Brændehøj i Horserød

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 14. apr 2008, 16:49 af Kresten Tommerup (diskussion | bidrag) Kresten Tommerup (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

I den nordvestlige del af Horserød ejerlav, ca. 300 m. fra den nordligste af landsbyens gårde og 100 m. syd for vejen mod Borsholm, ligger den store gravhøj ”Brændehøj”, et fortidsminde fra tragtbægertid (yngre stenalder). Højen har en diameter på 14 m. og er i dag stadig 1,5 m. høj. Højen har oprindelig indeholdt en stensat gangbygning ind til et centralt gravkammer, men gangens side- og dæksten blev allerede i sidste halvdel af 1800-tallet brugt til grundsten på gården. ”Brændehøj” blev registreret og det da stadig eksisterende kammer opmålt 1884 af Vilh. Boye, og efterfølgende blev højen omfattet af fredning 1942. I dag fremstår den oprindelige store høj meget forgravet, dog med en enkelt større sten intakt i højens centrum (rester fra kammeret). Efter Boyes beskrivelse 1884 må det antages, at der oprindelig kan have været tale om en jættestue.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.