Margrethehøj

Udsnit af kort fra o. 1920 visende flere af byens gårde, heriblandt Margrethehøj. Helsingør Kommunes Museer.

Margrethehøj var en af Helsingørs mange lystgårde, der i løbet af 1800-årene var opført på byens mark- og overdrevsjorder. Den lå ved Kongevejen (i dag Haderslevvej 21; senere 23). Fra Rønnebær Allé førte en markvej op til Margrethehøj; ligeledes fra Kongevejen. Hvornår præcis gården er opført, vides ikke, men det er formentlig engang i 1830’erne, hvor jorden var ejet af byens førende murermester, brandmajor Peter Christian Braunbehrens. Bygningerne er omtalt første gang i arkivalierne i forbindelse med hans køb af ejendommen i 1824, så Braunbehrens har troligt nok været bygherren.

Margrethehøj, der nok har fået sit navn efter murermesterens hustru Anne Margrethe, forblev i familiens eje – efter ham sønnen Andreas og døtrene Andrea og Susanne - indtil 1853, hvor byens slagtermester Isaack Levinsohn overtog den. Margrethehøj fungerede som landbrugsejendom langt op i det 20. århundrede, men stadig med ejere »udenfor bondestanden«. I 1905 var det ganske vist en ejer med grønne fingre, idet J. K. Hassberg udnyttede gården til gartneri, men forpagtede de øvrige jorder ud til Fred. Jensen. Ved slutningen af 1. verdenskrig købte købmand Johannes Legarth gården sammen med sin bror Frederik og proprietær Niels Foged. Legarth ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri, hvilket han fik tilladelse til i 1921, og i den følgende tid opstod et boligkvarter omkring den gamle gård. Op til 1951 ejedes gården af antikvitetshandler Henry Ingwersen, og efter ham snedkermester William Andersen. Margrethehøj blev nedrevet i begyndelsen af 1970’erne.