Nordre Strandvej 26

Villa Lundehave, Nordre Strandvej 26, er opført for skibsreder Cornelius Peter A. Koch omkring 1881, hvor han købte grunden. Koch var med til at stifte DFDS-koncernen i 1866 og var selskabets enedirektør i årene 1872-87, og et af skibene blev generøst opkaldt efter ham.

Villaen i 1891. Udsnit af skydeskive i Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskab

DFDS havde i 1871-72 ladet opføre sit nye hovedsæde i Kvæsthusgade efter tegninger af arkitekten Georg Møller, og det er fristende at tro, at DFDS-direktøren har valgt samme arkitekt til sin sommervilla i Helsingør. Den store villa i tidens røde glatte mursten er spækket med spændende detaljer, bl.a. en rigt udstyret, nærmest Uranieborg-agtig karnap mod syd, og det kunne bestemt være Møllers værk, ikke mindst i betragtning af, at han arbejdede nært sammen med Carlsberg- og Tivoli-arkitekten Vilhelm Dahlerup, bl.a. om Statens Museum for Kunst.

Efter C.P.A. Kochs fratræden som direktør, købte sønnen, skibsreder Theodor Koch, først halvparten af ejendommen og overtog 2 år efter hele herligheden for dernæst at udvide tilliggendet ved at købe nabogrundene i 1891-92. Han solgte allerede i 1903 den store ejendom til grosserer Andreas Collstrop, der ønskede at tilbringe sit otium her på Nordkysten. Han var stærkt engageret i området og donerede i 1919 ikke mindre end 60.000 kr. til en omlægning af Marienlyst Slots have, der gennem årene helt havde mistet sin oprindelige karakter. »Meningen er at bringe Anlægget tilbage til den oprindelige Skikkelse, som netop vil fremhæve Slottets og Omgivelsernes Skønhed«, fortalte han borgmester Peder Christensen.

Tidens toneangivende havearkitekt, gartner G.N. Brandt tegnede det ny klassicistiske haveanlæg, der stod færdigt i 1921, og Collstrop fik som en beskeden tak lov at erstatte Brandts rosenbede med de nuværende rododendron, der af havehistorikere i dag betragtes som en stor misforståelse. Collstrop kaldte sin villa »Lundehave« i respekt for Marienlysts forgænger og besluttede i 1925, at ejendommen efter hans død skulle tilfalde Videnskabernes Selskab som bolig for en videnskabsmand udpeget af selskabets bestyrelse, og til fremtidig vedligeholdelse af ejendommen skulle der yderligere følge renteindtægterne af en kapital på 3.000.000 kr.

Collstrop var nære venner med Helsingør-historikeren, forfatter og redaktør Martinus Galschiøt, som på det tidspunkt boede ved den gamle reberbane i Lundegade, og de besøgte ofte hinanden. Collstrop sørgede pligtskyldigt for at trække redaktørens ure op, og redaktøren morede sig til gengæld over Collstops hund Bobby, der havde egen stol med pude på hver etage i villaen. På puderne var hundens navn naturligvis broderet! Collstrop havde som en af de første i området egen automobil, hvortil han i 1914 fik bygget en garage samtidig med at han fik ændret den utidssvarende staldbygning til et havehus.