LO-skolen

Historisk

I slutningen af 1950'erne besluttede Landsorganisationen LO, at der som supplement til arbejderbevægelsens traditionelle arbejderhøjskoler, Roskilde Højskole og Esberg Højskole, skulle bygges en ny højskole i Helsingør.  I 1958 vandt den berømte arkitekt Jørn Utzon arkitektkonkurrencen herom. Han blev udvalgt til at skulle bygge højskolen som et 16 etagers højhus.

I mellemtiden fik Jørn Utzon tilbudt at bygge operaen i Sidney i Australien. Han overlod det derfor til andre at gennemføre højskole-projektet. Det blev arkitekterne Jarl Heger og Karen og Ebbe Clemmesen, der fik opgaven. De fortsatte projektet og i 1969 var LO-skolen klar til at byde de første elever velkommen.

I 1969 blev LO-skolen officielt indviet. Den har siden fungeret som et af fagbevægelsens og den øvrige arbejderbevægelses konferencecenter og uddannelsessted. Skolen, som nu hedder Konventum, fungerer i dag også som et hotel, som rummer 259 værelser.

I 2015 blev LO-skolen administrativt omdannet til hotel- restaurations- og uddannelsessted undet det fælles navn Konventum.

Konventum - som i 2015 blev fredet af Kulturarvstyrelsen - omfatter en stor samling på 1200 værker af moderne dansk kunst fra perioden 1950 og frem til i dag.

Elevudvikling uden eksamen

Arbejderbevægelsens nyetablerede højskole skulle arbejde for det nysgerrige, kreative, innovative voksne menneske, som lærte for livet og af livet.

Det var også en målsætning, at højskolens elever skulle bruge tid på at udvikle sig som person, blive klogere på sig selv og omverdenen og handle derefter. Højskolens kurser skulle afsluttes uden eksamen uden afsluttende eksamen.

Formålet var især at give de mennesker, som livet ved tilfældigheder havde givet få muligheder for at udvikle evner og interesser, en ny chance.

I 1960’erne havde arbejderbevægelsen mod og visioner til at forestille sig en højskole, hvor eleverne havde medbestemmelse og medansvar for egen læring. 

Uddannelse af faglige tillidsrepræsentanter (FIU)

Højskolen og de øvrige kurser på LO-skolen henvendte sig først og fremmest til fagbevægelsen og dens tillidsrepræsentanter. Denne uddannelse blev i mange år varetaget af et nyt visionært uddannelsessystem: Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU).

Her satsede man på korte kurser af en uges eller 14 dages varighed parallelt med de halvårlige lange højskoleforløb. Dette uddannelsessystem havde sin egen dynamiske organisation med udviklende base i et samarbejde mellem AOF, LO, fagforbundenes kursussteder og LO-skolen.

Underviserne var konsulenter

FIUs undervisere skulle være en slags konsulenter, som havde kontakt til det ”virkelige liv”, og som ikke var groet fast i et undervisningsmiljø.

FIU uddannede sine egne undervisere og udarbejdede eget undervisningsmateriale. Der blev arrangeret mange kurser og konferencer, som gjorde underviserne dygtige til at formidle FIUs indhold.

Forstander fra Esbjerg højskole til LO-skolen

Til konkret at tilrettelægge den kommende LO-skolens undervisning, valgtes allerede i 1967 daværende forstander for Esbjerg Højskole: Erling Jensen.

Han var en handlingens og forhandlingens mand, som med pondus, karisma - og charme ikke at forglemme – var med i planlægningen af den nye højskole fra 1961.

Han forblev samtidig som forstander for Esbjerg Højskole, indtil han i 1967 flyttede til Helsingør og bosatte sig i den forstanderbolig, der var bygget samtidig med LO-skolen.

Erling Jensen blev en markant figur, der satte sin aftryk på de banebrydende undervisningsformer, den kommende højskole - og selvsagt LO-skolens samlede virksomhed.

I 1971 forlod han LO-skolen. Daværende statsminister, Jens Otto Krag, hentede ham da ind i regeringen som minister. Flemming Skov Jensen, som dengang var lærer på LO-skolen, overtog posten som forstander.

Kilder: 1) Birger Mikkelsen: LO-skolen. 2) Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. 3 )Erik Stubtofts private arkiv.