Har Shakespeare været i Helsingør?

Version fra 26. feb 2016, 14:37 af Merete Gotthardt (diskussion | bidrag)

Da Shakespeare omkring år 1600 dramatiserede beretningen om Hamlet, valgte han at henlægge handlingen til slottet i Helsingør. Det har fået mange til at spekulere på, om Shakespeare har besøgt Helsingør og måske ligefrem har hentet inspiration på stedet. Men er der noget om snakken?

Indholdsfortegnelse

Shakespeare på turné?

William Shakespeares liv og færden er ganske veldokumenteret, bortset fra en periode i anden halvdel af 1580’erne, de såkaldte ’lost years’. Men fra begyndelsen af 1590’erne finder man ham i Londons teaterverden, veletableret som skuespiller og dramatiker med succes. Og her blev han, kun afbrudt af turnéer i provinsen og ophold hjemme i Stratford, indtil han trak sig tilbage omkring år 1611. Hvad Shakespeare brugte ’the lost years’ til, er der mange teorier om. Det mest nærliggende er, at han havde travlt med at få foden indenfor i teaterbranchen som skuespiller i en trup og leverandør af tekster til truppens repertoire. Engelske skuespillere optrådte jævnligt i udlandet, så det er muligt, at Shakespeare som ung har været med på en udlandsturné. Men da der ikke findes antydning af dokumentation for det, kan det kun blive gætteri.

Slottet i 'Hamlet'

Det kan altså ikke udelukkes, at Shakespeare på et tidspunkt har besøgt Danmark og Helsingør. Men hvis han har set det nyopførte Kronborg med egne øjne, har det i hvert fald ikke hæmmet ham, da han skrev ’Hamlet’. I modsætning til Kronborg ligger slottet i ’Hamlet’ ved en høj skrænt, der går lodret ned i havet. Det fremgår af scenen, hvor Horatio advarer Hamlet mod at følge med genfærdet:

What if it tempts you …

To the dreadful summit of the cliff

That beetles over his base into the sea?

The very place puts toys of desperation

Without more motive, into every brain

That looks so many fathoms to the sea

And hears it roar beneath.

Første akt, fjerde scene, linje 69-78.

(Frit oversat: Hvad hvis genfærdet lokker dig med til toppen af den frygtindgydende skrænt, der rager ud over sin fod i havet? Det er et sted, der kan fremkalde en livsfarlig svimmelhed hos enhver, der ser så mange favne ned i havet og hører brændingens brølen).

Komedianterne på Kronborg

Men har Shakespeare ikke selv besøgt Helsingør, så har flere af hans skuespillerkolleger til gengæld gjort det. I 1586 besøgte en flok engelske komedianter Danmark og optrådte blandt andet for hoffet på Kronborg. Deres navne fremgår af hoffets regnskaber, og Shakespeares er ikke blandt dem. Tre af dem, Thomas Pope, George Bryan og William Kemp, var fra 1594 medlemmer af den samme teatertrup som Shakespeare. Det er en fristende tanke, at de har fortalt ham om deres besøg i Danmark, og at han har benyttet nogle af deres oplysninger i ’Hamlet’. Det er i så fald det umådeholdne drikkeri ved Frederik den Andens hof, de tre englændere har hæftet sig ved, ligesom den kongelige skik at markere en tømt skål med dundrende pauker og affyring af kanoner.

"Fordrukne svin"

Dette træk har Shakespeare benyttet til at skildre kong Claudius i ’Hamlet’ som en mand, ”der altid kan finde et påskud for at udbringe en skål” som den engelske kritiker Samuel Johnson så rammende formulerede det. Det kommer især frem i nattescenen, hvor Hamlet, Horatio og Marcellus står og venter på genfærdet. På et tidspunkt lyder der en trompetfanfare og to kanonskud bag scenen, og Horatio spørger hvad det betyder. Det giver Hamlet lejlighed til at svare:

As he drains his draughts of Rhenish down

The kettledrum and trumpet thus brays out

The triumph of his pledge.

This heavy-headed revel east and west

Makes us traduced and taxed of other nations.

They clepe us drunkards and with swinish phrase

Soil our addition.

Første akt, fjerde scene, linje 10-12 og 17-20.

(Frit oversat: Hver gang kongen skyller et glas rhinskvin ned i én slurk, forkynder pauker og brægende trompeter hans storslåede bedrift. … Dette bøvede fest-drikkeri får folkeslag i øst og vest til at se ned på os. De kalder os fordrukne svin).

Danske navne i 'Hamlet'

Bortset fra drikkeriet har Shakespeare ikke gjort meget ud af at give ’Hamlet’ dansk lokalkolorit. Med få undtagelser har personerne i rollelisten latinske eller italienske navne (Polonius, Cornelius, Francesco, Bernardo og lignende). Dog hedder dronningen Gertrude, og ambassadøren Voldemand er sandsynligvis en forvanskning af navnet Valdemar. Og så er der naturligvis Rosenkrans og Gyldenstjerne. De to navne har englænderne åbenbart haft deres bøvl med. I de tre oprindelige udgaver af ’Hamlet’ fra 1603, 1604 og 1623 optræder de som henholdvis Rossencraft, Rosencraus og Rosincrance, og Gilderstone, Guyldensterne og Guildensterne. Man ved ikke, hvor Shakespeare har fundet de to navne, men en mulighed er det portræt af Tycho Brahe, der pryder den latinske udgave fra 1596 af hans astronomiske breve. Her ses navnene Rosenkranz og Guldensteren blandt slægtens aner.

Hamlet hører til på Kronborg

Man kan roligt gå ud fra at Shakespeare ikke har været i Helsingør og ikke har set Kronborg. Det betyder heller ikke spor. En digter er heldigvis ikke bundet til kun at skrive om steder han har set og ting han selv har oplevet. I fantasien har Shakespeare været i det antikke Rom, i Veronas gader og på Englands slagmarker, og på højden af sin karriere fik han den gode idé at placere hævneren Hamlet på det slot ved Øresund, som alle engelske søfolk kendte. Og lige siden har prins Hamlet og ’Hamlet, prins af Danmark’ været uløseligt forbundet med Kronborg Slot.

En statue af Shakespeare

L. Hasselriis' Shakespeare-monument

Hamlets tilknytning til Helsingør var også baggrunden for planen om at rejse et Shakespeare-monument i byen. I 1903 udførte billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912) en statue, der viser Shakespeare siddende i dybe tanker med pen og papir i hånden. Det var først tanken, at statuen skulle opstilles på Kronborgs skanser, men siden faldt valget på Marienlyst slotspark. For at skaffe midler til at støbe gipsudgaven af statuen i bronze blev der nedsat en komité, der blandt andre havde Kronborgs kommandant, oberst C.W. Christensen, som medlem. Men trods stor velvilje fra såvel dronning Alexandra som flere af tidens kulturpersonligheder lykkedes det ikke at realisere projektet. Så heller ikke denne gang kom Shakespeare til Helsingør.

Kilder

Shakespeare: Hamlet. The Arden Shakespeare. Edited by Ann Thompson and Neil Taylor. 2007.

Shakespeare and Scandinavia: a Collection of Nordic Studies. Ed. Gunnar Sorelius. 2002.

Illustreret Tidende. 1902-03 nr. 35 s. 548-50.