Tikøb Kommunes Bygningskommission

Nybyggeriet på Sydkysten, d.v.s. Snekkersten-Espergærde-området, tog kraftigt til i slutningen af 1890'erne, bl.a. som en følge af Kystbanens anlæggelse. Men der kom også straks kritik af den uplanlagte udvikling. Tikøb Sogneråd drøftede derfor sagen allerede i år 1900 og i april 1901 anbefalede Tikøb Kommunes Sundhedskommission, at der blev udarbejdet en bygningsvedtægt for dele af Tikøb Kommune. Både sogneråd og Frederiksborg Amtsråd støttede sagen, men justitsministeriet var ikke enig og forlangte adskillige rettelser og tilføjelser til den foreslåede vedtægt. Men endelig den 25. oktober 1907 blev vedtægten stadfæstet af justitsminister P. A. Alberti - og Tikøb Kommunes Bygningskommission var en realitet.

Kommissionens arbejde hvilede på en ret detaljeret bygningsvedtægt, som i sine 34 paragraffer, bl.a. fastlagde mindstbredden af nye veje, regler for nybyggeris afstand til nabogrunde, mindstehøjden i husenes rum, regler for brandsikkerhed, tagkonstruktioner, bjælkedimensioner, forsvarligt bygningsarbejde, regler for spildevandsafløb samt en maximal bebyggelsesgrad på 50.

Vedtægten kom dog kun til at gælde de såkaldte kystdistrikter, d.v.s. Nord- og Sydkysten i Tikøb Kommune. I den øvrige del af kommunen skulle man stadig rette sig efter bestemmelserne i den såkaldte brandpolitilov. Vedtægten blev revideret og moderniseret flere gange, bl.a. i 1916, 133 og 1939. Først med et nyt bygningsreglement fra september 1953 kom vedtægten dog til at gælde for hele Tikøb kommune.