Forskel mellem versioner af "Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
Lars Bjørn Madsen skriver i Lokalavisen Nordsjælland bl.a.: Historien om Helsingørs vandforsyning er lang og interessant. Fra at være et offentligt/kongeligt anliggende blev den privatiseret, da '''Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer''' blev dannet ved privilegium i 1680. 30-40 velhavende medlemmer sikrede nu vandforsyningens fortsatte drift. Det var generelt et solidt foretagende, ikke så meget på grund af leverancerne til byens velhavere, men i langt højere grad på grund af de mange skibe, der frekventerede Helsingør for at betale Øresundstold. De kunne jo ligeså godt proviantere i byen og dermed også få friskt ferskvand ombord.
+
Lars Bjørn Madsen skriver i Lokalavisen Nordsjælland 27/28 april 2010 bl.a.:''' Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer''' blev oprettet ved kongeligt privilegium i 1680. Det bestod af 30-40 velhavende medlemmer, som betalte og stod for driften. Kompagniet valgte blandt sine medlemmer en direktør og havde fire ansatte inspektører, der sørgede for at alt var i orden og at der var tilstrækkeligt med rendetræer (vandrender og -ledninger af træ). Vandkompagniets primære indtægtskilde var at levere vand til de mange skibe, som ankrede op for at betale Øresundstold. Det blev dog næppe til mere end 8-9 procent af skibene, hvilket alligevel kunne give kompagniet en pæn årlig indtægt på 100-150 rdl.
 +
 
 +
Man indrettede et "vandfylderi" ved Toldboden (for enden af nuværende Brostræde), hvor der var opstillet et stor vandkam lavet af tommetykke egeplanker. Den kunne rumme over 21.000 liter vand eller 158 tønder i datidens mål. I 1820'erne opførte man et vandhus ved havnen, hvor vandet fra trækummen blev ledt gennem sejldugsslanger videre til tankene i de mindre vandbåde, som bragte vandet ud til skibene på rheden.
 +
 
 +
Det var generelt et solidt foretagende, ikke så meget på grund af leverancerne til byens velhavere, men i langt højere grad på grund af de mange skibe, der frekventerede Helsingør for at betale Øresundstold.  
 +
 
 +
Vandkompagniet tjente så meget på salget af fersk vand til skibene, at man ville takke den royale, senere statslige, Øresundstold for velstanden, så det var nok ganske velment, da man i 1829 forærede [[Øresunds Toldkammer]] en vandkunst, en [[Løvespringvandet |løvefigur]] der kunne pryde pladsen foran toldkammeret.
 +
 
 +
I 1894 overtog Helsingør by Vandkompagniet med alle dets rettigheder, aktiver og pligter. Man byggede et nyt vandværk med pumpestation ved Grønnehave.
 +
 
  
Vandkompagniet tjente så meget på salget af fersk vand til skibene, at man ville takke den royale, senere statslige, Øresundstold for velstanden, så det var nok ganske velment, da man i 1829 forærede [[Øresunds Toldkammer]] en vandkunst, der kunne pryde pladsen foran toldkammeret. En [[Løvespringvandet |løvefigur]], der holdt et skjold med Frederik den Sjettes monogram. Den spyede tre stråler vand, symboliserende Øresund og de to bælter.
 
  
 
[[Kategori:Vandforsyning og vandværker]]
 
[[Kategori:Vandforsyning og vandværker]]

Versionen fra 31. jul 2010, 13:26

Lars Bjørn Madsen skriver i Lokalavisen Nordsjælland 27/28 april 2010 bl.a.: Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer blev oprettet ved kongeligt privilegium i 1680. Det bestod af 30-40 velhavende medlemmer, som betalte og stod for driften. Kompagniet valgte blandt sine medlemmer en direktør og havde fire ansatte inspektører, der sørgede for at alt var i orden og at der var tilstrækkeligt med rendetræer (vandrender og -ledninger af træ). Vandkompagniets primære indtægtskilde var at levere vand til de mange skibe, som ankrede op for at betale Øresundstold. Det blev dog næppe til mere end 8-9 procent af skibene, hvilket alligevel kunne give kompagniet en pæn årlig indtægt på 100-150 rdl.

Man indrettede et "vandfylderi" ved Toldboden (for enden af nuværende Brostræde), hvor der var opstillet et stor vandkam lavet af tommetykke egeplanker. Den kunne rumme over 21.000 liter vand eller 158 tønder i datidens mål. I 1820'erne opførte man et vandhus ved havnen, hvor vandet fra trækummen blev ledt gennem sejldugsslanger videre til tankene i de mindre vandbåde, som bragte vandet ud til skibene på rheden.

Det var generelt et solidt foretagende, ikke så meget på grund af leverancerne til byens velhavere, men i langt højere grad på grund af de mange skibe, der frekventerede Helsingør for at betale Øresundstold.

Vandkompagniet tjente så meget på salget af fersk vand til skibene, at man ville takke den royale, senere statslige, Øresundstold for velstanden, så det var nok ganske velment, da man i 1829 forærede Øresunds Toldkammer en vandkunst, en løvefigur der kunne pryde pladsen foran toldkammeret.

I 1894 overtog Helsingør by Vandkompagniet med alle dets rettigheder, aktiver og pligter. Man byggede et nyt vandværk med pumpestation ved Grønnehave.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.