Stjernegade 13

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
August Jørgensen Stjernegade 13

Huset er i dets kerne bygget i 1708 af Poul Christensen Byskriver.

Efter at have haft forskellige ejere erhvervede kobbersmedemester Johannes Spies i 1770 ejendommen og fortsatte den allerede etablerede kobbersmedevirksomhed.

Ejendommen var herefter i familien Spies' eje indtil 1901. I 1890 oprettede smedemester og spandefabrikant Johan Henrich William Spies virksomheden C. Spies' Spandefabrik, som allerede i 1893 flyttedes til Mølledal, Esrumvej 9. Johan Spies var i øvrigt farfar til Simon Spies.

Fra 1901 rummede ejendommen kolonialhandel med forskellige ejere og fra 1918 indtil nu har der været herreekviperingshandel, fra 1931 til 1998 under navnet Aug. Jørgensen, som vil være kendt af de fleste helsingoranere. I 1998 ændredes navnet til Mr. August.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.