Nørregaard

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Nørregaard (også kaldt Slagtergaard) blev som den eneste af Borsholms gårde flyttet ud af landsbyen som følge af udskiftningen i 1783-84. Den daværende fæster var Ole Andersen, der i 1762 havde overtaget fæstet efter faderen Anders Olsen. Ole Andersen overtog i 1793 gården til selveje og gården fortsatte i familiens eje frem til 1876, da jægermester Henrik Jessen fra Rosendal købte gården.

Gårdens placering helt oppe ved skellet til Saunte har medført at mange fejlagtigt har betragtet gården som tilhørende Saunte. Men navnet Nørregaard hentyder jo netop til at gården ligger nordligst af Borsholms gårde.

Gården er brændt to gange - begge gange som følge af ildspåsættelse. I en periode omkring 1. verdenskrig drev Agner Barfods datter pensionat på gården. Jorderne blev allerede da drevet af Sauntegaard, men i 1972 blev de meste af gårdens jorder fast tillagt Sauntegaard. Gården har igennem hele 1900-tallet været meget i handlen.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.