Stenhøj ved Horneby

Tæt på ejendommen ”Stenhøjgaard” ca. 1 km. vest for Horneby ligger resterne af en oprindelig langdysse af anselige dimensioner, ”Stenhøj” . Langdysse-tomten har målene 38 x 11 m. og fremstår i dag med ca. 2 m. højde og har oprindelig været et af de største anlæg af sin slags i lokalområdet. I højen findes huller efter formentlig 4 oprindelige gravkamre, 2 i højens midte og 1 i hver ende. En oprindelig randstensklæde er i dag helt forsvundet. Området fremstår i dag bevokset. ”Stenhøj” blev fredet 1990.