Sct. Mariæ Kirke - sakristiet

Et sakristi, hvad er nu det? Det er vel nok de færreste i menigheden, der har været i sakristiet, og ved hvad det er. Ifølge Nudansk Ordbog er sakristiet et rum bag alteret, hvor de hellige ting, sacre fra latinsk hellig, opbevares.

I sakristiet findes alterkarrene, altså oblatæsken, vinkanden og alterkalken samt præstens messeklæder, og sakristiet er præstens opholdsrum, når denne ikke er i selve kirken. Sakristiet skal normalt ligge bag alteret. Det gør det ikke i Sct. Mariæ Kirke. Det er et ret stort rum, der går ind i klosteret fra kirkens nordøstlige hjørne med fire krydshvælv og en solid, muret søjle i midten.

Døråbningen ind til sakristiet er spidsbuet og rigt profileret lavet af fine formsten med farverester på profilerne. Plankedøren ind til sakristiet er middelalderlig, og det er muligvis den originale dør fra klostertiden. I spejlet over døren er der et maleri af Casper Keilhau, ”Jesus hos farisæreren”. Det er ikke så spændende. Det er mere spændende, at der under maleriet findes et kalkmaleri, hvor der står Erik VII.

Hvem er nu det? Ja det er ham, vi kalder Erik af Pommern, fordi han kom derfra. Oprindelig hed han Bugislav, og var Dronning Margrethes søsters barnebarn, så man var lidt langt ude for at finde en tronarving, da Oluf, Dronning Margrethes, søn døde. Det er værd at bemærke, at han i samtiden åbenbart kaldes Erik VII og ikke ”af Pommern”. Hvem er nu de andre seks danske konger med navnet Erik? Jo den første er Erik I Ejegod, derefter hans søn Erik II. Emune og så en dattersøn Erik III Lam. Derefter kommer Erik IV Plovpenning, søn af Valdemar Sejr. En generation senere kommer Erik V Klipping og endelig hans søn Erik VI Menved, før vi er fremme ved Erik af Pommern. Han flyttede Helsingør til byens nuværende placering, byggede det første slot Krogen og grundlagde Vor Frue Kloster med Sct. Mariæ Kirke. Af navnene på de forudgående konger med navet Erik kan man måske forstå, hvorfor Erik VII fik tilnavnet ”af Pommern”, da også de på et eller andet tidspunkt fik et tilnavn, som i dag er lidt uforståelige for os, fordi sproget har ændret sig.

Møblementet i sakristiet er fra 1835. Det består af en stor lænestol, to lange og en kort bænk med landligt rokokoagtige ben, læderbetrukket sæde og et udskåret kryds i ryglænets rammeværk, samt små topstykker. Den er hvidmalet med forgyldte ornamenter. Bag på den store lænestol står i malet skriveskrift: ”Denne stol og Bænke er forfærdiget i Aaret 1835. Snedkerarbejdet er udført af Mechanicus Iantzen og efter hans Tegning. Maler og Forgylderarbejdet er udført af Malermester Schrøder. Kirkens Værge var Tømmermester Oschner og dens Inspecteurer: Slotspræst Fischer, Etatsraad Borgemester Ridder Stenfeldt, og Cancellieraad, Raadmand Rogert”. Der findes også andet inventar i sakristiet, men det er knap så interessant.

Artiklen er af John Zilmer og blev oprindeligt forfattet til Sct. Mariæ Sogns kirkeblad.

Kilder

Politikens Danmarkshistorie.

Danmarks Kirker, Frederiksborg Amt, 4.og 5. hefte.