Kulturværftet. 3

Da kommunedirektøren barslede med Krondiamanten!

Bygning 13 i 2008

Erik Stubtoft skriver: Hen over efteråret 2002 blev der snakket meget om forholdene på værftsgrunden og den manglende aktivitet på området. En nedsat arbejdsgruppe med kommunale embedsmænd var fremkommet med flere muligheder, som ikke blev godtaget af politikerne. Gruppen var kørt fast og den fremkom i en periode ikke med flere forslag til nye projekter. Borgmester Per Tærsbøl citeres for på et tidspunkt at sige: ”Man kan jo også vente for længe” – underforstået, at hvis der ikke snart sker noget med værftsgrunden, så kommer andre nok og tager ansvaret for området. Han tænkte nok på Statens interesse for, at Kronborgs beliggenhed jo var et emne for andre en Helsingør Kommune?

Et folkeligt pres fra borgere og lokalpressen begyndte i stedet at vise sig. Samtidig blev flere velbesøgte aktiviteter, som f.eks. optræden af kunstnere, koncerter, udstillinger mv. afviklet på dok-øen.

Så der skulle derfor ske noget med værftsarealerne. Som i så mange andre alvorlige situationer er hjælpen lige ved hånden. Kommunens Økonomiudvalg, der på det tidspunkt bl.a. bestod af borgmester Per Tærsbøl og socialdemokraten Jørgen E. Hansen, havde år efter år haft den tradition op til jul at mødes til en hyggelig frokost. Det er jo ikke altid, at de bedste beslutninger træffes under de formelle møderegler med dagsorden, vedtægter, referater mv. Så traditionen var dem vel undt.

Den 17. december 2002 blev årets julefrokost for Økonomiudvalget og de ledende kommunale embedsfolk således afholdt. Det år var en af de store Scanlinesfærger udset til møde- og spisested. Vejret var godt, ingen bølger af betydning. Der var mange mennesker ombord. Selskabet her havde fået en krog med plads til de ca. 15 politikere og embedsmænd, der deltog i julefrokosten. Fra dette hjørne kunne man se Kronborg, havnen og de gamle nedslidte værftsbygninger.

I mangel af andre emner – eller måske fordi nogen ønskede at snakke om netop dette emne – gled samtalen ved borgmesterens bord langsomt - men sikkert - ind på værftsarealerne. Ved dette bord sad bl.a. Jørgen E. Hansen og kommunaldirektør Flemming Jensen. Midt i al larmen fra de øvrige spisende gæster på færgens restaurant, orienterede sidstnævnte om et møde, han skulle have to dage efter – den 19. december – med Realdania Fondens direktør og projektleder samt repræsentanter for Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Mødet skulle handle om, hvorvidt der kunne skabes grundlag for ekstern finansiering af et projekt om Kronborgs omgivelser. Flemming Jensen mente, at der også ville blive plads til nogle mere visionære tanker om selve værftsarealernes udvikling. Hvad han selv gjorde sig af tanker fortalte han ikke om til de frokostglade deltagere.

Det er vist ikke for meget sagt, at nu fik snakken pludselig vinger. Den ene idé efter det anden føg over bordet. Mellem flæskestegen, rejerne, de varme rødspætter, de forskellige og smagfulde oste – spædet op med en øl og en snaps, som det sig hør og bør til en julefrokost, skete det. Visionerne kom på bordet. Et Kulturhus blev født! Bordet rundt var der begejstring og en opfordring til Flemming Jensen om at lave et oplæg, som Økonomiudvalget hurtigt kunne se på, hvis mødet om to dage gik godt.

For nu at sige det rent ud, så fortsatte julefrokosten og snakken gik om så meget andet også. Men historisk kan man vel have lov at kalde denne julefrokost - den syttende december 2002. Alt imens Kulturdirektøren spekulerede på om hans nye kulturhus mon skulle hedde ”Krondiamanten”!

Kulturværftet. 1 Kulturværftet. 2 Kulturværftet. 4 Kulturværftet. 5 Kulturværftet. 6 Kulturværftet. 7 Kulturværftet. 8 Kulturværftet. 9