Karmeliterklostret - Musikværelset

På 1. etage i Karmeliterklosteret ved Sct. Mariæ Kirke ligger et meget specielt rum i østfløjen oven over sakristiet nede i kirken. Det kaldes i dag for Musikværelset, fordi der i kalkmalerier i loftet sidder fire engle og spiller på henholdsvis fele (violin), trompet, lut og harpe.

Billedgalleri
En engel spiller på trompet
En engel spiller på harpe
En engel spiller på en fele


Rummets vægge og loft er dekoreret med kalkmalerier af et svulmende grenhang med mange frugter og fugle samt nogle små menneskefigurer. Der hersker megen tvivl om, hvad det egentlig skal forestille og om, hvad rummet oprindelig har været brugt til?

En engel spiller på en lut

Den mest sandsynlige forklaring er nok, at løvhanget skal forestille paradis, måske med tanke på, at karmelitermunkenes oprindelse er nogle eneboere, som på korstogstiden fra begyndelsen af 1100-tallet fulgte efter korsfarerne til "Det hellige Land", hvor de slog sig ned i nogle huler på Karmels bjerg, der ligger lige syd for det nuværende Haifa i Israel.

Karmels bjerg var et frugtbart område, og Karmel betød på hebræisk "frugthave", som måske kan have lidt med paradis at gøre. Eneboerne fulgte nogle meget strenge regler, og de måtte f. eks. ikke tale med hinanden eller eje noget. De blev fordrevet fra "Det hellige Land" sammen med korsfarerne ca. 150 år senere. De blev i 1228 til en tiggermunkeorden "karmeliterne", og de bredte sig langsomt gennem Europa og kom til det danske område i 1400-tallet, hvor der blev stiftet et antal klostre i h.h.v. Landskrona, Sölvesborg, Skælskør og Sæby i Nordjylland samt i 1430 i Helsingør.

Nogle af de små mennesker slås indbyrdes med bue og pil samt en stridskølle

De små mennesker i grenhanget er søgt forklaret med, at det er pygmæer. Hvis man nu ved lidt om pygmæerne, vil man indvende, jamen pygmæerne blev da først opdaget dybt inde i Congo i slutningen af 1800-tallet. Hertil er svaret jo, men Homer den græske digter fra det 8. årh. f. kr., kender et lille folk fra Afrika, så alligevel. Nogle af de små mennesker slås indbyrdes med bue og pil samt en stridskølle, og der er én, der vrænger.

En af de små mennesker vrænger

Der er også tvivl om, hvilken funktion rummet har haft. En teori er, at det har været klosterets bibliotek. Der er godt nok ikke megen vægplads, men man skal huske på, at i tiden, hvor klosteret fungerede som sådan, stillede man bogreolerne på rækker ude på gulvet, og så er der pludselig ret god plads, og der kunne stadig komme godt lys ind gennem de store vinduer mod øst.

Hullet i væggen som der fortælles om i artiklen

En anden teori er, at det har været munkenes sygestue. Den støttes af, at der tilsyneladende er et tidligt forsøg på centralvarme i Danmark. Der er et stort hul forneden midt i væggen mod vest, og gennem kanaler i muren har der måske været forbindelse til køkkenet i nordfløjen, hvorfra varmen har kunnet stige op til musikværelset. Der findes også bag det italienske alterbillede på sydmuren et nu tilmuret vindue ind til kirkerummet. Det har i sin tid givet mulighed for, at de syge munke gennem vinduet kunne passe deres kirkegang, hvad der var meget vigtigt for alle på den tid. Hvor om alting er, så er rummet ganske usædvanligt og meget betagende.

Et indtryk af det smukke rum

Alterbilledet, der hænger på væggen ind mod kirken, hører oprindelig slet ikke til i musikværelset. Det stammer fra Italien og er fra 1600-tallet, og det blev indkøbt til godsejer Johannes Hage (1842 – 1923) på Nivågård. Da han fik set nærmere på det, brød han sig ikke om det, og han forærede det til klosteret.

En altertavle

Det forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet på skødet. Ved siden af Maria står to martyrer. Til venstre er det Sct. Sebastian, en martyr og helgen, som blev henrettet ved pileskud i år 268. Derfor har han nogle pile i hånden. Til højre er det Sct. Rochus, der levede i 1300 tallet, han fremviser sine pestsår. De var begge også helgener, som man bad til, hvis der var pest, og det var der tit i Helsingør. Man troede, at de kunne helbrede pestsyge.