Skoleudviklingen 1814 - 2014

Indholdsfortegnelse

1814

’Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kjøbstæderne i Danmark’ kundgøres. Der er nu undervisningspligt for alle børn i alderen 7-14 år. I købstæderne skal der oprettes skolekommissioner og udarbejdes skoleplaner. På dette tidspunkt er der i Helsingør foruden latinskolen en dansk skole samt en fattigskole med gratis undervisning. Herudover tilbydes der privatundervisning mange steder.

1820

Skolekommissionen vedtager en skoleplan for Helsingør. En optælling af de skolepligtige børn gav 744 børn. 100 til fattigskolen, 150 til privatskolen og 44 til latinskolen. Det besluttes at oprette en Borger- og Almueskole til de sidste 450 børn.

1822

En ny skole indrettes i Karmeliterklostret. Den består af Borgerskolen, som er betalingsskole, og Fattigskolen (senere Friskolen), der er gratis. Ved starten er der 318 elever, 195 drenge og 123 piger.

1826

Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole

Fra maj 1826 til april 1827 er H.C. Andersen elev i Helsingør Latinskole, som på det tidspunkt ligger i Kongensgade 12 A-B.

1827

Af de mange små privatskoler bliver 15 godkendt af skolekommissionen.

1829

Nye fag i skolen er håndgerningsundervisning for piger samt gymnastik. Gymnastik var dog ikke så populært, så skolekommissionen indkaldte 150 forældre og fortalte dem, at de måtte ’efterkomme Majestætens vilje’, ellers ville de blive idømt en bøde.

1839

Latinskolen nedlægges og erstattes senere af en højere Realskole.

1843

Ny skoleplan. Der indføres heldagsundervisning i Borgerskole og Friskole. Borgerskolen og Friskolens pigeklasser flyttes fra Karmeliterklostrets vestfløj til ny skolebygning på hjørnet af Sct. Annagade og Kongensgade. Friskolens drengeafdeling måtte forblive under de skumle hvælvninger i klostret i endnu 46 år.

1884

Ny skoleplan. Byrådet vedtager opførelse af to skoler, en Friskole på Marienlyst Allé og en Borgerskole i Lundegade tegnet af arkitekt J. E. Gnudtzmann.

1886

De to skoler tages i brug. I de følgende år vokser elevtallet stærkt, dels på grund af befolkningstilvæksten, dels fordi færre børn sættes i privatskole. Skolerne udvides flere gange.

1897

Skolen ved Kongevejen bliver bygget på det tidligere stationsterræn på hjørnet af Trækbanen og Kongevejen og tages i brug som Realskole.

1910

Ny skoleordning vedtages. Enhedsskolen indføres. Borger- og Friskolen er nu Helsingør Folkeskole. Al undervisning i folkeskole og mellemskole bliver gratis. Fællesundervisning for piger og drenge.

1914

Nyt fag i skolen er træsløjd for drengene.

1916

Boligmangelen under 1. verdenskrig betyder, at flere skolebygninger må tages i brug til husvilde familier. Kommunen lejer derfor lokaler på Helsingør Tekniske Skole til klasselokaler.

1937

Skolelægeordning indføres.

1944

Skoletandpleje indføres.

1944

Lejrskole for de ældste elever indføres. Frederiksborg Amts Sparekasse havde opført en lejrskole i Store Havelse ved Roskilde Fjord som gave til amtets ungdom.

1945

I modsætning til mange andre byer undgår Helsingør længe, at Værnemagten lægger beslag på skolernes bygninger. Det sker først fra 5. april 1945, hvor lokalerne skal bruges til lazaret.

1955

Skolen ved Gurrevej tages i brug. Den er tegnet af arkitekt Volmer Drosted og bliver indviet i 1957 af undervisningsminister Julius Bomholt.

1966

650 elever starter på den langtfra færdige Skolen ved Rønnebær Allé, som er tegnet af arkitekt Mads Drosted.

1966

Gymnasiet fraflytter bygningerne på Kongevejen, og 450 folkeskoleelever flytter ind på Skolen ved Kongevej.

1967

Mangelen på skolelokaler til det voksende elevtal forværres yderligere, da tagetagen på flere bygninger på Skolen ved Marienlyst Allé brænder.

1970

Kommunesammenlægning med Tikøb Kommune. Der er nu 13 skoler i Helsingør Kommune, og elevtallet vokser fra 4.500 til 7.800. Tibberupskolen tages i brug.

1972

Nordvestskolen indvies.

1975

Borupgårdskolen tages i brug.

1980

Første etape af Grydemoseskolen tages i brug.

1980-1983

Børnehaveklasser oprettes gradvis på skolerne.

1982

Skolerne i Lundegade og Marienlyst Allé slås sammen til Helsingør Byskole.

1991

Espergærde Skole lukkes, dog ikke uden voldsomme diskussioner.

1998

Espergærde Skole tages atter i brug som folkeskole.

2002

De midlertidige bygninger, som har udgjort Snekkersten Skole i 40 år, erstattes med permanente bygninger.

2002

Apperupskolen bygges og deler bygning med Fritidshjemmet Falkenberggård. Det første år administreres skoledelen af Hellebækskolen men 1. august 2003 bliver den en selvstændig skole.

2008

Apperupskolen og Hellebækskolen lægges sammen.

2011

Som følge af dalende elevtal og en større besparelsesrunde nedlægges Nygård skole som folkeskole.

2012

Ny skolestruktur. Skolerne i Helsingør, Snekkersten og Espergærde samles under Helsingør Skole, Snekkersten Skole og Espergærde Skole. Det betyder, at alle skolenavne ændres, da hver enkelt skole bliver en afdeling under en af de tre store hovedskoler.

2014

Skolerne skal igen hedde det, som de hed før skolestrukturen fra 2012.

2014

Heldagsskole og inklusion skal gennemføres.

Kilder

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857. Bind 2 : Tidshistorie. København, 1929.

Træk af skoleudviklingen i Helsingør 1857-1986. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers årbog 1985. Helsingør, 1986.

Kjeld Damgaards hjemmeside: Lokalhistorie for Tikøb Kommune.