådhuset mere og måske er den aldrig blevet oprettet. I øvrigt er Helsingør-Medaljen til arv og eje for modtageren og hans evt. familie.


Ny statut for udlevering af Helsingør-Medaljen" vedtaget af Økonomiudvalget 19. februar 2018.

1) Helsingør-Medaljen gives til borgere fra Helsingør Kommune - eller til andre personer i ind- og udland, der har en nær tilknytning til Helsingør, eller som ved en ganske særlig indsats har haft betydning for et område af eller for hele Helsingør kommune.

2) Medaljen uddeles i tilfælde, hvor der er gjort en indsats af særlig fortjenstfuld og værdig karakter, der har haft stor betydning for et område af eller for hele Helsingør Kommune, og som Helsingør Kommune derfor gerne vil udtrykke særlig anerkendelse overfor.

3) Som hovedregel uddeles medaljen i bronce og i helt særlige tilfælde i sølv.

4) Beslutningen om uddeling af medaljen træffes af Økonomiudvalget. Beslutninger om uddeling kan træffes en gang årligt på et møde i Økonomiudvalget med en efterfølgende festligholdelse forud for årets sidste byrådsmøde. Økonomiudvalget kan dog i hastetilfælde træffe en beslutning om uddeling på et vilkårligt tidspunkt i løbet af året.

Forslag til kandidater til modtagelse af Helsingør-Medaljen kan gives af byrådsmedlemmer, borgere, virksomheder og foreninger med tilknytning til Helsingør Kommune.

I forbindelse med indhentning af forslag til kandidater kan annoncering i dagspressen benyttes.

5) Økonomiudvalgets beslutning om at uddele en medalje og motivationen for uddelingen vil fremgå af beslutningsprotokollen for mødet.

6) Medaljen overrækkes så vidt muligt i forbindelse med et Byrådsmøde, alternativt af Borgmesteren.


Modtagere af Helsingør-Medaljen

I forbindelse med indstiftelsen af Helsingør-Medaljen i 1953 blev tre personer ”tilbudt” at modtage den særlige guld-udgave, som overraktes ved en højtidelig begivenhed den 11. november 1953. Det fremgår af referatet fra Byrådet, at det var et enigt byråd, der besluttede det – bortset fra Kommunisternes to medlemmer, som ønskede at være passive og ikke ville deltage i beslutningen. Det var Helsingørs socialdemokratiske borgmester i perioden 1919-1946 Peder Christensen, direktøren for Helsingør Skibsværft H. P. Christensen og disponent H. Dunker fra Helsingborg i Sverige.

1953: Peder Christensen(guld). Helsingørs socialdemokratiske borgmester. Kong Peder. Borgmester fra 1919 til 1946.

1953: H. P. Christensen(guld). Direktør for Helsingør Skibsværft fra 1925 til 1962.

1953: H. Dunker (guld). Disponent Gummi-fabrikken tretorn. Direktør for den internationale industrikoncern Tretorn, svenskejet, med afdeling i Helsingør.

1993: Niels Børge Rønne, Thormod Larsen (sølv). Pioner i arbejdet at etablere modstandgruppen med dæknavnet ”Syklubben”. Stod bag organiseringen af flugtrute over Øresund og Kattegat fra 1943.

1993: Ingrid Kjær, (bronze),Margaretta Palm, (bronze), Jørgen Sandholt (bronze), Ib Stenderup (bronze) og Tove Wandborg (bronze) – alle fra modstandgruppen "Syklubben". Tildelt som repræsentanter for modstandgruppen. Det skønnes, at 150 personer var involveret i arbejdet.

1994-97: Politimester Jørgen Nielsen. Politimester i Helsingør fra 1970-1995. Formand for Folkekirkens Nødhjælp fra 1974-1990

1994-97: Chris Gaardø, aftenskoleleder. Leder af Helsingør Aftenskole fra 1939-1976.

1994-97: Erik Thrane, rådhusbetjent. Rådhusbetjent under tre borgmestre, ansat på rådhuset i 25 år. Havde fået tilnavnet overborgmesteren.

1995: Herdis og Karl Koudahl Jørgensen.

1999: Karl Ole Nielsson.

2000: Søren Larsen.

2001: P. O. Anderberg, Poul Jessen Møller og Ronni Lambert Friis.

2002: Børge Jørgensen.

2003: Alice og Per Bertelsen.

2005: Georg Riiser.

2006: Niels Møller.

2007: Ole Bang og Bente Raae Andersen.

2008: Søren Holm, Susan Hansen, Ebbe Falck og Helsingør Pigegarde.

2009: Inga Frederiksen, Jørgen E. Hansen, Kirsten Simonsen, Georg Poulsen, Per Tærsbøl, Flemming Åge Jensen og Randi Rosenfeldt.

2017: Lisbeth Ekstrand, Lars Johannesen og Arne Magnussen.

2019: Kenno Pedersen.

Hvor der ikke er anført andet vides ikke, om den uddelte medalje er af guld, sølv eller bronze.

Bemærkninger Om der gennem tiderne er andre personer, som har modtaget Helsingør-Medaljen vides ikke, idet der ikke på rådhuset findes yderligere navne på modtagere end de nævnte. Ifølge Lokalavisen Nordsjælland skal Tretorns mangeårige direktør O. H. Olsen have modtaget medaljen. En unavngiven vejmand ved kommunen angives et sted som modtager. Det vides ikke, om og hvornår det i givet fald er sket.

Denne artikels forfatter har gennem borgmestersekretariatet forsøgt at finde ud af, om de beslutninger, der blev taget om rammerne for Helsingør-medaljen gennem årene er blevet anvendt. Nedennævnte forhold ses ikke at være anvendt.

Hædersbog bevares på Rådhuset Kommunen har meddelt, at den ikke umiddelbart har kendskab til, at der eksisterer en Hædersbog og at det ikke i kommunens arkiv eller andre steder har været muligt at finde en sådan.

Motiveringerne for tildeling Med hensyn til begrundelser og motivationer, som skal ligge til grund for beslutning om uddeling af Helsingør-Medaljen, oplyser kommunen, at der i nogle tilfælde har været formuleret en motivation for uddelingen. Men ingen af motivationerne har kunnet fremskaffes af kommunen.

Beslutninger om uddeling af medaljen Det oplyses fra kommunen, at beslutningen om uddeling typisk træffes af borgmesteren sammen med kommunaldirektøren - i nogle tilfælde efter indstillinger. Det har ikke været muligt for kommunen at finde frem til evt. udarbejdede indstillinger om medaljemodtagere.

Den oprindelige beslutningsproces for uddeling af medaljen ses ikke at være anvendt udover 1. gang. Det har ikke været muligt at finde byrådets evt. beslutning om nedlæggelse af Helsingør-Medaljen. Dette skulle i så fald være sket efter december 2009.

En forespørgsel til borgmesteren december 2012 besvares med, at "tiden er løbet fra den måde at anerkende på", men "Med tiden kan der opstå andre holdninger, hvorfor jeg ikke agter at tage initiativer i denne sag."

I februar 2013 annoncerede Bruun-Rasmussens auktioner, at "Forlæg af for- og bagside til Helsingør bys fortjenstmedallje" udformet af Harald Salomon og Hans Christian Bärenholdt, bronze, 218 mm, 1205 og 1330 gram, var sat på auktion til salg den 3. marts 2013. Vurdering: 1.000 kr.

Hvis nogen kan bidrage med andre oplysninger end de nævnte om Helsingør-medaljen, må det meget gerne ske til denne artikels forfatter på e-mail fakta@helsbib.dk


Kilder: 1) Helsingør Kommunes borgmestersekretariatet, 2) Lokalarkivet i Helsingør kommune, 3) Helsingør Byråds protokol 18. maj 1953, 4) Erik Stubtofts personlige arkiv. 5) Økonomiudvalgets møde 19. februar 2018.