Sct. Olai Gade 3

Sct. Olai Gade 3

Indholdet i denne artikel er overvejende en gengivelse af arkivar Christian Larsens artikel i Helsingør Dagblad den 12. december 2011. Her fortalte han om huset Sct. Olai Gade 3, og viste samtidig hvordan han havde udnyttet oplysninger fra brandforsikringsprotokoller og folketællinger til at skrive artiklen. Både brandforsikringsprotokoller og folketællinger er tilgængelige på Statens Arkivers hjemmeside www.arkivalieronline.dk

I 1761 besluttede Frederik 5. at ejendomme i købstæder var forsikringspligtige. Ejendommene skulle vurderes af uvildige og kyndige mænd. I Helsingør udpegede magistraten seks håndværkere, som skulle finde ud af, hvor meget hvert enkelt hus skulle forsikres for. I protokollerne beskrev de meget nøje den enkelte ejendom, og det er den beskrivelse vi i dag har adgang til.

I Sct. Olai Gade 3 eller Brøndstræde som gaden hed dengang, boede Anders Hansens enke. Huset var på fire fag (et fag er ca. en meter), en etage højt og med en kvist. Under huset var der en kælder og i baggården stod der en lille bygning. Hele ejendommen var indhegnet med et plankeværk. Synsmændene skrev at huset var "i slet stand".

Da de kom tilbage 10 år senere, var der sket store ting med ejendommen. Den nye ejer, rendelægger Christian Eriksen, havde revet det forfaldne hus ned og bygget et nyt. Ud til gaden stod nu et hus på fire fag, som var en etage højt og havde en kvist på to fag. og dette hus står der stadig i næsten uændret form.

I 1840'erne var den holstenske snedker Johan Mohr med hustru Karen Sophie og fire børn flyttet ind i huset. Ved folketællingen i 1850 boede der udover familien Mohr et ældre ægtepar og deres datter samt et andet ældre ægtepar og deres søn.

Fem år senere i 1855 boede familien Mohr der stadigvæk, men familiens overhoved var "fraværende til Australien". Og i de følgende folketællinger nævnes kun Karen Sophie og hendes børn. Da manden havde forladt familien, måtte Karen Sophie leve af kludehandel.

Går vi frem til1880, fortæller folketællingen om et hus fuldt af beboere. I kælderen boede en enke og hendes to børn. I stueetagen holdt en skomager med hustru og tre børn til. På første sal boede husets ejer, murer Niels Christensen, hans husholderske og et plejebarn. Og på samme etage var der åbenbart også plads til den ugifte tobaksarbejderske Oline Olsen, hendes to børn og hendes søster, der var brødhandler.