Forskel mellem versioner af "Damgaarden, Mørdrup"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
Damgaarden i [[Mørdrup]] er oprindelig opstået som et husmandssted (formentlig en af de husmænd med jord i Mørdrup, der kendes langt tilbage i tiden). Først op gennem 1800-tallet fik ejendommen ved tilkøb af jord og udbygning med flere længer efterhånden status som egentlig gård. Gården erhvervedes 1806 til selveje af Hans Larsen, der indtil da havde haft ejendommen i fæste af [[Krogerup]] Gods og i hvis slægt ejendommen forblev helt frem til slutningen af 1900-tallet. Blandt de senere ejere kan nævnes Peder Hansen og sønnen Søren Pedersen, der deltog ivrigt i flere af landsbyens fællesskaber (forsamlingshus, vandværk m.v.). Søren Pedersen efterfulgtes af døtrene Bodil og Anna Pedersen, der gennem flere år o. 1950 drev sommerpensionat på ejendommen, samtidig med at de havde en bestyrer ansat til at forestå landbrugsdriften. Den eksisterende trelængede, stråtækte ejendom helt ud mod Mørdrupvej stammer fra 1859-61. 1946 brændte dele af gården, men den blev genopført i stort set uændret skikkelse. Bag gården ligger en ældre, delvis bindingsværksbygget længe – formentlig Mørdrups ældste eksisterende hus.
+
Damgaarden i [[Mørdrup]] er oprindelig opstået som et husmandssted (formentlig en af de husmænd med jord i Mørdrup, der kendes langt tilbage i tiden). Først op gennem 1800-tallet fik ejendommen ved tilkøb af jord og udbygning med flere længer efterhånden status som egentlig gård. Gården erhvervedes 1806 til selveje af Hans Larsen, der indtil da havde haft ejendommen i fæste af [[Krogerup]] Gods og i hvis slægt ejendommen forblev helt frem til slutningen af 1900-tallet. Blandt de senere ejere kan nævnes Peder Hansen og sønnen Søren Pedersen, der deltog ivrigt i flere af landsbyens fællesskaber (forsamlingshus, vandværk m.v.). Søren Pedersen efterfulgtes af døtrene Bodil og Anna Pedersen, der gennem flere år o. 1950 drev sommerpensionat på ejendommen, samtidig med at de havde en bestyrer ansat til at forestå landbrugsdriften. Den eksisterende trelængede, stråtækte ejendom helt ud mod Mørdrupvej stammer fra 1859-61. Nogle år senere er der sket en tilbygning til staldlængen. 1946 brændte dele af gården, men den blev genopført i stort set uændret skikkelse. Bag gården ligger en ældre, delvis bindingsværksbygget længe – hvoraf bindingsværksdelen på i alt fem fag formentlig er Mørdrups ældste eksisterende hus, beskrevet i en brandtaksation 1845, bygget af genbrugstømmer som svinehus. Den grundmurede tilbygning på yderligere fem fag er formentlig tilføjet omkring 1875. Baghuset blev benyttet til beboelse af Bodil og Anna Pedersen samt gårdens tjenestefolk, når stuehuset var fyldt med sommergæster.
  
I gavlen af sidehuset på kanten af [[Mørdrup Gadekær]] er indsat en stor natursten med indskriften "Jens Rostgaard - 1691" ([[Rostgaardsstenen]]). Stenen er i sin tid hentet hjem til gården fra jorderne mellem Nordbanen og Kongevejen.
+
I gavlen af sidehuset - tidligere et svinehus fra slutningen af 1800-tallet - på kanten af [[Mørdrup Gadekær]] er indsat en stor natursten med indskriften "Jens Rostgaard - 1691" ([[Rostgaardsstenen]]). Stenen er i sin tid hentet hjem til gården fra jorderne mellem Nordbanen og Kongevejen.
  
 
===Litteratur:===
 
===Litteratur:===

Versionen fra 7. maj 2008, 23:00

Damgaarden i Mørdrup er oprindelig opstået som et husmandssted (formentlig en af de husmænd med jord i Mørdrup, der kendes langt tilbage i tiden). Først op gennem 1800-tallet fik ejendommen ved tilkøb af jord og udbygning med flere længer efterhånden status som egentlig gård. Gården erhvervedes 1806 til selveje af Hans Larsen, der indtil da havde haft ejendommen i fæste af Krogerup Gods og i hvis slægt ejendommen forblev helt frem til slutningen af 1900-tallet. Blandt de senere ejere kan nævnes Peder Hansen og sønnen Søren Pedersen, der deltog ivrigt i flere af landsbyens fællesskaber (forsamlingshus, vandværk m.v.). Søren Pedersen efterfulgtes af døtrene Bodil og Anna Pedersen, der gennem flere år o. 1950 drev sommerpensionat på ejendommen, samtidig med at de havde en bestyrer ansat til at forestå landbrugsdriften. Den eksisterende trelængede, stråtækte ejendom helt ud mod Mørdrupvej stammer fra 1859-61. Nogle år senere er der sket en tilbygning til staldlængen. 1946 brændte dele af gården, men den blev genopført i stort set uændret skikkelse. Bag gården ligger en ældre, delvis bindingsværksbygget længe – hvoraf bindingsværksdelen på i alt fem fag formentlig er Mørdrups ældste eksisterende hus, beskrevet i en brandtaksation 1845, bygget af genbrugstømmer som svinehus. Den grundmurede tilbygning på yderligere fem fag er formentlig tilføjet omkring 1875. Baghuset blev benyttet til beboelse af Bodil og Anna Pedersen samt gårdens tjenestefolk, når stuehuset var fyldt med sommergæster.

I gavlen af sidehuset - tidligere et svinehus fra slutningen af 1800-tallet - på kanten af Mørdrup Gadekær er indsat en stor natursten med indskriften "Jens Rostgaard - 1691" (Rostgaardsstenen). Stenen er i sin tid hentet hjem til gården fra jorderne mellem Nordbanen og Kongevejen.

Litteratur:

Kresten Tommerup: Mosebyen – Registrant for Mørdrup Landsby, 1986.

Ib Lindegaard Hjorth: Da Damgaarden i Mørdrup var pensionat. ”Egebækken” nr. 42, 2007.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.