MC Tase

(2010) (Hip Hop/Rap/Reggae) (Helsingør)

Fotograf: Peter Staal Hansen

MC Tase, John Tase Reincke, eller i daglig tale bare Tase, var med til at bringe Hip Hop til Nordsjælland og må med sine mange år i dansk Hip Hop kultur betragtes som vores lokale Hip Hop Grand Old Man og Godfather af Rap.

MC Tase blev – som så mange andre, interesseret i Hip hop kulturen i midt ’80erne. Men til forskel fra så mange andre, har han været i kulturen lige siden. Først var det Breakdance og Electric Boggie som fangede hans interesse. Så kom graffitien og senere hen rap-musikken. Dansen blev ikke den store succes men Rap og Graffiti har hængt ved MC Tase lige siden.

MC Tase havde sin debut som Rapper til en koncert med LL Cool J, Public Enemy og Eric B. & Rakim i Saga, 1987. I foyeren til den gamle Sagabiograf, stod en udsendt medarbejder fra Danmarks Radios P4 i P1 og interviewede koncertgæsterne. Her blev den unge John Tase Reinckes rap optaget på bånd af den udsendte medarbejder og senere samme aften sendt send på P4 i P1.

Året efter, i 1988, dannede MC Tase, sammen med Dennis Kjær (DSB og Michael Tonny & Blokadevagterne) og Tue Tim MGC, som var aktivt op til begyndelsen af ’90erne. I 1993 slog MC Tase sig sammen med Villy From – også kendt som Søren Madsen, i Tase ’n Villy. Tase ’n Villy holdte frem til 1998, hvor Tase bliver idømt en fængselsdom for besiddelse af narkotika og ulovlig våbenbesiddelse.

Efter endt afsoning – og efter at have brugt nogle år på at komme sig over skammen, vender MC Tase i 2010 stærkt tilbage på den lokale Rap-scene med udgangspunkt i Musikhuset Elværket. Det sker med et solo-projekt hvor musikken er produceret af Asger Vejlgaard (All About Assy). Sammen får de 10 numre stablet på benene - 10 numre som også kommer til at udgøre hovedparten af materialet til MC Tase og Jessicatzz El-Band.

MC Tase har bl.a. spillet opvarmning for - og jammet med - Danmarks Reggae-veteran nr.1: Chin Ono & Ragga Pack, som også udgjorde backingband for den danske, nu afdøde Reggaestjerne, Natasja. Yderligere vil rygtet vide at MC Tase muligvis er med i Fun Rap-gruppen Roevskaeg?

Facebook

YouTube