Kulturværftet. 2

Ingen borgere bad om et kulturværft!

Bygning 13 sensommeren 2007

Erik Stubtoft skriver: I 2002 besluttede Helsingør Kulturudvalg, at tiden var inde til at få foretaget en brugerundersøgelse om borgernes kulturforbrug og behov for samme. Undersøgelsen skulle afdække borgernes forventninger til kultur- og fritidstilbuddene i kommunen med konkrete initiativer og evt. økonomiske konsekvenser.

Undersøgelsen skulle også bruges til at argumentere for et udbygget bibliotek og – for at sige det rent ud – skaffe flere penge til byens kulturelle aktiviteter. Bl.a. byens museum haltede langt bagefter den moderne museale udvikling med nye tekniske udvikling. De mange borgere, som gerne ville have plads til slægtsforskning eller lokalhistoriske undersøgelser, fandt ikke nåde for politikernes besparelser.

Man fik ved hjælp af et konsulentfirma udarbejdet en række relevante spørgsmål, som samlet skulle give et godt billede af behovet for flere penge, når svarene kom hjem. Med en undersøgelse ønskede man formentlig at kunne argumentere med en stigende interesse blandt borgerne for at være mere aktive i det kulturelle landskab. Undersøgelsen blev udformet og tilrettelagt i efteråret 2002 og løb af stabelen i januar-februar 2003. Undersøgelsen vakte rimelig offentlig interesse. Mange borgere i Helsingør kommune svarede da også på alle de mange spørgsmål.

Ingen spørgsmål om et kulturhus!

Bemærkelsesværdigt var det - når vi ser tilbage på netop den periode som undersøgelsen blev lavet i - at ikke et eneste spørgsmål tangerede noget, der kunne minde om et spørgsmål vedr. bygningen af et kulturhus. Det kan tænkes, at ingen havde tænkt tanken i det politiske miljø. Derfor var der heller ingen, som fandt på at spørge borgerne ved denne lejlighed. Og dog – for når man nærlæser rapporten fortæller den, at kommunen har en fyrtårnsstrategi, som hedder: ”Der satses på at udbygge prestigefyldte kulturinstitutioner og begivenheder.”

Når man læser undersøgelsens resultater i dag, er det vist rimeligt at konstatere, at det ikke kan være med baggrund i denne undersøgelse, at politikerne senere besluttede sig for at opføre et kulturværft og at hovedbiblioteket skulle flyttes til nye omgivelser. Der er godt nok svar fra nogle borgere, som med en god portion kreativ velvilje kan registreres som opbakning til et evt. kommende kulturhus. Men ingen konkrete ønsker nævnes i svarene. Her er et par eksempler på, hvad der siges herom: ”Vi mangler et ordentlig teater”. ”Det er for dårligt, at vi ikke har et ordentlig teater og musikhus, der kan være en smuk ramme om et blomstrende kulturliv”. ”Byen mangler et kulturhus”. Andre peger på, at det er urimeligt at bruge mange millioner kroner på et nyt bibliotek. Rapporten siger lige ud, at borgerne formulerer sig ”i stort omfang generelt, f.eks. i form af udsagn om ”flere koncerter”, ”bedre lokaler”, ”forbedring af (konkrete) faciliteter”. Ikke desto mindre fremgik det af den populærudgave af borgerundersøgelsen, som Kultur- og Fritidsforvaltningen præsenterede i maj 2003, at politikerne i byrådet nu har besluttet, at der skal etableres et kulturelt fyrtårn i form af ”Krondiamanten”. Tydeligvis er dette afsnit, som ikke fylder meget i populærudgaven, blevet hæftet på i sidste øjeblik. Nogen havde vel opdaget, at et kulturværft var på vej!

Virkeligheden overhalede borgernes ønsker

Virkeligheden overhalede altså borgerundersøgelsen. Forvaltningen har tydeligvis måttet finde en formulering, som tog højde for, at ideen var ganske få måneder gammel og derfor endnu lidt usikker. De skriver således: ”Med byrådets beslutning om et nyt hovedbibliotek på værftsområdet med tilhørende kulturelle aktiviteter er der skabt basis for et nyt, markant kulturelt fyrtårn i kommunen. Et fyrtårn, som samtidig er et led i basisstrategien, idet hovedbiblioteket i høj grad er en af kommunens basisinstitutioner.”

Konklusionen på denne undersøgelse kan derfor kun være, at det var fremsynede politikere, vi har haft på det tidspunkt, som uden konkret opfordring fra borgerne, af sig selv tog initiativ til etableringen af et kulturhus med plads til mange aktiviteter. Faktisk havde ingen borger – selv ikke i denne undersøgelse, der netop skulle fortælle politikerne, hvilke behov og forventningerne, der kunne stilles til kommunens kulturaktiviteter – efterspurgt det projekt, som i de kommende år kom til at præge den politiske debat i Helsingørs politiske miljø: Kulturværftet.

Kulturværftet. 1 Kulturværftet. 3 Kulturværftet. 4 Kulturværftet. 5 Kulturværftet. 6 Kulturværftet. 7 Kulturværftet. 8 Kulturværftet. 9