Lars Bache

Det var ikke usædvanligt for fiskere og færgemænd, som var vant til at sejle, at deltage i kaperkrigen fra 1807-1814. Det gjorde også Lars Bache.

Lars Bache i sin færgebåd Makrelen i pænt blæsevejr. Bemærk askebægret på toften foran. Malet af hans barnebarn, Otto Bache. Tilhører Helsingør Bymuseum.

Indholdsfortegnelse

Færgemand og kaperkaptajn

Lars Bache (1771-1809) var færgemand, som faderen var det. Han blev i 1795 gift med Ane Margrethe Bagge, som var husholderske hos den engelske generalkonsul, Nicolas Fenwick, i Strandgade 85-87. Færgemænd tjente i almindelighed ret godt. Lars Bache kunne da også i 1801 købe en ejendom i Stengade 27, hvor der både var et nyttekøkken og et pyntekøkken, som det fremgår af artiklen i dette leksikon. Han opholdt han sig undertiden i København, men nøjedes med at indlogere sig på det daværende velansete og respekterede logi ”Flensborger Herberg” i Store Strandstræde (dengang nummer 82).

En lokal søhelt

Lars Bache blev især kendt i forbindelse med kaperkrigene, som opstod i forbindelse med Englandskrigene 1801-1814. Lars Bache fik kaperbrev på sin båd ”Makrelen” i november 1807. Han var kendt som en uforfærdet og modig mand ligesom kollegaen Jens Lind, som boede i Strandgade 1. De var modige og dristige på hver deres måde, men meget forskellige i øvrigt. Begge udrettede gerninger, der ikke blot gjorde dem til lokale helte, men også kendte på landsplan. Begge opholdt sig nu og da i København, men det er nok karakteristisk, at Lars Bache nøjedes med at indlogere sig på hotel, hvorimod Jens Lind købte en ejendom, hvor han udlevede sin trang til fest og farver. Jens Lind kom i deres hjem og er også omtalt i disse optegnelser, nævnt senere i denne artikel.

Redningsdåden ved Trekroner

Mest berømt blev Lars Bache for sin redningsdåd d. 3. november 1801. Med livet som indsats reddede han fem mand, der var strandet ved Trekroner, et søfort, som lå ved indsejlingen til Københavns Havn (udeladt: med en Flensborg-brig). Der blev udlovet en stor dusør. Ingen andre vovede sig ud. Efter redningsdåden afviste Lars Bache at modtage pengene, de skulle uddeles til de skibbrudne, for som han sagde: ”Han reddede ikke mennesker for penge”. Han modtog en medalje af kong Frederik 6. og fik mangfoldige indbydelser til selskaber i Helsingør og Helsingborg. Ydermere blev han hyldet i flere digte om begivenheden, bl.a. af Adam Oehlenschlæger, Danmarks nye nationaldigter.

Andre bedrifter

Lars Bache udviste et usædvanligt vovemod ved udførelsen af andre bedrifter. I en voldsom storm lå en amerikansk brig for anker på Rheden ved Helsingør med en kostbar ladning og var i fare for at drive mod land. Tovet på det ene anker var sprunget, og det andet var utilstrækkeligt til at holde skibet. Lars Bache sprang straks til og fik under stor risiko bragt et andet anker ud.

Lars Bache blev også hædret for sit mod og sine dristige aktioner i 1807. Man havde brug for en modig mand og kyndig sejler til at bringe depecher fra kommandantskabet på Kronborg til København i 1807 under Englændernes belejring af København, som var blevet afspærret fra søsiden. Lars Bache blev bedt om at udføre denne opgave, som var forbundet med stor fare. Han sejlede flere gange til København med depecher, også under selve bombardementet af København. Den ene gang sejlede han tværs igennem den engelske flåde, blev opdaget til sidst, men nåede at slippe væk. Utroligt, at han slap godt fra det.

Kapertogter

Man ved ikke så meget om Lars Baches kapertogter, som finder sted efter sønnen Niels ophører med sine optegnelser. Efter at have fået kaperbrev d. 10. november 1807 findes sporadiske oplysninger om kapertogter, skudvekslinger og opbringninger af nogle gode priser. I løbet af året 1809 blev priserne mere sparsomme. De større skibe forstod at tage sig i agt, og det bevirkede, at der ikke længere var så stort et grundlag mere for kapergerningen. En konsekvens heraf var, at en forordning af 2. august 1809 ophævede enhver form for kaperi i danske farvande - kort tid inden Lars Bache omkommer ved drukning, som beskrevet senere. Den forordning vakte harme og opsigt, ramte mange familier hårdt og var tilmed uforståelig. Efter sigende var forordningen baseret på en misforståelse, en fiks idé hos kongen, Frederik d. 6., og som det står i optegnelserne, en af kongens mange misforståelser.

Kapergerningen appellerede til mange af formodentlig flere årsager: trang til spænding, udsigt til stor indtjening og vel også af harme over englændernes adfærd, senere også svenskernes som englændernes allierede. Netop Helsingør var et oplagt rekrutteringssted for kapergerning, dels på grund af byens nøgleposition med indsejling til Østersøen, dels fordi de mange færgemænd var kyndige sejlere.

Det mystiske forlis

I en stærk søndenvindsstorm d. 26. juli 1809 forliste kaperbåden ”Makrelen” på mystisk vis i Køge Bugt, og Lars Bache og hele den øvrige besætning på 13 mand druknede. Et vidne havde set båden forsvinde meget pludseligt i den stærke storm knap ti kilometer (”omtrent fem fjerdingvej”) ude i bugten, men ikke hæftet sig ved det. Fire dage efter fandt man noget vraggods, som man mente stammede fra en kaperbåd. Man fandt d. 2. august vraget stående for fulde sejl på havets bund mellem Vemmetofte Strandskov lige nord for Faxe Ladeplads og Møn med kun enden af bramtoppen ragende op.

Båden blev bragt i land og senere bragt til Helsingør til identificering. Den følgende dag fandt man det første ilanddrevne lig, og de følgende dage kom flere til. Så sent som d. 7. august dukkede stadig flere af de druknede op, og man kunne blandt disse identificere liget af Lars Bache. Der blev foretaget ligsyn dagen efter. Rygtet var nået til hans hustru nogle få dage før folk i almindelighed blev klar over, hvad der var hændt, således også i hans hjemby. Der var gået 14 dage siden forliset. Den sidste druknede blev fundet midt i september i en så stærkt forrådnet tilstand, at han blev begravet på stranden. Havet blev hans skæbne, kan man sige. At det kunne ske for en så dygtig og erfaren kaptajn som Lars Bache, var gådefuldt. Hvorfor og hvordan forliset var sket blev aldrig opklaret.

Helsingør kirkegård findes en mindegrav. Det egentlige gravsted findes på Stevns.

Lars Baches enke, Ane Margrethe, var dygtig og energisk og formåede at opdrage sine børn og få dem godt i vej. Hun fødte en søn, d. 1. marts 1810, døbt Lars Bache efter sin far. Hun boede fortsat i Stengade 27 indtil hun på et tidspunkt flyttede i året 1821. Hun døde i København som 85-årig i 1857.

Eftermæle

Lars Bache var meget respekteret og blev anset for at være en hædersmand, man kunne regne med, beskeden, troværdig og solid. Han talte engelsk, var vellidt af englænderne og omgikkes dem helt naturligt. Han synes vellidt af mange, også hollændere, tyskere og de Stockholmske kaptajner, som ifølge sønnen var meget dannede. Lars Bache havde haft meget at gøre med den engelske flåde under våbenstilstanden i form af leverancer under våbenstilstanden i 1801 og senere, da flåden lå i Køge Bugt. Derfor blev sønnen Niels blev kaldt ”Admiral Nelsson”. Ingen tvivl om, at Lars Bache havde en pæn indtjening. Det kan lyde lidt mærkeligt, at Lars Bache havde med fjenden at gøre, men Danmark var i princippet neutral under våbenstilstanden efter Slaget på Rheden 2. april 1801 indtil Københavns bombardement bombardementet i 1807. Dengang som nu var der forretningsfolk, der tjente penge under selve krigen, og det var ikke populært. Eksempelvis leverede Handelshuset de Coninck varer til englænderne belejringen af København og efterfølgende bombardement. Engelske handelskompagnier som Belfour, Rainails, Ellah & Co. og Fenwick leverede, måske mere forventeligt, ligeledes forsyninger til den engelske flåde under krigene, og de var i forvejen meget upopulære. Man skal dog næppe være i tvivl om, at Lars Baches loyalitet under Englandskrigene var knyttet til Danmark.

Maleriet af Lars Bache siddende stovt i sin båd "Makrellen" øverst i denne artikel er interessant. Iført pænt tøj sejler han nærmest helt uanfægtet af vejr og vind. Tilmed ligger på toften et askebæger med en rygende cigar. Det er hans barnebarn, Otto Baches opfattelse af sin farfar, som han nok har været meget stolt af (se under afsnit: ”Lars Baches efterkommere” nedenfor). Dette maleri præsenterer nok på bedste vis Lars Baches eftermæle. Han blev næsten indbegrebet af den uforfærdede færgemand, der med sin stærke arm hvilende på roret i den åbne båd trodser den hårdeste storm for sammen med sit bådslav at gennemføre de dristigste redningsaktioner.

Optegnelser om Lars Bache

Lars Baches ældste søn Niels Bache har skrevet om sin fader, hjemmet og tiden. Denne artikel bygger i stor grad på disse meget personlige optegnelser (se både under eksternt link samt under litteraturhenvisninger i bogform), nedfældet i 1855, altså mange år efter faderens død. De er tilsyneladende ikke nedfældet efter nogen systematisk og overlagt plan, blot som nu tankerne er faldet. Formentlig har tabet af Niels Baches hustru bevirket, at optegnelserne ophører efter at englænderne var afsejlet med den danske flåde i 1807. Dokumentationen fra Lars Baches liv herefter og indtil hans død er ret sparsomme. Udgiverne af sønnen Niels Baches optegnelser har forsøgt at stykke oplysninger herom sammen via de kilder, de har kunnet opspore.

Niels Bache skriver bl.a. i sine erindringer, at hans far, Lars Bache, blev halt som 4-årig på grund af en knæskade. Han døjede siden med væske i leddet (fik ”ledevand”), og det ene ben var tyndere og kortere end det andet. Han blev kaldt ”Haltefanden”, inden han blev en respektabel og kendt borger. Den skavank har tilsyneladende hverken hindret ham i at være færgemand, kaperkaptajn eller at udrette sine berømmede bedrifter.

Lars Baches efterkommere

Lars Baches ældste søn Niels Bache er nævnt på grund af optegnelserne. Niels Bache skulle have overtaget færgemandsforretningen, men faderens død fik ham på andre tanker. Han blev købmand, først i Kalundborg, siden i Roskilde, hvor han også blev medlem af borgerrepræsentationen. Han endte som konsul, slog sig ned i København og skrev sine memoirer omkring 1855 og døde i 1860.

Lars Bache er farfar til kunstmaleren Otto Bache, nok især kendt for en række historiske malerier. Mest berømt er maleriet af mordet på Erik Klipping i Finderup Lade. Niels Bache, en broder til Otto, blev skoledirektør og historiebogsforfatter.

Eksterne links

Optegnelserne om Lars Bache i fuld tekst

Lars Bache

Lars Baches slægt

Litteratur

Niels Bache: ”Den helsingørske færgemand Lars Bache: hans by og hjem: hans søn optegnelser”. Fotografisk optryk. August Bang, 1966.