Forskel mellem versioner af "Djævelhøj ved Tikøb"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
(3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:Djævelhøjen.jpg|right|thumb|Grundplan af dobbeltjættestuen "Djævelhøj", der ligger højt i terrænet på en bakketop lidt syd for Tikøb.]]
 
[[Billede:Djævelhøjen.jpg|right|thumb|Grundplan af dobbeltjættestuen "Djævelhøj", der ligger højt i terrænet på en bakketop lidt syd for Tikøb.]]
På en markant bakketop lidt sydvest for [[Tikøb]] ligger dobbelt-jættestuen '''Djævelhøj''' – en af de få bevarede af slagsen i Helsingør kommune. Jættestuen, der er bygget af egnens stenalderbønder for godt 5.000 år siden, blev opdaget af en bonde fra det nærliggende Ll. Esbønderup ved en ren tilfældighed i 1735. Indtil da havde det stenbyggede fortidsminde ligget skjult under jorden. Tikøb-sognepræsten [[Rasmus Garboe]] har givet en ganske levende beskrivelse af fundet i sin beretning om sognets tilstand fra 1743. Den lille dobbelt-jættestue med to stendækkede indgange fra øst ind til hver sit gravkammer ligger et lille stykke inde på marken, men der er adgang ind til jættestuen via en sti over marken.  
+
På en markant bakketop lidt sydvest for [[Tikøb]] ligger dobbelt-jættestuen '''Djævelhøj''' – en af de få bevarede af slagsen i Helsingør kommune. Jættestuen, der er bygget af egnens stenalderbønder for godt 5.000 år siden, blev opdaget af en bonde fra det nærliggende Ll. Esbønderup ved en ren tilfældighed i 1735. Indtil da havde det stenbyggede fortidsminde ligget skjult under jorden. Tikøb-sognepræsten [[Rasmus Garboe]] har givet en ganske levende beskrivelse af fundet i sin beretning om sognets tilstand fra 1743. Den lille dobbelt-jættestue med to stendækkede indgange fra øst ind til hver sit gravkammer ligger et lille stykke inde på marken, men der er adgang ind til jættestuen via en sti over marken. Der er til "Djævelhøj" knyttet det lokale sagn, at den ved højtider kunne ses stående på fire guldsøjler. Arkæologen Vilh. Boye foretog udgravninger på stedet 1884. Højen blev fredet 1942.
  
Rasmus Garboe omtaler i sin indberetning 1743 yderligere 3 dysseanlæg (”hedenske altre”) i Tikøbs helt umiddelbare nærhed. Af disse anlæg findes der i dag ingen direkte spor. Den ene er dog stedfæstet 1981 som formodet megalitanlæg på marken umiddelbart øst for Hornbækvej - direkte ud for Tikøb Kirke.
+
Rasmus Garboe omtaler i sin indberetning 1743 yderligere 3 dysseanlæg (”hedenske altre”) i Tikøbs helt umiddelbare nærhed. Af disse anlæg findes der i dag ingen direkte spor. Det ene er dog stedfæstet 1981 som formodet megalitanlæg på marken umiddelbart øst for Hornbækvej - direkte ud for Tikøb Kirke. Garboes kortfattede beskrivelser giver dog grund til at tro, at der har været tale om tre dysser (megalitanlæg) fra stenalder.
  
2003 er umiddelbart nord for ”Djævelhøj” registreret en i dag helt forsvundet oldtidshøj, beliggende umiddelbart øst for ejendommen ”Højbo” nord for vejen mod Jonstrup. Højen er stedfæstet ud fra markering på udskiftningskort fra 1787. Landevejen er i dag forsænket i bakken, hvorved det meste af højen er forsvundet. Der kendes ikke noget navn på højen, som ikke kan kategoriseres/dateres.
+
2003 er umiddelbart nord for ”Djævelhøj” registreret en i dag helt forsvundet oldtidshøj, beliggende umiddelbart øst for ejendommen ”Højbo” nord for vejen mod Jonstrup. Højen er stedfæstet ud fra markering på udskiftningskort fra 1787. Landevejen er i dag forsænket i bakken, hvorved det meste af højen er forsvundet. Der kendes ikke noget navn på højen, som ikke kan kategoriseres/dateres.  
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Kresten Tommerup: Rasmus Garboe: Tikøb og Hornbæk sogne 1743. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1988.
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06827020 Rasmus Garboe: Tikøb og Hornbæk sogne 1743. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1988]
  
 
[[Kategori:Fortidsminder|Tikøb-dysser]]
 
[[Kategori:Fortidsminder|Tikøb-dysser]]

Nuværende version fra 1. mar 2017, 12:01

Grundplan af dobbeltjættestuen "Djævelhøj", der ligger højt i terrænet på en bakketop lidt syd for Tikøb.

På en markant bakketop lidt sydvest for Tikøb ligger dobbelt-jættestuen Djævelhøj – en af de få bevarede af slagsen i Helsingør kommune. Jættestuen, der er bygget af egnens stenalderbønder for godt 5.000 år siden, blev opdaget af en bonde fra det nærliggende Ll. Esbønderup ved en ren tilfældighed i 1735. Indtil da havde det stenbyggede fortidsminde ligget skjult under jorden. Tikøb-sognepræsten Rasmus Garboe har givet en ganske levende beskrivelse af fundet i sin beretning om sognets tilstand fra 1743. Den lille dobbelt-jættestue med to stendækkede indgange fra øst ind til hver sit gravkammer ligger et lille stykke inde på marken, men der er adgang ind til jættestuen via en sti over marken. Der er til "Djævelhøj" knyttet det lokale sagn, at den ved højtider kunne ses stående på fire guldsøjler. Arkæologen Vilh. Boye foretog udgravninger på stedet 1884. Højen blev fredet 1942.

Rasmus Garboe omtaler i sin indberetning 1743 yderligere 3 dysseanlæg (”hedenske altre”) i Tikøbs helt umiddelbare nærhed. Af disse anlæg findes der i dag ingen direkte spor. Det ene er dog stedfæstet 1981 som formodet megalitanlæg på marken umiddelbart øst for Hornbækvej - direkte ud for Tikøb Kirke. Garboes kortfattede beskrivelser giver dog grund til at tro, at der har været tale om tre dysser (megalitanlæg) fra stenalder.

2003 er umiddelbart nord for ”Djævelhøj” registreret en i dag helt forsvundet oldtidshøj, beliggende umiddelbart øst for ejendommen ”Højbo” nord for vejen mod Jonstrup. Højen er stedfæstet ud fra markering på udskiftningskort fra 1787. Landevejen er i dag forsænket i bakken, hvorved det meste af højen er forsvundet. Der kendes ikke noget navn på højen, som ikke kan kategoriseres/dateres.

Litteratur

Rasmus Garboe: Tikøb og Hornbæk sogne 1743. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1988

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.