Wiibroe Plads

Da Wiibroes Bryggeri fejrede sit 150 års jubilæum i 1990, forærede bryggeriet Helsingør Kommune en gave i form af en renovering af pladsen for enden af Stengade, hvor Helsingør Toldkammer tidligere havde ligget. Bryggeriet bekostede samtidig renovering af vandkunsten ”Løvespringvandet”. Pladsen fik navn efter donatoren og blev døbt ”Wiibroe Plads”.