Peder Hveen

Bogtrykker Peder Hveen (eller Huæn) er anset som Helsingørs første bogtrykker. Det er dog ikke almindeligt kendt, at der i sundbyen allerede i Christian den Fjerdes tid fandtes en endda meget virksom bogtrykker, fra hvis virksomhed der idag er kendt 16 bøger eller småskrifter. Navnet er allerede kendt i 1603. Dermed er Helsingør den tolvte i rækken af danske byer hvori der er kendt tidlig bogtrykkervirksomhed. Udover disse fandtes der dog også to personer, som tidligere havde drevet privat trykkervirksomhed, nemlig Anders Sørensen Vedel i Ribe og Tycho Brahe i Uranienborg på Hven. Uden at man i dag ved, hvorfra Peder Hveen stammer, forekommer det dog sandsynligt, at han, som hans efternavn antyder er født og opvokset på Tycho Brahes ø. Selve bogtrykkerfaget var også dengang et ganske betydeligt fag at uddanne sig i, og man kan nemt forestille sig at det unge menneske med sin mulige tilknytning til øen Hven, har søgt og fået den nødvendige uddannelse som bogtrykkerlærling ved det trykkeri som Tycho Brahe i 1585 havde etableret på Uranienborg. Efter at Tycho Brahe i 1597 måtte forlade Hven, er det overordentligt sandsynligt, at Peder Hveen også har forladt øen. Det er også sandsynligt at han tog tjeneste, sikkert i udlandet, som lejesoldat. Dette må forklares ved at bogtrykkerens navn første gang er nævnt i 1604 i København og i Helsingør i 1605, samtidig med at der i Helsingørs bys regnskaber fra 1605 anføres, at kæmneren havde udbetalt til Peder Huen, soldat på Kronborg, 5 mark for halvtredie uges kost som den ny skolemester hr. Jens "hos hannen fortæret haver". Hr. Jens var den tidligere af Tycho Brahe egenmægtigt udnævnte præst på Hven Jens Jensen , som også i 1605 tiltrådte stillingen som rektor ved byens latinskole. Vi kan således med rimelighed af dette formode, at bogtrykkeren og soldaten på Kronborg var samme person, selvom navnet Peder Hveen ikke senere optræder i arkiverne. Men hvor soldaten Peder Hveen drev sin bogtrykkervirksomhed er der i byen arkiver ikke fundet noget spor af. Det var sandsynligvis ikke på Kronborg.

De første bøger

De tre første bøger, som er angivet som trykt i Helsingør, er alle idag forsvundet, men kun den tredie, en Sibyllæ spaadom fra 1605, er omtalt med Peder Hveens navn. Ejendommeligt er det, at af de 16 bøger, som er angivet trykt af Hveen, er de 5 idag ikke kendt.

Fra Kort undervisning om troen af Andreas Matzon. 1607. Privateje

Det er således kun det fjerde Helsingør tryk, som man har bevaret til idag, endda i flere eksemplarer. Det drejer sig om en bønnebog med bidrag af ældre kirkefædre skrevet på tysk og oversat til dansk af præsten Rasmus Hanssøn Reravius første gang i 1572 men nu genoptrykt af Peder Hveen og med en bogbinder, Christen Nielsen, i København som forlægger. Denne bog må dog have solgt godt, da Hveen trykker den igen i 1611, også med bogbinderen delvis som forlægger, men nu også med en del af oplaget for Peder Hveens regning. I 1606 kom et flyveskrift, "Sandrue Beskriffuelsen" om den engelske krudtsammensværgelse efterfulgt året efter af en nu forsvunden folkebog, "Beskrivelse om Jerusalems Skomager".


Fra Bønnebog af Rasmus Hanssøn Reravius. Privateje

Fra 1607 var, "Een kaart Underuisning om Troen" kendt fra et sjældent bogauktionskatalog fra 1713, men ikke set siden. Den angivne forfatter Andreas Matzons navn var heller ikke kendt før bogen i 1980erne blev genfundet i Norge. Forfatteren viste sig nu at være en kapellan ved én af Helsingborgs kirker.I tiden herefter fra 1608 hvor der kun udkom én bog, og til og med 1612 kendes i alt 10 bogtryk fra Helsingør trykkeriet, mest teologisk litteratur og folkebøger, hvoraf de tre ikke er kendt i dag. Den anseeligste af disse var Anders Søffrinsøn Vedels, "It Hundrede vduaalde Danske Viser" fra 1609, på hvis sidste blad var angivet at bogen var trykt "Paa sin egen Bekaastning/ Oc findis hos hannem til kiøbs".


Fra Om S. Peders skib af Peder Palladius. Privateje

Efter en pause på 2 år i 1615, også udgivet af Hveen selv udkom Peder Palladius, " En nyttelig Bog Om S. Peders Skib". Det menes at være det sidste værk trykt af Peder Hveen, idet et lille i dag forsvundet skrift af Hans Christensen Sthen, Lykkens Hjul",fra det følgende år bærer navnet Hans Stokelmann som bogtrykker. Det drejer sig antagelig om en søn af den københavnske bogtrykker, Hans Stockelmann. Ifølge Helsingørs rådstuebog har Hans Stockelmann, prentere, den 5. maj 1616 aflagt den obligatoriske ed som borger i byen. Men hans liv i Helsingør varede ikke længe. Man kender en bog, som angives trykt af ham i 1619, en beskrivelse af en nylig set komet, men samme år findes i Olai kirkes regnskabsbog en bemærkning, at den 4. august ringedes alle klokker for Hans Stockelmann.

En anden borger med betegnelsen bogtrykker ved navn Bartholomæus Reinersen var imellemtiden flyttet til byen, men der er imidlertid ikke kendt nogen bøger betegnet trykt af ham. Det er dog muligt at en "Almanak" for skudåaret 1620, og med angivelsen "Aff Peder Huæns Tryckerie" er trykt af ham, og med Peder Hveens materialer.

Men hvad blev der så af Peder Hveen? Teorien er, at han fortsatte sin militære løbebane. I hvert tilfælde viser det sig, at han i 1615 blev udnævnt til kaptajn og måske kort derefter flyttede til Jylland. Selvom Peder Hveen aldrig blev direkte omtalt i Helsingørs arkiver nævnes hans navn nu i 1615/16 som kompagnichef for landmilits mandskabet for Kalø og Silkeborg len. I årene 1617-21 nævnes han flere gange, og i 1619 får han som lønning en af kronens gårde, Nipgaard i Vium sogn. Denne gård får han så kongebrev på i 1637, så længe han lever. Men i 1639 står en ny mand som ejer af gården.

Litteratur:

Soldat og bogtrykker. Helsingørs første trykkeri af R. Paulli. I Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger årg. 11. 1964.

Tre Helsingørbøger fra Christian den Fjerdes Tid af Flemming Pedersen. I Forening og Museum. Nr.2, 2010 s. 8-9.