Tegners Museum og Statuepark

Sejren

Tegners Museum og Statuepark er et kunstmuseum over en enkelt kunstner, billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950), planlagt og opført af kunstneren selv. Det er beliggende midt i et naturområde kaldet Rusland syd for Dronningmølle i Nordsjælland.

Den bunkerslignende museumsbygning, der blev indviet i 1938 og renoveret i 2003, rummer en fast samling af omkring 250 af Rudolph Tegners skulpturer og udkast i gips, ler, bronze og marmor.

I det særprægede bølgende landskab med lyngklædte bakker, der omgiver museet, findes 14 af Tegners bronzeskulpturer opstillet.

I Helsingør by er flere af Rudolp Tegners statuer opstillet. Læs mere om Danserindebrønden, Hamlet og Ophelia og Herakles og Hydraen.

Eksterne links