Dysserne i Risby Vang

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 12. apr 2008, 18:34 af Kresten Tommerup (diskussion | bidrag) Kresten Tommerup (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: I den lille skov Risby Vang (opr. tilliggende til en mindre landsby af samme navn – mellem Klosterris Hegn og Horserød Hegn) ligger der i skovens nordlige ende kun få hundre...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

I den lille skov Risby Vang (opr. tilliggende til en mindre landsby af samme navn – mellem Klosterris Hegn og Horserød Hegn) ligger der i skovens nordlige ende kun få hundrede meter fra Hornbækvej (indgang fra skovløberhuset ved Hornbækvej) hele tre fornemme storstensgrave. Den ene er en større og ganske velbevaret langdysse tæt op mod skovvejen med rester af et enkelt gravkammer. To tæt ved liggende rundhøje er formentlig begge regulære jættestuer, den ene oprindelig med et enkelt kammer, den anden oprindelig med to adskilte kamre. De tre megalitanlæg er registreret i Tikøbs sognebeskrivelse med numrene 29, 30 og 31. Alle tre anlæg har en alder på ca. 5000 år, langdyssen er utvivlsomt, nok 3-400 år ældre end de to jættestuer.

Sydligst i skoven, tæt op til vejen langs med skovdiget, ligger endvidere resterne af en langdysse med mange væltede randsten og rester af et enkelt gravkammer (SB32) samt yderligere tæt øst herfor yderligere rester af en rundhøj (SB74).

Litteratur:

”Stengrave omkring Helsingør”. Pjece udg. af Helsingør Kommune/Skov- og Naturstyrelsen.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.