Egebækken

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Egebækken er et af de største vandløb på Sydkysten. Bækken, der i dag endnu er rørlagt på en del af sit forløb (men gennemførelse af en større frilægning af bækken er besluttet), har sit udspring i vådområderne ved den sydlige ende af Teglstrup Hegn (Rørtang/Gurre Overdrev), hvorfra den løber gennem Rørtangs og Flynderups jorder til Egebæksvang og herfra har udløb i Øresund. I den vestlige del af Egebæksvang har bækkens da større vandmængde i ældre tid været udnyttet til drift af en eller flere vandmøller, som der stadig kan ses spor af i terrænet, og her har også tidligere ligget en nu ganske forsvundet bebyggelse, som havde navn efter bækken. På forløbet gennem Egebæksvang har bækken skåret sig markant ned i terrænet. Ved Søvejen (den tidligere Strandvej) er bækken i en gammel (nu fredet) stenkiste ført under vejen.

1681 betegnes bækken i markbogen for Rørtang med navnet Eng Haugs Becken.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.