Kulturværftet. 6

Borgmesterens ord - et konservativt tilsagn

Kulturværftet Bygning 12 og 13 21/7 2009

Erik Stubtoft skriver: Den formelle og demokratiske beslutningsproces er ofte næsten usynlig, når et parti sidder på borgmesterposten. Der tilflyder jo borgmesteren – som den øverste og eneste fuldtidsansatte folkevalgte i kommunens administration – hver dag masser af informationer og oplæg til beslutninger.

Adskillige beslutninger træffes af borgmesteren uden, at han har haft mulighed for – jeg taler ikke om manglende lyst! – til at orientere sit politiske bagland før en beslutning træffes. Mange beslutninger hører til under den kategori, som man ikke skal – måske endda ikke må – dele med andre og som borgmesteren derfor må tage stilling til uden sin partigruppes medvirken. Sådan en beslutning var det måske, at borgmesteren blev bedt om at træffe, da kommunaldirektør Flemming Jensen engang i efteråret 2002 foreslog ham, at ”man kunne jo også” f. eks. placere et kulturhus på den gamle værftsgrund og finansiere det meste ved at flytte hovedbiblioteket ned på grunden også!!

Det vil være ganske utænkeligt, at borgmesteren i den situation skulle sige til kommunaldirektøren: ”Det er en god ide, men jeg skal lige spørge den konservative byrådsgruppe først.” Det kan i praksis ikke fungere sådan! Udover at Per Tærsbøl formentlig ikke ville drømme om at anvende denne fremgangsmåde, så ville en god ide risikere at drukne i de mange ønsker, som også konservative kommunalpolitikere har til forbedringer og udvikling af kommunen. Læg hertil, at Det konservative Folkeparti på det tidspunkt havde totalt flertal i byrådet og strengt taget kunne gennemføre alle de ønsker, som de samlet havde.

Per Tærsbøl havde dog ikke for ingenting siddet i byrådet siden 1974. Han kendte sine konservative partifæller på gangen. Så han vidste godt, at hvis han skulle kunne gennemføre noget stort i Helsingør - og det ville han selvfølgelig gerne - skulle han lave en politisk alliance. Eller flere alliancer for den sags skyld. Så han sagde til kommunaldirektøren, at denne skulle arbejde videre med sagen. Underforstået: Jeg synes det er god ide og jeg vil tænke over den sådan rent politisk.

Kommunaldirektøren kunne godt høre, hvad borgmesteren tænkte: Gå du bare i gang og kom tilbage, når du har noget konkret at arbejde videre med. Nogen tid efter kunne kommunaldirektøren så fortælle borgmesteren, at der var flere store og økonomisk velkonsoliderede fonde, som var interesseret i at medvirke. Desuden at Miljøministeriet havde nogle planer med Kronborg og havneområdet, som ville passe som fod i hose til en plan om etablering af et kulturhus på den gamle værftsgrund.

Der var godt nok et problem med Handels- og Søfartsmuseet, som havde til huse på Kronborgs område og ønskede sig placeret på de gamle værftsarealer. Museet og Helsingør Kommune havde en gammel aftale om, at hvis museet selv kunne skaffe økonomi til det, så kunne det få en god placering på værftsområdet.

Da Handels- og Søfartsmuseet efter flere års muligheder imidlertid endnu i 2002 ikke havde givet tegn fra sig om, at de kunne skaffe økonomi til en nybygning og en flytning af museet, var borgmesterens konklusion ”så kører toget. Vi kan ikke blive ved med at vente.” Toget var i dette tilfælde de nye planer om et kulturhus på værftsarealet – uden at der dog lå særlig klare tanker om, hvad det skal ende med.

På dette tidspunkt havde det nok været betimeligt at inddrage den konservative byrådsgruppe, men det skete ikke. Borgmesteren lod blot meddele, at vi har nogle tanker om noget nede på værftsgrunden, men der er ikke noget konkret i sagen endnu osv. osv. Gruppens medlemmer var vant til, at beslutningerne kom til verden på den måde, så der var ingen der spurgte ind til netop de planer.

Det konservative byrådsmedlem og medlem af Kulturudvalget, Annette Bredorf, havde på et tidligere tidspunkt foreslået den konservative byrådsgruppe, at Hovedbiblioteket kunne flyttes ned på værftsgrunden i stedet for en gennem mange år ønsket ud- eller ombygning af lokaliteterne ved Reberbanesøen. Det høstede hun nu ikke mange roser for, men tanken var sået! Alle afviste tanken som ikke realisabel og ingen gjorde ikke mere ved den på det dengang.

Midt i januar 2003 var oplægget til nogle fremtidige planer for værftsområdet klar fra Flemming Jensens hånd. Men det fik kun borgmesteren til at orientere et par af gruppens medlemmer. Om aftenen den 13. januar 2003 ringede telefonen hos kulturudvalgsformand Lillian Mathiasen og gruppeformand Steen Thomsen. Borgmesteren ville lige fortælle dem, at på onsdag vil der blive afholdt pressemøde om et stort nyt projekt vedr. den gamle værftsgrund. Det vides ikke, om de sagde: ”Javel hr. borgmester”, men de var hurtige til at give tilsagn – og så var Det konservative Folkepartis baglands stillingtagen til det projekt klaret af!


Kulturværftet. 1 Kulturværftet. 2 Kulturværftet. 3 Kulturværftet. 4 Kulturværftet. 5 Kulturværftet. 7 Kulturværftet. 8 Kulturværftet. 9