Kokkens Have

Indholdsfortegnelse

Beliggenhed

Kokkens Have lå i et område, der i dag svarer til området omtrent ud for Søndre Strandvej 10 med Helsingør Tekniske Skole og senere Erhvervsskolen Nordsjælland. I tidligere tider lå det inden for Borrevoldsdammene nord og øst for Borrevold, hvor Flynderborg i sin tid lå. Området lå mellem og den gamle strandvej mod syd, Københavnsvejen, og den gamle Gurrevej.

Den gamle Strandvej, Københavnsvejen eller Helsingørvejen, var den vigtigste indfaldsvej til og fra Helsingør. Den gik ogå under andre navne såsom "Københavns Landevej", "Den store Landevej", i middelalderen "adelvejen". At den også blev kaldt "Sandvejen", vidner om dens beskaffenhed. Vejen gik tidligere længere nede ved stranden og mundede ud i Svingelport, inden Søndre Strandvej blev etableret. Kokkens Have dækkede derfor et større område. Den gamle Gurrevej tog sin begyndelse fra Svingelport og var samtidig vejen mod Borup (Borupgaard) og Rørtang (blev også kaldt Rørtangvej). En rest kan ses bag om Søndre Strandvej 10, hvor den fortsatte ved den nuværende Fredericiavej. Kystbanen blev etableret 1890-1891, og området ændrede helt karakter med de nye sporarealer, jernbaneviadukten og Flynderborgvej. Københavnsvejen og den gamle Gurrevej mødtes i vejgaflen ved begyndelsen af Stengade ved Svingelen (Svingelport), hvor Stejlebakken en overgang var et sted, hvor man henrettede folk.

Historien om haven

Navnet ”Kokkens Have” stammer fra Hans Aarensen Kok, som son overgang ejede stedet. Han var ”født til Missla ved Bremen” og døde i 1611 og. Forud for denne ejer var haven en del af ”en øde Havejord”, som borgmester Henrik Mogensen Rosentvinge købte i 1575 af Hans Willumsen Snedker for ”10 gamle Daler og et Trøjeklæde til Hanses Moder”. Jorden ejedes i midten af 1800-tallet af de norske postmestre i Helsingør og var da en lysthave antagelig med beværtning. Haven blev købt af Helsingør Skydeselskab i 1796, og først derefter forsvandt navnet Kokkens Have. Man formoder, at bakken bagved haven tidligere blev anvendt til papegøjeskydning. Skydeselskabet overtog ejendommen på Stengade 46 i 1901.

Den historiske bakke

Under Karl Gustav-krigene indtog netop denne bakke en særlig rolle. Herfra fulgte Karl Gustav, siddende til hest, slaget mellem den svenske og den hollandske flåde d. 29. oktober 1658. Udfaldet var til Danmarks fordel og blev et vendepunkt i det videre forløb.

Drømmen om en stor havn

I slutningen af 1700-tallet var der planer om at anlægge en stor havn (havnenes historie). Det havde været et ønske i århundreder, men var nok aldrig blevet til noget. Egentlig mærkeligt, når man tænker på den anselige skibstrafik af på grund af Øresundstolden (opkrævet i Øresunds Toldkammer). En af de ledende kræfter i drømmen var den visionære storkøbmand, sundtoldsklarer og skibsreder Jean Jacob Claessen, som boede i Strandgade 93.

Litteraturhenvisninger

Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.