Horneby Sand

Horneby Sand er en plantage nordvest for Hornbæk. Sandflugten langs Nordsjællands nordkyst tager for alvor fart i det 15. århundrede og fører til dækning af betydelige landbrugs- og overdrevsarealer med sand. Mellem Villingebæk og Hornbæk fiskerleje strækker de delvis tilsandede arealer sig indtil 1 km fra kysten. Ved enevældens ophør i 1849 overgår Horneby sandflugt fra Kronen til Den danske stat. I henhold til ministeriets resolution af 4. januar 1864 bliver der samme år afgivet 81 ha (heraf 71 ha i Tikøb Sogn) til forstvæsenet, som henlægges under det daværende 1. Kronborgske Skovriderdistrikt. Navnet blev Horneby Sand. Formålet med skovvæsenets overtagelse var at dæmpe sandflugten og derved skabe værn for de syd for strandvejen liggende landbrugsarealer og for Hornbæk By. En allerede påbegyndt skovfyrplantning ved arealets sydside suppleres ved tilplantning med rødgran, skovfyr, østrigsk fyr, weymouthfyr, bjergfyr og birk. Selvsået eg indfinder sig efterhånden. Plantageanlægget er fuldført omkring år 1900. Ved auktion den 17. september 1885 udstykkes den nordøstlige del af plantagen og sælges. I den vestlige del af plantagen, mellem Sjette Tangvej og kommunegrænsen udstykkes i perioden 1908-1917 ni parceller, der sælges til sommerhusbeboelse.

Denne udvikling skabte et naturligt behov for, at Horneby Sand Trinbræt blev oprettet. Det skete i 1916, da Hornbækbanen blev forlænget til Gilleleje efter at have eksisteret i 10 år.

Fortidsminder

I hele Horneby Sand-området findes i dag ni oldtidshøje fra bronzealderen - beliggende i to grupper på hver sin side af kommunegrænsen. Den vestligste gruppe var tidligere kendt som "Syvhøje", men grundet sløjfning af et par af højene nu bedre kendt under betegnelsen "Femhøje". Øst for kommunegrænsen ligger der en høj på den privatejede parcel Nordre Strandvej 492, yderligere en i bøgebevoksningen umiddelbart øst for Sjette Tangvej og to-tre længere mod øst ved kystbrinken i en 90-årig bevoksning af østrigsk fyr.

Litteratur

G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør 1999