Strandgade 77-79

Indholdsfortegnelse

Vinstue og toldgård

Hele bygningskomplekset i de to ejendomme består af forhusene til Strandgade og de sammenbyggede længer til henholdsvis Brostræde og Gl. Færgestræde. Der er sket flere ombygninger gennem tiderne. Den nordlige side med adresse Strandgade 79 blev først bebygget som del af det ældste byggeri i Helsingør. Det sengotiske forhus mod Gl. Færgestræde er fra omkring 1500 og omtalt i året 1578. Bygningen strakte sig i hele Gl. Færgestrædes længde ned mod havnen, hørte til Oxernes Gaard i Stengade 66 og var en del af en toldgård fra 1578-1619. Den kamtakkede gavl (”trappegavl”) er karakteristisk for tiden og kan genkendes i Oxernes kapel ved Skt. Olai Kirke, opført fra 1450-1475. I Frederik 2.’s tid har Peiter Pester haft vinstue i den ældste del. Under ombygning af slottet Kronborg har byen haft et vældigt leben med et tilsvarende stort behov for at få slukket tørsten. Man kan forestille sig, at vinstuen blev benyttet flittigt af kongens hofdrabanter. Formentlig lå her allerede et apotek før bygningen blev indrettet til toldkammer i 1578, men fra dette år er man sikker.

Fra ”Helsingør Apothek” til ”Svaneapothek”

En apoteker boede formodentlig allerede på et tidligt tidspunkt i bygningen, som var i privat eje fra 1643. Siden 1692 har ”Helsingør Apothek” ligget her. Byens ældste apotek er også et af landets ældste. Selve apoteksindretningen omtales først fra 1791, og apoteket hed fra dette år ”Svaneapothek”. Fra 1782 nævnes en laboratorieindretning. Kælderen er først nævnt i 1801. Sidehuset i bindingsværk, sammenbygget med forhuset til højre i gården, er antagelig fra 1600-tallet. På et tidspunkt efter 1761 har der været en gennemkørsel ind til gården, men den er nedlagt i forbindelse med en senere ombygning. Et solur fra 1771 er anbragt højt oppe på facaden, formodentlig for at bebyggelsen over for ikke skulle skygge for morgensolens stråler. På det tidspunkt lå en husrække over for ud mod havnen. Bygningen blev forhøjet en etage omkring 1850, den grundmurede tilbygning mod gården opført omkring 1870. Facadens nuværende udseende ud mod havnen skyldes ændringer i 1900-tallet.

Svaneapoteket

IKASD 1642, svanen og løvemasken

Årstallet 1642 kan aflæses på murankrene i Strandgade 77. Ejendommens historie går formentlig længere tilbage end dette år. Initialerne IKASD 1642 fortæller, at bygherren (ved rådmand Johan Kruse og hustruen Anna Sophie Datter) i dette år har foretaget en større ombygning af ejendommen. I den østlige ende over dørpartiet findes et buestik i sandsten med en maske forestillende et løvehoved. Denne renæssanceudsmykning stammer fra en port, som førte gennem ejendommen ind til gården. På grund af løvemasken kan ejendommen dateres til slutningen af 1500-tallet. Løvemasken blev bevaret over et vinduesparti, da porten på et tidspunkt blev nedlagt. Den blev genåbnet, da en bank overtog ejendommen efter apotekets lukning omkring 1970.

Sidehuset i bindingsværk, sammenbygget med forhuset, er formentlig fra 1600-tallet. Den med forhuset sammenbyggede fløj, sidehuset mod Brostræde, er opført i 1802 for apoteker Schack August Steenberg og hosekræmmer, senere købmand Chr. Simmelkiær. Sidehuset i bindingsværk grænsende op til forhuset stammer, som nr. 79, fra 1600-tallet. Mellem 1791 og 1801 er en gennemkørsel i to fags bredde samt to butikker blevet etableret. Mansardetagen i nr. 77 er blevet tilføjet mellem 1837 og 1847. Fra 1867 omtales et laboratoriekammer. Et kig i gården røber et charmerende og indtagende interiør.

Apoteksnavne

Apotekerne brugte i gamle dage symboler som f.eks. dyr. Relativt få kunne læse, og i gaderne brugte man ikke husnumre. Den enkelte forretning måtte derfor bruge noget genkendeligt for at kunne skille sig ud og markere, hvad de stod for. Løven er det mest anvendte symbol i danske apoteksnavne, derefter kommer svanen. Symbolerne fasan og hjort er anvendt sjældnere. Løvemasken fra slutningen af 1500-tallet i nr. 77 har næppe noget med apotek at gøre, da der kun var apotek i nr. 79.

Apotekere gennem tiderne

Ejendommen repræsenterer mange generationer af apotekere og giver et lille indblik i Helsingørs historie. Frederik 2. gav i 1581 Peiter Pester, som drev den ovenfor omtalte vinstue, et kongebrev på privilegium til at drive et apotek. Han fik fornyet sit privilegium i 1593. Med større eller mindre held drev en række apotekere gennem årene apotekervirksomheden. Kun et udvalg nævnes i denne artikel. På grund af del konkurrence fra barberer og urtekræmmere kneb det med overholdelse af rettighederne. Apotekerne plagedes på forskellig vis til langt ind i 1800-tallet af indgreb i de kongelige privilegier, som gav eneret på forhandling af apotekervarer. Jacob Hagenwold overtog apoteket i Helsingør omkring 1626. Han var ”livbarber” for den udvalgte prins Christian, søn af Christian 4., og lod formodentlig en svend passe apoteket, da Hagenwold endnu i 1635 omtales som ”prinsens barber”. Heinrich Roth overtog et økonomisk skrantende apotek i 1663, drev det i omkring 27 år til sin død i 1690 og fik sortimentet udvidet betydeligt. Han blev så velhavende, at han havde en gård beliggende i Stengade 53 (på hjørnet af Stengade og Bjergegade).

Før og efter pesten 1710-1711

Franz Peckel, oprindelig fra Lübeck, overtog apoteket ved giftermål og drev det fra 1702-1736. Han dyrkede lægende urter i sin have. Rettighederne til handel med apotekervarer var voldte stadig store problemer. Pesten hærgede i Helsingør fra slutningen af 1710 og fortsatte ind i 1711, hvor over halvdelen af befolkningen i byen mistede livet. Man kender ikke befolkningstallet præcist fra disse år, men det antal, man har kunnet registrere ud fra kirkebøgerne, anslås at ligge på omkring 3000. Derudover kan der godt have boet flere. Han undgik at få pest ved at indrette en skuffe, hvor folk kunne lægge deres recepter uden direkte kontakt med andre. Hvis kontakt var strengt nødvendig, kunne man ringe med en klokke. Pesten lammede byen totalt, og tiderne efter pesten var svære. Det gik godt for apoteket i de indbringende florissante år i slutningen af 1700-tallet. Philip Klein afhændede i 1767 apoteket til Hans von Holten, som allerede efter få år gik fallit trods de gode tider. Det skyldtes givet urimelig konkurrence fra apotekeren i Helsingborg, som havde vidtgående privilegier netop i denne periode og som derfor direkte stjal kunder fra Helsingør.

Under og efter Englandskrigene 1801-1807

Englandskrigene skabte en del tilbagegang i byen, men i 1830’erne var der atter så megen velstand, at der sidst i 1820’erne var der tale om at oprette endnu et apotek. Andragendet blev på dette tidspunkt afvist af myndighederne, et apotek var nok til den begrænsede kundekreds. Det blev forsøgt igen, men stadig uden held. Apoteker Jens Voss Steenberg fremsatte nogle tanker om den vanskelige apotekerdrift. Oplandets betydning for byen var ringe, og den store garnison på Kronborg var selvforsynende med medikamenter. Det samme var hovedparten af udenlandske familier i byen, og dem var der mange af. De få kunder var der konkurrence om, og skibsprovianteringsforretningerne kunne kapre kunder med en langt mere aggressiv markedsføring.

Zoologisk Have i ”baggården”

En af de mere farverige skikkelser var apoteker Schack August Steenberg, som overtog apoteket i 1837 apoteket efter sin fader, provisor Jens Voss Steenberg. Denne havde drevet det de første tre år som bestyrer, siden 1791 som ejer. Som nævnt i et af de første afsnit i denne artikel er apoteksindretningen omtalt fra dette år, og apoteket hed nu ”Svaneapothek”.

Schack August Steenberg var samler og interesserede sig for naturhistorie. Han pressede blomster og planter, udstoppede dyr samt holdt zoologisk have i strædet med en bjørneunge, pollarræv og en abekat. Strædet var udstyret med plankeværk i begge ender og blev betragtet som en slags baggård til apoteket.

Aben så en dag sit snit til at gribe barberkniven, som må have ligget fremme. Man kan tænke sig, at den havde set apotekeren barbere sig, og en skønne dag så den sit snit til at efterligne denne proces. Da den ikke var så ferm til at håndtere barberkniven, kom en i stedet for til at skære halsen over på sig selv. Efter denne episode blev den zoologiske virksomhed i strædet afviklet.

At strædet var lukket skyldtes muligvis ejeren af Stengade 66. Han lod strædet afspærre i 1746 for at bruge det til ”Hønsegaard, Lokum og Svinesti”. Trods bystyrets evindelige klager forblev strædet lukket i henved 100 år. Det blev efter lukning benævnt ”Det lukkede Stræde” indtil genåbning i 1911. Strædet genskabt med brosten og rende i midten i 2009 og en nyopført træportal mod havnen.

I 1867 overtog sønnen Charles Steenberg apoteket og solgte det til Henry Foersom i 1883, hvor i øvrigt også købmændene C. J. Svendsen og W. Svendsen havde deres forretning.

Fra ”Svaneapothek” til "Det gamle Apotek”

Apoteket er nok mest kendt for perioden under apoteker Johannes Rink (1848-1925), hvis slægt stammede fra Holsten. Han havde drevet Løveapoteket i Kolding i elleve år og søgte som 36 årig til Helsingør i 1884. Sammenlægningen apoteksdriften i de to ejendomme begyndte med udvidelse af hans privatbolig på første sal til i nr. 79, da de daværende lejer i nr. 77, en toldembedsmand, døde. Efter nogle år kunne han i 1902 overtage skibsprovianteringshandlerens lokaler i nr. 77 for at udvide det gamle Svaneapotek” i nr. 79. Ved den lejlighed blev en hovedindgang nærmest Brostræde etableret, den daværende port omdannet til et halvrundt vindue ind til apoteket og masken med løvehovedet heldigvis bevaret. Det nye apotek fik en enestående svaneprydelse over indgangsdøren for at markere, at det hele nu var ”Svaneapotek”.

Apoteket blev nu kaldt "Det gamle Apotek”. Det blev i Johannes Rinks tid et helt særligt sted, en slags kulturcenter i byen. Han var noget af en personlighed og afholdt talrige fester og sammenkomster, hvor adskillige kendte mennesker samledes. Nævnes kan eksempelvis kulturpersonligheder som Viggo Hørup og Edvard Brandes. Begge var politikere, Viggo desuden redaktør og Edvard forfatter. Den sidste havde sommervilla, kaldet ”Gylfe”, på Nordre Strandvej 32. Forfatteren Henrik Pontoppidan kom hos den tretten år ældre Martinus Galschiøt (1844-1940), forfatter og redaktør og en god en ven og rådgiver. Han udgav ”Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. Studier og Erindringer” i 1921 og er begravet på Helsingør Kirkegård. Henriks farbror, Isaac Sidenius Pontoppidan (1819-1874), havde været storkøbmand og skibsreder i byen (Pontoppidansvej er opkaldt efter ham). Til husvennerne hørte desuden foratter forfatter Edvard Søderberg (sidstnævnte var ikke særlig kendt) samt forfatter, musikkritiker og komponist Axel Kierulf, som ikke er lige så kendt som faderen Charles Kierulf. Denne var komponist og satte musik til en række af Holger Drachmanns viser. Holger Drachmann var forfatter og kunstmaler (især motiver med havet) og nok den kendteste og mest populære i kredsen. Som en god ven af huset kom han ofte og overnattede ind imellem. Han var i øvrigt fætter til Viggo Hørup. Axel Kjerulf har beskrevet apotekets historie udførligt og underholdende (se under litteraturhenvisninger), her også om den selskabelige periode under Rink. Lokale notabiliteter som f.eks. forfatter og kunstmaler Alexander Svedstrup og Albert Kaas, svensk konsul og kulhandler (død 1903) kan nævnes. Alexander Svedstrup beskrev en spidsborgerfamilies liv i 1800-tallet i romanen ”Erik Gudmand” med Strandgade 93 som ramme. Apoteket blev overtaget af sønnen Gustav efter faderens død i 1925.

Det Gamle Apotek får "sundudsigt"

Efter en voldsom brand brød ud i ”Jernbanehotellet”natten til 01. marts 1938. Det lå i Strandgade 92 og hed på det tidspunkt hed "Prins Hamlet". Kun hotellet brændte, men man besluttede alligevel at rydde hele husrækken for at give plads til et stort, prætentiøst hotelprojekt. Det blev dog ikke til noget, fordi man helt opgav at bygge på området. Hele Strandgades sydside fra nummer 86-94 blev sammen med bygningerne i Havnegade nummer 3-11 revet ned i løbet af 1939-40, desværre også flere fine, gamle købmandsgårde. De to ejendomme blev dermed lagt frit, og ”Det Gamle Apotek” kom mere til sin ret, omend på en tragisk baggrund.

Apotekets epoke afsluttes

Huset blev restaureret 1952 af Volmar Drosted samtidig med nr. 79. Ingeborg M. Christiansen overtog apoteket dette år og drev det som den sidste apoteker i den lange række. I 1970 måtte hun lukke forretningen på grund af konkurrence fra et par nyere apoteker. Det må have været vemodigt at være nødt til at afslutte en æra, som over fire hundrede år havde præget først den ene ejendom og siden begge. I 1912 var et nyt apotek oprettet først i Stengade 26, i 1974 flyttet til Stengade 46, hvor det stadig ligger. Endnu et nyt apotek åbnede på Axeltorv i Bikubens ejendom i 1969. På dette tidspunkt var der ikke grundlag for tre apoteker.

Ejendommene efter 1970

De to ejendomme blev efter tiden med apotekrvirksomhed, som nævnt ovenfor, overtaget af en bank, senere af en anden bank. Siden har skiftende forretninger og firmaer holdt til i de to ejendomme: en forretning med sportstøj, tre forretninger på skift med salg af musikinstrumenter samt en ejendomshandel.

Litteratur

Axel Kierulf: ”Det gamle apotek i Helsingør”, Boghallen 1951.

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010.