I.L. Tvedes Vej

  • 3000 Helsingør
  • Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
  • Den tidligere trækbane er opkaldt efter brænderiejer Jens Levin Tvede (1830-1891). Han var også borgerrepræsentant og blev senere landstingsmand.

Ifølge referatet i Helsingør Avis fra byrådets møde den 6/10 1898, hvor navnet blev vedtaget, fandt borgmesteren at "det var en smuk tanke at mindes en mands virksomhed i en kommune ved at give en gade navn efter ham. J.L. Tvede var en mand, der ikke alene som byrådsmedlem, men for byens vel i det hele taget ofrede hele sin kraft". Direktør C. Tvede takkede på familiens vegne for den anerkendelse af hans fars virksomhed der kom til udtryk ved navneopkaldet. Han ønskede tilført protokollen, at han ikke stemte.

Navnet blev vedtaget for stykket mellem Fiolgade og Kongevejen. Imidlertid fortsatte man med at kalde vejstrækningen Trækbanen eller Trækbanevejen, og derfor vedtog byrådet i 1924 at kalde strækningen mellem Kongevejen og Rosenkildevej for Trækbanen.

I dag er I.L. Tvedes Vej navnet på vejstykket fra Rosenkildevej til Stjernegade.

Litteratur

Helsingør Avis 7/10 1898.

Uddrag af Helsingør byråds forhandlinger. 1898. Side 61