Kulturværftet. 5

Socialdemokraterne bag Kulturværftet

Kulturværftet 21/7 2009

Erik Stubtoft skriver: Efter den omtalte julefrokost for Økonomiudvalget i december 2002, der blev afholdt på en af Scanlines store færger i pendul mellem Helsingør og Helsingborg, skete der ikke noget i sagen, som direkte involverede de socialdemokratiske medlemmer af økonomiudvalget, Jørgen E. Hansen og Gitte Kondrup. Men en dag skete der noget!

Mandag formiddag - den 13. januar 2003 - blev den socialdemokratiske viceborgmester og gruppeformand Jørgen E. Hansen ringet op af borgmester Per Tærsbøl, som angiveligt gerne ville snakke lidt om fremtiden for værftsgrunden. Det undrede godt nok Jørgen E. Hansen, for den snak havde de to haft mange gange uden at være kommet nogle vegne. De aftalte en tid for et møde i løbet af tirsdagen – altså dagen efter. Da Jørgen E. Hansen fik denne opfordring til en snak, opfattede han det som så mange andre emner, som borgmesteren normalt orienterede gruppeformanden for det næststørste parti om.

Mødet hos borgmesteren tirsdag den 14. januar havde endnu en deltager, nemlig kommunaldirektør Flemming Jensen. Det var der nu ikke noget unaturligt i, for kommunaldirektøren havde stort set haft fingrene i alt, hvad der var sket i kommunen i mange år. Borgmesteren fortalte, at han – åh ja måske sagde han de – havde en plan. Han gennemgik i store træk tankerne - eller planen om man vil - om at placere et kulturcenter på værftsarealet og flytte hovedbiblioteket samme sted. Derefter tog Kommunaldirektøren over. ”Jeg lyttede med stor interesse”, fortalte Jørgen E. Hansen senere. Et kulturhus i de gamle værftsbygninger, som Kommunaldirektøren med dyb stemme kaldte: Krondiamanten. Mindre kunne ikke gøre det! Hvilket navn til vort nye kulturhus!

Per Tærsbøl så ud som om det var første gang, han hørte så konkret om planerne om et stort kulturprojekt på værftsgrunden. Det var naturligvis ikke tilfældet. Han havde jo løbende fulgt med i forarbejdet. Mens Jørgen E. Hansen lyttede til planen erindrede han, at både hans partigruppe og Socialdemokratiets partiforeninger ved flere lejligheder havde luftet ideen om, at der snarest burde ske noget med værftsgrunden. Blandt andet ville partiet gøre hvad som helst for at hindre borgmesterens drømmeprojekt og tidligere kæphest om at bruge det ca. 60.000 m2 store område til boliger, indkøbscenter og lignende.

Så Jørgen E. Hansens umiddelbare reaktion på mødet var, at den sag skulle Borgmesteren og de konservative ikke få lov til at køre med alene. Hvis Socialdemokratiet gik med til planen, så ville partiet kunne få stor indflydelse på udformningen og dermed på fremtidens Helsingør. Tærsbøl havde jo trods alt flertal, som alene kunne gennemføre alt det, som han og den konservative byrådsgruppe ønskede.

På mødet blev der snakket meget lidt om finansieringen af projektet. Kommunaldirektøren forklarede, at hans ide var, at hvis hovedbiblioteket samtidig blev flyttet ned i det nye kulturhus ved havnen, ville en del af investeringen og en del af driften kunne kombineres med udgiften til biblioteket. Kommunaldirektøren kunne så i øvrigt - lidt diskret naturligvis - fortælle, at nogle store økonomiske fonde var interesseret i projektet.

Jørgen E. Hansen forklarede senere sin situation sådan: ”Når man er politisk leder af et parti – i dette tilfælde mig som borgmesterkandidat og gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe – vil man ofte blive orienteret om politiske emner og initiativer af den siddende borgmester eller lederne af de andre partier, både de der er i ”regering” og de andre. Det er ikke alle disse samtaler, der kan og skal refereres til baglandet. Måske er den pågældende ”sag” endnu ikke indenfor beslutningsrækkevidde eller måske er der kun tale om en føler, som kan vise sig at være uden større interesse for begge parter, når der tales lidt mere om det.

Han var i det øjeblik, hvor han hørte om planen, ganske sikker på, at borgmester Per Tærsbøl i løbet af sommeren og efteråret 2002 med sine embedsmænd - og måske også sine politiske gruppefæller - havde drøftet mulighederne for et initiativ på værftsgrunden. Det viste sig da også, at han - borgmesteren - havde fået positive tilbagemeldinger fra bl.a. interessenter som Slots- og Ejendomsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Frederiksborg Amt, Kulturministeriet osv. Efterhånden som tilbagemeldinger er indgået har han dannet sig et billede af mulighederne og sat sin forvaltning eller andre i gang med at lave de første skitser til et samlet projekt på værftsarealerne.

På den baggrund vurderede Jørgen E. Hansen hurtigt mulighederne for projektets realiteter. Så han sagde ja til at bære det igennem: ”Det vil vi – Socialdemokratiet og den socialdemokratiske byrådsgruppe – være med til”. En stor beslutning for kommunen var altså således truffet med Jørgen E. Hansens tilsagn. Det blev aftalt, at allerede dagen efter ville de to politikere fortælle offentligheden om den nye plan.

Det socialdemokratiske bagland sagde ja - men det gav uro

Per Tærsbøl og Jørgen E. Hansen havde godt nok på deres møde dagen før aftalt, at de ikke skulle sige noget til andre før pressemødet. Men samme aften orienterede Jørgen E. Hansen flere medlemmer fra det lokale partis ledelse om projektplanerne og om hans tilsagn til borgmesteren. Det skete efter et medlemsmøde på LO-Skolen. Der blev i disse korte og fortrolige orienteringer givet udtryk for, at det var et spændende fremtidsprojekt. Ingen modsatte sig forslaget. Der blev stillet spørgsmålstegn ved hovedbibliotekets flytning - men ingen ønskede at stoppe projektet allerede inden det var kommet i gang.

På pressemødet den 15. januar fortalte Jørgen E. Hansen derfor, at hans parti var med på at gennemføre det store projekt – og at han var stolt over, at partiet på den måde ville være med til at sætte sit præg på kommunens udvikling for de næste mange år.

Dagen efter pressemødet - torsdag 16. januar 2003 - orienterede han på et møde i den socialdemokratiske byrådsgruppe om initiativet, som gruppen allerede havde læst om i Helsingør Dagblad. Han fik en regulær skideballe af gruppen, som kritiserede ham for, at de først blev orienteret nu. Alle var dog enige om, at det ville være dumt at melde fra til initiativet. Men, men – alle var også enige om, at den måde at gøre det på skulle undgås i fremtiden!

Socialdemokratiet fik senere sine egne indre kampe om projektet. Partiets nyvalgte byrådsmedlem, Jan Ryberg, meldte efter nogen tids fundering over tingene ud, at han godt nok gik ind for mere kultur og også kunne acceptere et kulturværft på havneområdet, men bestemt ikke var tilhænger af at flytte biblioteket til det nye kulturværft. Dels af økonomiske årsager og dels fordi biblioteket ved Reberbanesøen lå godt og kunne udvides på stedet.

På et partimedlemsmøde, hvor Kulturværftet blev drøftet, var der forslag fra flere medlemmer om en urafstemning blandt partiets medlemmer om Socialdemokratiet skulle tage medansvar for projektet og at projektet slet ikke skulle gennemføres. Medlemsforslaget blev afvist af mødets dirigent, som argumenterede med, at der ikke var tradition i partiet for at afholde urafstemningen om politiske emner. Han henholdt sig til, at partiet i almindelighed bekender sig til det repræsentative demokrati - og at det altså alene er byrådsgruppen, der beslutter den politik, de vil søge gennemført.

Socialdemokratiets tilsagn lå fast. Men partiets byrådsgruppe blev reduceret fra 8 til 7 medlemmer. Herom senere.

Kulturværftet. 1 Kulturværftet. 2 Kulturværftet. 3 Kulturværftet. 4 Kulturværftet. 6 Kulturværftet. 7 Kulturværftet. 8 Kulturværftet. 9