Lappestens Batteri

I 1808 lod militæret anlægge kystbatteriet Lappestens Batteri for at hindre, at fjendtlige skibe skulle kaste anker ved Lappegrunden for herfra at kunne beskyde Kronborg. Man havde nemlig gjort den bitre erfaring i 1801, hvor 24 engelske skibe ankrede op ved Lappegrunden, inden de dagen efter bombarderede Helsingør og Kronborg på deres vej til hovedstaden. Lappestens Batteri var med sit næsten fuldstændige bastionære anlæg det største af de kystbatterier, som man i 1807 og 1808 anlagde på Nordkysten. Skandseøre og Smedehagen syd for byen, samt batterierne ved Helsingør havn og Hellebæk og længere nordpå, var således alle mindre.

Lappestens Batteri. Rekonstruktion. Lars Bjørn Madsen 2003

Lappestens Batteri var udstyret med 10 stk. 36-punds kanoner, 2 stk. 26 punds haubitser og 2 stk. 100 punds morterer, alle vendende ud mod Øresund. Bag voldanlægget, der var omgivet af en vandgrav, var opført en stor vagtbygning og ved den sydøstlige flanke et lavt ammunitionshus med tykke mure og et langt tøndehvælvet ammunitionsrum. Ej heller en kugleovn og en brønd manglede indenfor voldene. Batteriet, der stod under major d´Auberts opsyn, kom aldrig til særlig nytte, og i 1815 efter freden nedlagdes det, dog uden at blive sløjfet. Den gamle vagtbygning fik funktion som hospital for kolerasyge patienter, hvilket for inventarets vedkommende gav anledning til problemer omkring ejerforholdet, da militæret senere gjorde rede til at »abandonnere« batteriet. Batteriet med nærmeste arealer blev i 1851 købt af bogtrykkeren, præsten og bladudgiveren Peter Valentin Grüner fra Helsingør og herpå opførte han sin sommervilla »Lappesten«, der ligesom Sommariva hørte til Nordkystens første villaer. Ejendommen blev i 1887 overtaget af kaptajn ved den kongelige svenske fortifikation Frits Oscar Th. Ewerlöf og var i 1930´rne ejet af hans datter. I 1938 kom ejendommen i Helsingør Kommunes eje og blev slået sammen med Sommariva. Batteriet med bygningsrester blev i den forbindelse fredet, men den da forfaldne villa nedrevet som led i en civilforsvarsøvelse. Stadig kan man se det meste af batteriets voldanlæg intakt, selv om Danmarks Tekniske Museum i 1968-69 opførte en udstilingsbygning på en del af fæstningsanlægget.